¹ Og de indførte Guds Ark og satte den midt i Paulunet, som David havde opslaget til den, og ofrede Brændofre og Takofre for Guds Ansigt.

² Og der David var færdig med at ofre Brændofferet og Takofferet, da velsignede han Folket i Herrens Navn.

³ Og han uddelte til hver Mand i Israel, baade Mænd og Kvinder, til hver især et helt Brød og et Stykke Kød og en Rosinkage.

⁴ Og han satte nogle af Leviterne for Herrens Ark til Tjenere og til at prise og at takke og at love Herren Israels Gud;

⁵ — Asaf var den ypperste og den anden efter ham Sakaria; — Jeiel og Semiramoth og Jehiel og Mathithja og Eliab og Benaja og Obed-Edom og Jeiel med Psaltres Instrumenter og med Harper, og Asaf lod sig høre med Cymbler;

⁶ men Benaja og Jehasiel, Præsterne, med stedse lydende Basuner foran Guds Pagts Ark.

⁷ Paa den Dag overdrog David første Gang Asaf og hans Brødre at synge Lovsangen for Herren:

⁸ Lover Herren, paakalder hans Navn, kundgører hans Gerninger iblandt Folkene.

⁹ Synger for ham, synger Psalmer for ham, taler om alle hans underlige Gerninger!

¹⁰ Roser eder af hans hellige Navn; deres Hjerte skal glædes, som søge Herren.

¹¹ Spørger efter Herren og hans Magt, søger hans Ansigt altid!

¹² Kommer hans underlige Gerninger i Hu, som han har gjort, hans underlige Ting og hans Munds Domme.

¹³ I, hans Tjener Israels Sæd! I Jakobs Børn, hans udvalgte!

¹⁴ Han er Herren vor Gud, hans Domme ere i al Verden.

¹⁵ Kommer evindeligt hans Pagt i Hu, det Ord, han har befalet, til tusinde Slægter,

¹⁶ som han indgik med Abraham, og hans Ed til Isak,

¹⁷ og stadfæstede for Jakob til en Skik, for Israel til en evig Pagt,

¹⁸ der han sagde: Dig vil jeg give Kanaans Land, eders Arvs Part;

¹⁹ der I vare en liden Hob Folk, ja faa og fremmede der.

²⁰ Og de vandrede fra Folk til Folk, og fra et Rige til et andet Folk.

²¹ Han lod ingen Mand gøre dem Uret og straffede Konger for deres Skyld, sigende:

²² Rører ikke ved mine Salvede, og gører mine Profeter intet ondt!

²³ Synger for Herren, alt Landet! bebuder fra Dag til Dag hans Frelse!

²⁴ Fortæller hans Herlighed iblandt Hedningerne, hans underfulde Gerninger iblandt alle Folkene.

²⁵ Thi Herren er stor og saare priselig, og han er forfærdelig over alle Guder.

²⁶ Thi alle Folkenes Guder ere Afguder, men Herren gjorde Himmelen.

²⁷ Ære og Hæder er for hans Ansigt, Styrke og Glæde er paa hans Sted.

²⁸ Giver Herren, I Folks Slægter! giver Herren Ære og Styrke!

²⁹ Giver Herren hans Navns Ære; fremfører Skænk og kommer for hans Ansigt, tilbeder Herren i hellig Prydelse!

³⁰ Al Jorden bæve for hans Ansigt, og Jordens Kreds skal befæstes, at den ikke ryster.

³¹ Himlene skulle glædes, og Jorden frydes, og de skulle sige iblandt Hedningerne: Herren regerer.

³² Havet skal bruse og dets Fylde; Marken skal frydes, og alt det, som er paa den.

³³ Da skulle Træerne i Skoven fryde sig for Herrens Ansigt, thi han kommer for at dømme Jorden.

³⁴ Lover Herren, thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig,

³⁵ og siger: Frels os, vor Frelses Gud! og saml os og udfri os fra Hedningerne for at love dit hellige Navn, at berømme os af din Pris.

³⁶ Lovet være Herren, Israels Gud, fra Evighed til Evighed! Og alt Folket sagde Amen, og: Lov Herren!

³⁷ Saa lod han der blive foran Herrens Pagts Ark Asaf og hans Brødre til stadig Tjeneste foran Arken, til hver Dags Gerning paa sin Dag.

³⁸ Og Obed-Edom og deres Brødre, otte og tresindstyve, ja Obed-Edom, Jeduthuns Søn, og Hosa satte han til Portnere.

³⁹ Og Zadok, Præsten, og hans Brødre, Præsterne, lod han tjene foran Herrens Tabernakel paa den Høj, som er i Gibeon,

⁴⁰ at de stadigt skulde bringe Herren Brændofre paa Brændofferets Alter, Morgen og Aften, og det efter alt det, som er skrevet i Herrens Lov, som han bød Israel.

⁴¹ Og med dem vare Heman og Jeduthun og de øvrige af de udvalgte, som vare nævnte ved Navn, til at love Herren, fordi hans Miskundhed varer evindelig.

⁴² Ja med dem vare Heman og Jeduthun, for dem, som lode sig høre med Basuner og Cymbler og med Guds Sanges Instrumenter; men Jeduthuns Sønner vare ved Porten.

⁴³ Saa drog alt Folket hen, hver til sit Hus; og David vendte om for at velsigne sit Hus.