¹ Og Adam kendte sin Hustru Eva; og hun undfik og fødte Kain og sagde: Jeg har faaet en Mand, som er Herren.

² Og hun blev ved at føde, nemlig hans Broder Abel; og Abel blev en Faarehyrde, og Kain dyrkede Jorden.

³ Og det hændte sig, der en Tid var forløben, og Kain frembar et Offer til Herren af Jordens Frugt.

⁴ Og Abel, ogsaa han bar frem af sin Hjords første Affødning og af deres Fedme; og Herren saa til Abel og til hans Offer.

⁵ Men til Kain og til hans Offer saa han ikke; da blev Kain meget vred, og hans Ansigt falmede.

⁶ Og Herren sagde til Kain: Hvi er du vred, og hvi er dit Ansigt falmet?

⁷ Er det ikke saa, at dersom du gør godt, da er du behagelig, og dersom du ikke gør godt, da ligger Synden for Døren, og til dig er dens Attraa? men du skal herske over den.

⁸ Og Kain talede med Abel sin Broder; og det hændte sig, der de vare paa Marken, da stod Kain op imod Abel sin Broder og ihjelslog ham.

⁹ Og Herren sagde til Kain: Hvor er Abel, din Broder? Og han sagde: Jeg ved ikke, mon jeg være min Broders Vogter?

¹⁰ Og han sagde: Hvad har du gjort? din Broders Blods Røst raaber til mig af Jorden.

¹¹ Og nu være du forbandet fra Jorden, som oplod sin Mund til at tage din Broders Blod af din Haand.

¹² Naar du dyrker Jorden, skal den ikke ydermere give dig sin Kraft; ustadig og flygtig skal du være paa Jorden.

¹³ Da sagde Kain til Herren: Min Misgerning er større, end jeg kan bære.

¹⁴ Se, du har i Dag drevet mig fra Jordens Kreds, og jeg maa skjule mig for dit Ansigt; og jeg bliver ustadig og flygtig paa Jorden, og det vil ske, hvo som finder mig, slaar mig ihjel.

¹⁵ Men Herren sagde til ham: Derfor, hvo som ihjelslaar Kain, paa ham skal det hævnes syvfold; saa satte Herren for Kain et Tegn, at ingen, som fandt ham, skulde slaa ham ihjel.

¹⁶ Saa gik Kain ud fra Herrens Ansigt og blev i det Land Nod Østen for Eden.

¹⁷ Og Kain kendte sin Hustru, og hun undfik og fødte Hanok; og han byggede en Stad og kaldte Stadens Navn efter sin Søns Navn, Hanok.

¹⁸ Og for Hanok blev født Irad, og Irad avlede Mehujael, og Mehujael avlede Mathusael, og Mathusael avlede Lamek.

¹⁹ Og Lamek tog sig to Hustruer, den enes Navn var Ada, og den andens Navn Zilla.

²⁰ Og Ada fødte Jabal; han var Fader til dem, som boede i Telte og vogtede Kvæg.

²¹ Og hans Broders Navn var Jubal; han var Fader til alle dem, der legede paa Harpe og Fløjte.

²² Og Zilla, ogsaa hun fødte, nemlig Thubalkain, som kunstigen gjorde alle Haande skarpt Kobber- og Jerntøj; og Thubalkains Søster var Naama.

²³ Og Lamek sagde til sine Hustruer: Ada og Zilla, hører min Røst, Lameks Hustruer, mærker min Tale! Om jeg har slagen en Mand ihjel, mig til et Saar, og en Dreng, mig til en Byld:

²⁴ da skal Kain hævnes syvfold, og Lamek halvfjerdsindstyve Gange og syv Gange.

²⁵ Og Adam kendte ydermere sin Hustru, og hun fødte en Søn og kaldte hans Navn Seth; thi Gud har sat mig, sagde hun, en anden Sæd i Abels Sted; thi Kain slog ham ihjel.

²⁶ Og for Seth blev og født en Søn, og han kaldte hans Navn Enos; da begyndte man at paakalde Herrens Navn.