¹ Agurs, Jakes Søns Ord, det varslende Ord, Udsagnet af Manden, til Ithiel, til Ithiel og Ukal.

² Jeg var ufornuftigere end en Mand, og jeg havde ikke Forstand som et Menneske.

³ Og jeg havde ikke lært Visdom eller kendt Kundskab om den Hellige.

⁴ Hvo for op til Himmelen og for ned? hvo samlede Vejret i sine Næver? hvo bandt Vandet i et Klædebon? hvo har fastsat alle Jordens Grænser? hvad er hans Navn? og hvad er hans Søns Navn? du ved det jo.

⁵ Alt Guds Ord er lutret; han er et Skjold for dem, som forlade sig paa ham.

⁶ Læg intet til hans Ord, at han ikke skal straffe dig, og du skal staa som en Løgner.

⁷ Om tvende Ting har jeg bedet dig; nægt mig dem ej, før jeg dør:

⁸ Lad Forfængelighed og Løgnens Ord være langt fra mig; giv mig ikke Armod eller Rigdom, men tildel mig mit beskikkede Brød;

⁹ at jeg ikke, naar jeg mættedes, skulde fornægte dig og sige: Hvo er Herren? eller naar jeg blev fattig, skulde stjæle og forgribe mig paa min Guds Navn.

¹⁰ Bagtal ikke en Træl for hans Herre, at han ikke skal forbande dig, og du skal bære Skyld.

¹¹ Der er en Slægt, som bander sin Fader og ikke velsigner sin Moder;

¹² der er en Slægt, som er ren i sine egne Øjne, og hvis Skarn dog ikke er aftoet;

¹³ der er en Slægt, hvis Øjne ere høje, og hvis Øjenlaage hæve sig i Vejret;

¹⁴ der er en Slægt, hvis Tænder ere Sværd, og hvis Kindtænder ere Knive, som vil fortære de elendige i Landet og de fattige iblandt Menneskene.

¹⁵ Blodsugersken har to Døtre, „giv hid! giv hid!‟ Der er tre, som ikke kunne mættes, fire, som ikke sige: „Nok!‟

¹⁶ Dødsriget og det ufrugtbare Moderliv; Jorden bliver ikke mæt af Vand, og Ilden siger ikke: „Nok!‟

¹⁷ Et Øje, som spotter Faderen og lader haant om at lyde Moderen, det skulle Ravnene ved Bækken udhugge, og Ørneunger skulle æde det.

¹⁸ Tre Ting ere mig forunderlige; og fire Ting kender jeg ikke:

¹⁹ Ørnens Vej imod Himmelen, Slangens Vej over Klippen, Skibets Vej midt paa Havet, og en Mands Vej til en Jomfru.

²⁰ Saa er en Horekvindes Vej; hun spiser og afvisker sin Mund og siger: Jeg har ikke gjort Uret.

²¹ Under tre ryster et Land, og under fire kan det ikke holde ud:

²² Under en Træl, naar han kommer til at herske; og en Daare, naar han bliver mæt af Brød;

²³ under en forhadt Kvinde, naar hun bliver gift; og en Trælkvinde, naar hun bliver sin Frues Arving.

²⁴ Der er fire smaa paa Jorden, dog ere de vise, saare vise:

²⁵ Myrerne ere ikke et stærkt Folk, alligevel berede de deres Spise om Sommeren;

²⁶ Kaninerne ere et afmægtigt Folk, dog indrette de deres Hus i Klippen;

²⁷ Græshopperne have ingen Konge, alligevel drage de ud, alle i sluttet Skare;

²⁸ Firbenet griber fat med Hænder, og dog er det i Kongepaladser.

²⁹ Der er tre, som have et smukt Skridt, og fire, som have en smuk Gang:

³⁰ Løven, som er vældig iblandt Dyrene og ikke viger tilbage for nogens Ansigt;

³¹ Hesten, som er omgjordet om Lænderne; Bukken; og en Konge, som ingen tør rejse sig imod.

³² Har du handlet daarligt, der du ophøjede dig, og har du tænkt ondt, da læg Haand paa Mund!

³³ Thi den, som trykker Mælk, faar Ost derudaf; og den, som trykker Næsen, faar Blod derudaf; og den, som trykker Vrede, faar Trætte derudaf.