¹ Paa den Dag skal Herren med sit haarde og store og stærke Sværd hjemsøge Leviathan, den flygtende Slange, og Leviathan, den bugtede Slange, og han skal ihjelslaa. Uhyret, som er i Havet.

² Paa den Dag synger om en lystelig Vingaard:

³ Jeg, Herren, er dens Vogter, hvert Øjeblik vander jeg den; for at ingen skal hjemsøge den, vil jeg Dag og Nat vogte den.

⁴ Jeg har ikke Vrede; men lad Torne og Tidsler komme imod mig med Krig, da vil jeg falde ind paa dem og opbrænde dem til Hobe,

⁵ hvis man ikke vil tage sin Tilflugt til mig, slutte Fred med mig, slutte Fred med mig.

⁶ I de kommende Dage skal Jakob slaa Rødder, Israel skal blomstre og faa Knopper; og de skulle fylde Jorderige med Frugt.

⁷ Mon han har slaget det, som han har slaget dets Drabsmænd?¹ eller mon det være ihjelslaget, som de ere ihjelslagne, der ihjelslog det?

1. d. e. Gud har ikke slaaet sit Folk saaledes, som han slog deres Fjender.

⁸ Med Maade, med Udstødelse trættede du imod det; han bortrev det ved sit haarde Vejr, den Dag det var Østenstorm.

⁹ Derfor bliver herved Jakobs Ondskab udsonet, og Frugten af, at han borttager dets Synd, er alt dette: At han gør alle Alterets Stene som adspredte Kalkstene; Astartebilleder og Solbilleder skulle ikke rejse sig mere.

¹⁰ Thi den faste Stad ligger øde, en Bolig forkastet og forladt som Ørken; der skulle Kalve gaa i Græs, og der skulle de ligge og fortære dens Kviste.

¹¹ Naar dens Grene tørres, da skulle de sønderbrydes, Kvinder skulle komme og gøre Ild dermed; thi det er ikke et forstandigt Folk, derfor skal han, som skabte det, ikke forbarme sig over det, og han, som dannede det, skal ikke være det naadig.

¹² Og det skal ske paa den Dag, at Herren skal afryste Frugter fra Flodens¹ Strøm indtil Ægyptens Bæk; og I skulle opsankes, en for en, I Israels Børn!

1. d. e. Eufrats.

¹³ Og det skal ske, paa den Dag skal man blæse i en stor Basun, saa skulle de fortabte i Assyriens Land og de bortdrevne i Ægyptens Land komme og tilbede Herren paa det hellige Bjerg i Jerusalem.