¹ Herre! kom David i Hu for alle hans Lidelser,

² ham, som tilsvor Herren og lovede Jakobs mægtige:

³ „Jeg vil ikke gaa ind i mit Hus's Telt, jeg vil ikke opstige paa min Sengs Leje;

⁴ jeg vil ikke lade mine Øjne sove, eller mine Øjenlaage blunde,

⁵ førend jeg finder et Sted for Herren, en Bolig for Jakobs mægtige.‟

⁶ Se, vi hørte om den i Efrata¹; vi fandt den paa Jaars Mark².

1. at Arken var i Efraims Stamme, i Silo, Jos. 18, 1 flg.
2. d. e. Kirjath-Jearim.

⁷ Vi ville gaa ind i hans Bolig, vi ville tilbede for hans Fødders Fodskammel.

⁸ Herre! staa op til din Hvile, du og din Magts Ark.

⁹ Lad dine Præster klæde sig med Retfærdighed og dine hellige synge med Fryd.

¹⁰ For David, din Tjeners Skyld, forskyd ikke din Salvedes Ansigt!

¹¹ Herren tilsvor David den Sandhed, fra hvilken han ikke vilde vige: „Af dit Livs Frugt vil jeg sætte en Mand paa din Trone.‟

¹² Dersom dine Børn holde min Pagt og mine Vidnesbyrd, som jeg vil lære dem, da skulle og deres Børn altid sidde paa din Trone.

¹³ Thi Herren har udvalgt Zion, han har begæret sig den til Bolig:

¹⁴ „Den er min Hvile altid, her vil jeg bo; thi jeg har begæret den.

¹⁵ Jeg vil velsigne Spisen der, jeg vil mætte de fattige der med Brød.

¹⁶ Og jeg vil klæde dens Præster med Salighed, og dens hellige skulle synge med Fryd.

¹⁷ Der vil jeg lade et Horn opvokse for David; jeg har beredt en Lampe for min Salvede.

¹⁸ Hans Fjender vil jeg klæde i Skam, men paa ham skal hans Krone blomstre.