¹ Fremdeles svarede Elihu og sagde:

² Hører, I vise! min Tale, og I forstandige! vender eders Øren til mig;

³ thi Øret prøver Talen, og Ganen smager Maden.

⁴ Lader os vælge os det rette, lader os kende imellem os, hvad godt er.

⁵ Thi Job sagde: Jeg er retfærdig, men Gud har borttaget min Ret.

⁶ Uagtet jeg har Ret, skal jeg staa som en Løgner; ulægelig har Pilen truffet mig, skønt der ikke er Overtrædelse hos mig.

⁷ Hvor er en Mand som Job, der inddrikker Gudsbespottelse som Vand

⁸ og vandrer i Selskab med dem, som gøre Uret, og gaar med ugudelige Folk?

⁹ Thi han sagde: Det gavner ikke en Mand, om han har Behag i Gud.

¹⁰ Derfor, I Mænd af Forstand! hører paa mig: Det være langt fra Gud at være ugudelig, og fra den Almægtige at være uretfærdig.

¹¹ Thi han betaler et Menneske efter dets Gerning og lader enhver faa efter hans Vej.

¹² Ja, sandelig, Gud handler ikke uretfærdigt, og den Almægtige forvender ikke Retten.

¹³ Hvo har beskikket ham over Jorden? og hvo har grundet hele Jordens Kreds.

¹⁴ Dersom han vilde agte paa sig selv alene, samlede han sin Aand og sin Aande til sig:

¹⁵ Da maatte alt Kød til Hobe opgive Aanden, og Mennesket blive til Støv igen.

¹⁶ Dersom du har Forstand, saa hør dette, vend dine Øren til min Tales Røst!

¹⁷ Skulde vel den, som hader Ret, holde Styr? eller tør du sige den mægtige retfærdige at være uretfærdig?

¹⁸ Tør nogen sige til en Konge: Du Belial! til de ædle: Du ugudelige!

¹⁹ Han anser ikke Fyrsternes Personer og agter ikke den rige fremfor den ringe; thi de ere alle hans Hænders Gerning.

²⁰ De dø i et Øjeblik, og det midt om Natten: Folk rystes og forgaa; og de mægtige tages bort, men ikke ved Menneskehaand.

²¹ Thi hans Øjne ere over hver Mands Veje, og han ser alle hans Skridt.

²² Der er intet Mørke og ingen Dødsskygge, hvori de som gøre Uret, kunne skjule sig.

²³ Thi han behøver ikke at agte længe nogen, der skal stedes til Dom for Gud.

²⁴ Han sønderslaar de mægtige uden at ransage, og han sætter andre i deres Sted.

²⁵ Derfor kender han deres Gerninger og omkaster dem om Natten, at de blive knuste;

²⁶ han slaar dem, hvor de ugudelige findes, paa det Sted, hvor Folk ser det.

²⁷ Thi derfor vege de fra ham og agtede ikke paa nogen af hans Veje,

²⁸ for at de kunde bringe den ringes Skrig ind for ham, og for at han maatte høre de elendiges Skrig.

²⁹ Naar han skaffer Ro til Veje — hvo vil kalde ham uretfærdig? — og naar han skjuler sit Ansigt — hvo kan da beskue ham? — baade for et Folk og for et enkelt Menneske:

³⁰ Saa er det, for at en vanhellig ikke skal regere, og at der ikke skal være Snarer for Folket.

³¹ Mon nogen har sagt til Gud: Jeg har faaet, hvad jeg ikke forskylder?

³² Lær du mig ud over det, jeg kan se; dersom jeg har gjort Uret, da vil jeg ikke gøre det mere.

³³ Skal det være efter dit Skøn, at han skal gengælde? thi du har vraget, saa at du har at vælge, og ikke jeg? saa tal da, hvad du ved!

³⁴ Folk af Forstand skulle sige til mig, og ligeledes den vise Mand, som hører mig:

³⁵ „Job taler ikke med Forstand, og hans Ord ere ikke mere Klogskab‟.

³⁶ O gid, at Job maatte prøves til fulde, fordi han har svaret som uretfærdige Mænd!

³⁷ thi han lægger Overtrædelse til sin Synd, imellem os klapper han i Hænderne¹ og gør mange Ord imod Gud.

1. d. e. hoverer.