¹ Særlingen søger sin egen Lyst; han vælter sig ind paa alt det, som staar fast.

² Daaren har ikke Behag i Forstand, men deri, at hans Hjerte aabenbarer sig.

³ Naar en ugudelig kommer, kommer ogsaa Foragt og med Skammen Forhaanelse.

⁴ Ord i en Mands Mund ere dybe Vande, en sprudlende Bæk, Visdoms Kilde.

⁵ Det er ikke godt at anse den ugudeliges Person, at gøre en retfærdig Uret i Dommen.

⁶ Daarens Læber blande sig i Trætte, og hans Mund raaber efter Slag.

⁷ Daarens Mund er en Fordærvelse for ham selv, og hans Læber ere en Snare for hans Sjæl.

⁸ En Bagvadskers Ord lyde som Skæmt, dog trænge de ind i inderste Bug.

⁹ Ogsaa den, som er efterladen i sin Gerning, er Broder til den, som er en Ødeland.

¹⁰ Herrens Navn er et fast Taarn, den retfærdige løber til det og bliver beskyttet.

¹¹ Den riges Gods er hans faste Stad og som en høj Mur i hans egen Tanke.

¹² Foran Undergang hovmoder en Mands Hjerte sig; og foran Ære gaar Ydmyghed.

¹³ Naar nogen giver Svar, før han hører, er det ham en Daarskab og Skam.

¹⁴ En Mands Mod opholder ham i hans Sygdom; men naar Modet er nedslaaet, hvo kan bære det?

¹⁵ Den forstandiges Hjerte køber Kundskab, og de vises Øre søger efter Kundskab.

¹⁶ Et Menneskes Gave gør Rum for ham og fører ham frem for store Herrer.

¹⁷ Den, som er den første i sin Trætte, synes at have Ret; men hans Modpart kommer og prøver ham.

¹⁸ Lodden gør, at Trætter ophøre, og den gør Skel imellem de mægtige.

¹⁹ En Broder er mere genstridig end en fast Stad, og Trætter med ham ere som Stænger for et Palads.

²⁰ En Mands Bug skal mættes af hans Munds Frugt, han skal mættes af sine Læbers Frembringelser.

²¹ Død og Liv ere i Tungens Vold, og hvo den elsker, skal æde dens Frugt.

²² Hvo der har fundet en Hustru, har fundet en god Ting og bekommer en Velbehagelighed af Herren.

²³ Den fattige taler med ydmyg Bøn; men en rig svarer med haarde Ord.

²⁴ En Mand med mange Venner vil finde sig ilde stedt; men der er den Ven, som hænger fastere ved end en Broder.