¹ Herrens Ords Profeti er over Kadraks Land, og Damaskus er dets Hvilested — thi Herren har Øje med Mennesker og med alle Israels Stammer —

² ogsaa Hamath, som grænser dertil, Tyrus og Zidon; thi den er saare viis.

³ Og Tyrus byggede sig en Fæstning og sankede Sølv som Støv og Guld som Dynd paa Gaderne.

⁴ Se, Herren, skal indtage den og slaa dens Magt paa Havet, og den selv skal fortæres af Ilden.

⁵ Askalon skal se det og frygte, ligesaa Gaza, og den skal vorde saare bange, samt Ekron; thi dens Haab er blevet til Skamme; og Gaza skal miste sin Konge, og Askalon skal ikke bebos.

⁶ Og der skal bo Horebørn i Asdod, og Jeg vil udrydde Filisternes Hovmod.

⁷ Og jeg vil borttage hans¹ Blod af hans Mund og hans Vederstyggeligheder fra hans Tænder, at ogsaa han skal blive tilbage for vor Gud; og han skal være som en Fyrste i Juda og Ekron som en Jebusiter².

1. d. e. Filisterens.
2. d. e. som en af Jerusalems Indbyggere.

⁸ Og jeg vil slaa Lejr for mit Hus imod Krigshær, at ingen drager derover frem eller tilbage, og at ingen, Undertrykker ydermere drager over dem; thi jeg har nu set til med mine Øjne.

⁹ Fryd dig saare, Zions Datter! raab med Glæde, Jerusalems Datter! se, din Konge kommer til dig, han er retfærdig og frelst, fattig og ridende paa et Asen og paa et ungt Asen, Asenindens Føl

¹⁰ Og jeg vil udrydde Vogne af Efraim og Heste af Jerusalem, og Krigsbuen skal udryddes, og han skal tale til Hedningerne, saa der bliver Fred; og hans Herredømme skal være fra Hav til Hav og fra Floden indtil Jordens Ender.

¹¹ Og du! for din Pagts Blods Skyld — dine bundne udlader jeg af en vandløs Hule.

¹² Vender tilbage til Befæstningen, I bundne, som have Haab! endog i Dag forkynder jeg; Jeg vil gengælde dig dobbelt.

¹³ Thi jeg spænder mig Juda, lægger Efraim paa Buen¹, og jeg vækker dine Sønner, Zion! imod dine Sønner, Grækenland! og jeg gør dig som, den vældiges Sværd.

1. Juda er Buen og Efraim Pilen.

¹⁴ Og Herren vil lade sig se over dem, og hans Pil skal fare ud som Lynet; og den Herre, Herre skal støde i Basunen og gaa frem i Stormene af Syden.

¹⁵ Den Herre Zebaoth skal beskærme dem, og de skulle æde, og de skulle nedtræde Slyngestene¹, og de skulle drikke, de skulle rase som af Vin, og de skulle fyldes som Offerskaalen som Alterets Hjørner.

1. d. e. Fjenderne. 2. Mos. 29, 12.

¹⁶ Og Herren deres Gud skal frelse dem paa den Dag som sit Folks Hjord; thi de ere Kronestene¹, der funkle over hans Land.

1. d. e. Stene i en kongelig Krone. 2 Sam. 12, 30 flg.

¹⁷ Thi hvor stor skal dets Herlighed og hvor stor dets Skønhed være! Korn skal bringe unge Karle og Most unge Piger til at blomstre frem.