¹ Og Gud velsignede Noa og hans Sønner og sagde til dem: Vorder frugtbare og mangfoldige, og opfylder Jorden!

² Og Frygt for eder og Rædsel for eder skal være over alle vilde Dyr paa Jorden og over alle Fugle under Himmelen, over alt det, som kryber paa Jorden, og over alle Fiske i Havet, de skulle være givne i eders Hænder.

³ Alt det, som vrimler, som lever, skal være eder til Spise, ligesom grønne Urter har jeg givet eder alt dette.

⁴ Dog Kød med Sjælen, med Blodet i, maa I ikke æde.

⁵ Derimod eders Livs Blod vil jeg kræve, af alle Dyrs Haand vil jeg kræve det; og af Menneskenes Haand, af hvers Haand, endog af hans Broders, vil jeg kræve Menneskenes Sjæl.

⁶ Hvo som udøser Menneskenes Blod, ved Mennesket skal hans Blod udøses; thi i Guds Billede gjorde han Mennesket.

⁷ Og vorder frugtbare og mangfoldige, vrimler paa Jorden og vorder mangfoldige derpaa.

⁸ Og Gud talede til Noa og til hans Sønner med ham og sagde:

⁹ Jeg, se, jeg opretter min Pagt med eder og med eders Afkom efter eder

¹⁰ og med hver levende Sjæl, som er hos eder af Fugle, af Kvæg og af alle vilde Dyr paa Jorden hos eder, af alle dem, som gik ud ad Arken, af alle Dyr, som ere paa Jorden.

¹¹ Og jeg opretter min Pagt med eder, at herefter skal intet Kød ødelægges af Flodens Vande, og der skal ikke komme Vandflod herefter at fordærve Jorden.

¹² Og Gud sagde: Dette er et Tegn paa den Pagt, som jeg gør imellem mig og imellem eder og imellem hver levende Sjæl, som er hos eder, til evig Tid.

¹³ Jeg har sat min Bue i Skyen, og den skal være til en Pagtes Tegn imellem mig og imellem Jorden.

¹⁴ Og det skal ske, naar jeg fører Skyen over Jorden, da skal Buen ses i Skyen.

¹⁵ Og jeg vil komme min Pagt i Hu, som er imellem mig og imellem eder og imellem alle levende Sjæle af alt Kød, at Vandene ikke mere skulle blive til en Flod, at fordærve alt Kød.

¹⁶ Derfor skal Buen være i Skyen, og jeg vil se den for at ihukomme den evige Pagt imellem Gud og imellem alle levende Sjæle af alt Kød, som er paa Jorden.

¹⁷ Og Gud sagde til Noa: Dette skal være et Tegn paa den Pagt, som jeg har oprettet imellem mig og imellem alt Kød, som er paa Jorden.

¹⁸ Og Noas Sønner, som gik ud ad Arken, vare Sem og Kam og Jafet; men Kam er Kanaans Fader.

¹⁹ Disse tre ere Noas Sønner, og af disse blev hele Jorden befolket alle Vegne.

²⁰ Men Noa begyndte at blive en Avlsmand og plantede en Vingaard.

²¹ Og han drak af Vinen og blev drukken og blottede sig midt i sit Telt.

²² Der Kam, Kanaans Fader, saa sin Faders Blusel, forkyndte han begge sine Brødre det udenfor.

²³ Da tog Sem og Jafet et Klæde og lagde det begge paa deres Skulder og gik baglæns og skjulte deres Faders Blusel; og deres Ansigter vare bortvendte, at de ikke saa deres Faders Blusel.

²⁴ Og Noa vaagnede op af sin Vin og fik at vide, hvad hans yngste Søn havde gjort ham.

²⁵ Da sagde han: Forbandet være Kanaan, han skal være Trælles Træl for sine Brødre!

²⁶ Og han sagde: Lovet være Herren, Sems Gud, og Kanaan skal være deres Træl!

²⁷ Gud udbrede Jafet, og han skal bo i Sems Pauluner, og Kanaan skal være deres Træl!

²⁸ Og Noa levede efter Floden tre Hundrede Aar og halvtredsindstyve Aar.

²⁹ Og alle Noas Dage vare ni Hundrede Aar og halvtredsindstyve Aar; og han døde.