¹ Hører dette Ord, som jeg opløfter over eder, en Klagesang, o Israels Hus!

² Hun er falden, ej mere skal hun rejse sig, hun, Israels Jomfru! hun er nedkastet paa sin Jord, der er ingen, som rejser hende.

³ Thi saa siger den Herre, Herre: Den Stad, af hvilken tusinde gik ud, skal beholde hundrede tilovers; og den, af hvilken hundrede gik ud, skal beholde ti tilovers, i hele Israels Hus.

⁴ Thi saa siger Herren til Israels Hus: Søger mig, saa skulle I leve.

⁵ Og søger ikke Bethel, og kommer ikke til Gilgal, og gaar ikke over til Beersaba; thi Gilgal skal bortføres, og Bethel skal blive til intet.

⁶ Søger Herren, saa skulle I leve, at han ikke som en Ild skal drage over Josefs Hus, og den skal fortære, og der skal ingen være, som slukker i Bethel.

⁷ De, som omvende Ret til Malurt og kaste Retfærdighed til Jorden!

⁸ Han skaber Syvstjernen og Orion og omvender Dødens Skygge til Morgen og formørker Dagen til Nat, han, som kalder ad Havets Vande, og udøser dem over Jordens Overflade — „Herren‟ er hans Navn —

⁹ han, som lader Ødelæggelse bryde frem over den stærke og Ødelæggelse komme over Befæstningen!

¹⁰ De hade i Porten den, som viser til Rette, og den, som taler oprigtigt, afsky de.

¹¹ Derfor, fordi I træde paa den fattige og tage en svar Afgift i Korn af ham, saa have I vel bygget Huse af hugne Sten, men I skulle ikke bo i dem; I have plantet lystelige Vingaarde, men I skulle ikke drikke Vin af dem.

¹² Thi jeg ved, at eders Overtrædelser ere mange, og at eders Synder ere svare, idet I trænge den retfærdige, tage Sonepenge og bøje Retten for de fattige i Porten.

¹³ Derfor maa den, som er klog, tie i denne Tid; thi det er en ond Tid.

¹⁴ Søger det gode og ikke det onde, paa det I maa leve; og saa skal den Herre Zebaoths Gud være med eder, saaledes som I sige.

¹⁵ Hader det onde, og elsker det gode, og hævder Retten i Porten; maaske Herren, den Zebaoths Gud, maatte vorde det overblevne af Josef naadig.

¹⁶ Derfor, saa siger Herren, den Herre, Zebaoths Gud: Der skal være Klage paa alle Gader, og de skulle sige i alle Stræder: Ve, ve! og de skulle kalde Agerdyrkeren ind til Sorg og til Klage dem, som forstaa sig paa at jamre.

¹⁷ Og i alle Vingaarde skal der være Klage; thi jeg vil drage midt over dig, siger Herren.

¹⁸ Ve dem, som begære Herrens Dag! hvortil skal Herrens Dag være eder? den er Mørke og ikke Lys;

¹⁹ ligesom naar een flyr for Løven, og der da møder ham en Bjørn, og naar han er kommen i Huset og støtter sig med sin Haand til Væggen, der da en Slange bider ham.

²⁰ Er ikke Herrens Dag Mørke uden Lys? og bælgmørk uden Skin paa den?

²¹ Jeg hader, jeg foragter eders Fester, og jeg finder ikke Behag i eders Højtidsforsamlinger.

²² Thi om I end ofre mig Brændofre, saa har jeg dog ikke Behag i eders Gaver; og jeg ser ikke hen til Takoffer af eders fede Kvæg.

²³ Tag bort fra mig dine Sanges Brusen; dine Harpers Toner gider jeg ikke høre.

²⁴ Men Retten skal bølge frem som Vandene og Retfærdighed som en stedse rindende Bæk.

²⁵ Mon I have bragt mig Slagtofre og Madofre i Ørken i fyrretyve Aar, o Israels Hus!

²⁶ Men I have baaret eders Konges¹ Hytte og eders Billeders Opstilling, eders Guds Stjerne, som I havde gjort eder.

1. d. e. Molek.

²⁷ Og jeg vil bortføre eder ud hinsides Damaskus, siger Herren, Zebaoths Gud er hans Navn.