¹ Så løftet jeg atter mine øine op og fikk se fire vogner som kom frem mellem to fjell, og fjellene var kobberfjell.

² For den første vogn var det røde hester, og for den annen vogn var det sorte hester,

³ og for den tredje vogn var det hvite hester, og for den fjerde vogn flekkete, sterke hester.

⁴ Og jeg tok til orde og sa til engelen som talte med mig: Hvad er dette, herre?

⁵ Engelen svarte: Dette er himmelens fire vinder, som nu farer ut efterat de har fremstilt sig for all jordens herre.

⁶ Vognen med de sorte hester for drog ut mot Nordens land, og de hvite drog ut efter dem, og de flekkete drog ut mot Sydens land.

⁷ Og de sterkeste¹ drog ut, og da de ønsket å få dra omkring på jorden², sa han: Gå, dra omkring på jorden! Og de drog omkring på jorden.

1. de røde; SKR 6, 2.
2. SKR 1, 10

⁸ Så ropte han høit på mig og sa til mig: Se, de som drar ut mot Nordens land, de stiller min vrede på Nordens land.

⁹ Og Herrens ord kom til mig, og det lød så:

¹⁰ Ta imot gavene fra de bortførte, fra Heldai, Tobia og Jedaja - gå selv på denne dag inn i Josias', Sefanias' sønns hus - for dit er de kommet fra Babel -

¹¹ og ta imot sølv og gull av dem og gjør kroner og sett dem på Josvas, Jehosadaks sønns, yppersteprestens hode!

¹² Og si til ham: Så sier Herren, hærskarenes Gud: Se, det skal komme en mann som heter Spire¹; han skal spire frem av sin rot, og han skal bygge Herrens tempel.

1. SKR 3, 8

¹³ Ja, han skal bygge Herrens tempel, og han skal vinne herlighet¹ og sitte og herske på sin kongetrone, og han skal være prest der han sitter på sin trone, og freds råd skal det være mellem dem begge.

1. JES 9, 6

¹⁴ Og kronene skal være til et minne i Herrens tempel om Helem og Tobia og Jedaja og Hen, Sefanias sønn.

¹⁵ Og langt borte fra skal de komme og bygge på Herrens tempel, og I skal kjenne at Herren, hærskarenes Gud, har sendt mig til eder; og dette skal skje dersom I hører på Herrens, eders Guds røst.