¹ Og Job, hør dog nu min Tale, og vend dine Øren til alle mine Ord!

² Se nu, jeg har opladt min Mund, min Tunge taler allerede ved min Gane.

³ Mine Taler skulle udsige mit Hjertes Oprigtighed, og mine Læber skulle udtale rent det, som jeg ved.

⁴ Guds Aand har skabt mig, og den Almægtiges Aande gør mig levende.

⁵ Dersom du kan, saa giv mig Svar; rust dig for mit Ansigt og fremstil dig!

⁶ Se, jeg er ligesom du over for Gud, ogsaa jeg er dannet af Ler.

⁷ Se, Rædsel for mig skal ikke forfærde dig, og intet Tryk fra mig skal være svart over dig.

⁸ Men du sagde for mine Øren, og jeg hørte Talen, som lød:

⁹ Jeg er ren, uden Overtrædelse, jeg er skyldfri, og der er ingen Misgerning hos mig.

¹⁰ Se, han har fundet paa Fjendtligheder imod mig, han agter mig for sin Modstander;

¹¹ han har lagt mine Fødder i Stok, han tager Vare paa alle mine Stier.

¹² Se, heri har du ikke Ret! jeg vil svare dig; thi Gud er for høj for et Menneske.

¹³ Hvorfor har du trættet med ham, fordi han ikke gør dig Regnskab for nogen af sine Gerninger?

¹⁴ Men Gud taler een Gang og anden Gang; man agter ikke derpaa.

¹⁵ I Drøm, i Syn om Natten, naar den dybe Søvn falder paa Folk, naar de slumre paa Sengen,

¹⁶ da aabner han Menneskenes Øren, og besegler Formaningen til dem

¹⁷ for at bortdrage Mennesket fra hans Idrætter og for at fjerne Hovmodet fra Manden,

¹⁸ for at spare hans Sjæl fra Graven og hans Liv fra at omkomme ved Sværd.

¹⁹ Han straffes ogsaa med Pine paa sit Leje og med vedholdende Uro i hans Ben,

²⁰ saa at hans Liv væmmes ved Brød og hans Sjæl ved lækker Mad;

²¹ hans Kød fortæres, saa man ikke kan se det, og hans Ben hensmuldre og ses ikke;

²² og hans Sjæl kommer nær til Graven og hans Liv nær til de dræbende Magter.

²³ Dersom der da er en Engel, en Talsmand, hos ham, en af de tusinde, til at kundgøre Mennesket hans rette Vej:

²⁴ Saa skal Gud forbarme sig over ham og sige: Befri ham, at han ikke farer ned i Graven; jeg har faaet Løsepenge;

²⁵ da skal hans Kød blive kraftigt mere end i den unge Alder; sin Ungdoms Dage skal han faa igen.

²⁶ Han skal bede til Gud, og denne skal være ham naadig, og han skal se hans Ansigt med Frydeskrig, og han skal gengive Mennesket hans Retfærdighed.

²⁷ Han skal synge for Mennesker og sige: Jeg har syndet og forvendt Retten; men det er ikke blevet mig gengældt.

²⁸ Han har befriet min Sjæl, at den ikke farer ned i Graven, og mit Liv skal se paa Lyset.

²⁹ Se, alle disse Ting gør Gud to, tre Gange ved en Mand

³⁰ for at føre hans Sjæl tilbage fra Graven, at den maa beskinnes af de levendes Lys.

³¹ Mærk det, Job! hør mig; ti stille, og jeg vil tale.

³² Har du noget at sige, da giv mig Svar; tal, thi jeg har Lyst til at give dig Ret.

³³ Men har du intet, da hør du paa mig; ti stille, saa vil jeg lære dig Visdom!