¹ Min Søn! glem ikke min Lov, men lad dit Hjerte bevare mine Bud.

² Thi et langt Liv og mange Aar at leve i og Fred skulle de bringe dig rigeligt.

³ Miskundhed og Sandhed forlade dig ej; bind dem om din Hals, skriv dem paa dit Hjertes Tavle;

⁴ saa skal du finde Naade og god Forstand for Guds og Menneskens Øjne.

⁵ Forlad dig paa Herren af dit ganske Hjerte, men forlad dig ikke fast paa din Forstand!

⁶ Kend ham paa alle dine Veje, og han skal gøre dine Stier rette.

⁷ Vær ikke viis i dine egne Øjne; frygt Herren, og vig fra det onde!

⁸ Det skal være en Lægedom for din Navle og en Vædske for dine Ben.

⁹ Ær Herren af dit Gods og af al din Avls Førstegrøde:

¹⁰ Saa skulle dine Lader blive fulde med Overflod og dine Persekar flyde over af Most.

¹¹ Min Søn! foragt ikke Herrens Tugt, og vær ikke utaalmodig ved hans Revselse.

¹² Thi Herren revser den, som han elsker, og som en Fader den Søn, i hvem han har Behag.

¹³ Saligt er det Menneske, som har fundet Visdom, og det Menneske, som vinder Forstand.

¹⁴ Thi det er bedre at købe den end at købe Sølv, og at vinde den er bedre end Guld.

¹⁵ Den er dyrebarere end Perler og alt det, du har Lyst til, kan ikke lignes ved den.

¹⁶ I dens højre Haand er langt Liv, i dens venstre er Rigdom og Ære.

¹⁷ Dens Veje ere yndige Veje, og alle dens Stier ere Fred.

¹⁸ Den er Livsens Træ for dem, som gribe den, og hver den, som holder fast paa den, skal prises salig.

¹⁹ Herren har grundfæstet Jorden med Visdom, han har beredt Himlene med Forstand.

²⁰ Ved hans Kundskab skiltes Dybene, og ved den dryppe Skyerne med Dug.

²¹ Min Søn! lad dem¹ ikke vige fra dine Øjne, bevar Fasthed og Kløgt.

1. d. e. Visdom og Kundskab.

²² Og de skulle være Liv for din Sjæl og et Smykke for din Hals.

²³ Da skal du vandre tryggelig paa din Vej, og du skal ikke støde din Fod.

²⁴ Naar du lægger dig, da skal du ikke frygte, og naar du har lagt dig, skal din Søvn være sød.

²⁵ Du skal ikke frygte for pludselig Skræk, ej heller for Ødelæggelsen over de ugudelige, naar den kommer.

²⁶ Thi Herren skal være dit Haab, og han skal bevare din Fod fra at fanges.

²⁷ Hold ikke godt tilbage fra dem, som trænge dertil, naar din Haand har Evne til at gøre det.

²⁸ Sig ikke til din Næste: Gak bort og kom igen, og i Morgen vil jeg give, naar du dog har det.

²⁹ Optænk ikke ondt imod din Ven, naar han bor tryggelig hos dig.

³⁰ Træt ikke med et Menneske uden Aarsag, naar han ikke har gjort dig ondt.

³¹ Misund ikke en Voldsmand, og udvælg ikke nogen af alle hans Veje!

³² Thi Herren har Vederstyggelighed til den, som er forvendt, men hans fortrolige Omgang er med de oprigtige.

³³ Herrens Forbandelse er i den ugudeliges Hus, men han velsigner de retfærdiges Bolig.

³⁴ Dersom de ere Spottere, da skal han spotte dem, men de ydmyge skal han give Naade.

³⁵ De vise skulle arve Ære, men Daarerne skulle faa Skam til Del.