¹ Og David talede Ordene af denne Sang for Herren paa den Dag, Herren havde friet ham af alle hans Fjenders Haand og af Sauls Haand,

² og han sagde: Herren er min Klippe og min Befæstning og den, som befrier mig.

³ Han er Gud, min Klippe, paa hvilken jeg tror, mit Skjold og min Frelses Horn, min Ophøjelse og min Tilflugt, min Frelser, fra Vold har du frelst mig.

⁴ Jeg vil paakalde Herren, som bør at loves, saa bliver jeg frelst fra mine Fjender.

⁵ Thi Dødens Bølger omspændte mig, Belials Bække forfærdede mig.

⁶ Helvedes Reb omgave mig, Dødens Snarer laa foran mig.

⁷ Da jeg var i Angest, raabte jeg til Herren, ja, jeg raabte til min Gud, og han hørte min Røst af sit Tempel og mit Raab med sine Øren.

⁸ Og Jorden bævede og rystede, Himmelens Grundvolde bevægedes, og de bævede, thi han var vred.

⁹ Og der opgik en Røg af hans Næse, og Ild af hans Mund fortærede; gloende Kul brændte ud fra ham.

¹⁰ Og han bøjede Himmelen og for ned, og der var Mørkhed under hans Fødder.

¹¹ Og han for paa Keruben og fløj, og han blev set over Vejrets Vinger.

¹² Og han satte Mørkhed til Dække trindt omkring sig; der var Vandenes Forsamling og tykke Skyer.

¹³ Fra Glansen, som var for ham, brændte gloende Kul.

¹⁴ Herren tordnede fra Himmelen, og den højeste udgav sin Røst.

¹⁵ Og han udskød Pile og adspredte dem; der kom Lyn, og han forfærdede dem.

¹⁶ Da saas Havets Leje, Jordens Grundvolde blottedes ved Herrens Trusel, ved hans Næses Aandes Pust.

¹⁷ Han udrakte sin Haand fra det høje, han hentede mig, han drog mig af mange Vande.

¹⁸ Han friede mig fra min stærke Fjende, fra mine Hadere, thi de vare mig for stærke.

¹⁹ De overfaldt mig i min Modgangs Tid; men Herren var min Støtte.

²⁰ Og han udførte mig i det vide Rum; han friede mig, thi han havde Lyst til mig.

²¹ Herren gengældte mig efter min Retfærdighed, han betalte mig efter mine Hænders Renhed.

²² Thi jeg har bevaret Herrens Veje, og jeg har ikke handlet ugudeligt imod min Gud.

²³ Thi alle hans Domme ere mig for Øje, og hans Skikke, fra dem viger jeg ikke;

²⁴ men jeg var fuldkommen for ham og vogtede mig for min Misgerning.

²⁵ Og Herren betalte mig efter min Retfærdighed, efter min Renhed for hans Øjne.

²⁶ Imod den fromme viser du dig from, imod den trofaste vældige viser du dig trofast.

²⁷ Imod den rene viser du dig ren, og imod den forvendte viser du dig vrang.

²⁸ Og du skal frelse det elendige Folk, og dine Øjne ere over de høje, dem fornedrer du.

²⁹ Thi du, Herre, er min Lygte, og Herren skal gøre min Mørkhed klar.

³⁰ Thi ved dig stormer jeg igennem Skaren, ved min Gud springer jeg over en Mur.

³¹ Guds Vej er fuldkommen, Herrens Tale er lutret; han er alle dem et Skjold, som haabe paa ham.

³² Thi hvo er en Gud foruden Herren? og hvo er en Klippe foruden vor Gud?

³³ Gud er min Styrke og Kraft, og han letter min Vej fuldkomment.

³⁴ Han gør mine Fødder som Hindernes og skal lade mig staa paa mine Høje.

³⁵ Han lærer mine Hænder til Krigen, og en Kobberbue spændes med mine Arme.

³⁶ Og du giver mig din Frelses Skjold; og idet du ydmyger mig, gør du mig stor.

³⁷ Du gør mine Trin vide under mig, og mine Knokler snublede ikke.

³⁸ Jeg forfølger mine Fjender og ødelægger dem og vender ikke tilbage, før jeg har gjort Ende paa dem.

³⁹ Ja, jeg har gjort Ende paa dem og knuset dem, at de ikke skulle rejse sig; og de faldt under mine Fødder.

⁴⁰ Og du har omgjordet mig med Kraft til Krigen, du skal nedbøje dem under mig, som staa op imod mig.

⁴¹ Og du har jaget mig mine Fjender paa Flugt, ja mine Hadere, og jeg udrydder dem.

⁴² De saa sig om, men der var ingen Frelser; til Herren, men han svarede dem ikke.

⁴³ Og jeg støder dem smaa som Jordens Støv, som Dynd paa Gader knuser jeg dem og tramper dem ned.

⁴⁴ Og du udfriede mig fra mit Folks Kiv; du bevarede mig til Hedningernes Hoved, et Folk, som jeg ikke kendte, de tjene mig.

⁴⁵ Den fremmedes Børn smigre for mig; da deres Øre hørte om mig, adløde de mig.

⁴⁶ Den fremmedes Børn visne hen, og de gaa omgjordede ud af deres Borge.

⁴⁷ Herren lever, og lovet være min Klippe, og Gud, min Frelses Klippe, skal ophøjes!

⁴⁸ Den Gud, som giver mig Hævn, og som nedkaster Folkene under mig,

⁴⁹ og som fører mig ud fra mine Fjender; du ophøjer mig over dem, som staa op imod mig, du redder mig fra Voldsmænd.

⁵⁰ Derfor vil jeg bekende dig, Herre! iblandt Hedningerne og synge dit Navn Lov.

⁵¹ Han gør sin Frelse stor for sin Konge og gør Miskundhed imod sin Salvede, imod David og imod hans Sæd, evindelig.