¹ Paulus, Kristi Jesu Apostel ved Guds Villie, til de hellige, som ere i Efesus¹ og ere troende i Kristus Jesus:

1. Ordene "i Efesus" mangle i to af de ældste Haandskrifter, muligvis fordi Brevet har været rettet til en hel Kreds af lilleasiatiske Menigheder.

² Naade være med eder og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus!

³ Lovet være Gud og vor Herres Jesu Kristi Fader, som har velsignet os med al aandelig Velsignelse i det himmelske i Kristus,

⁴ ligesom han har udvalgt os i ham før Verdens Grundlæggelse til at være hellige og ulastelige for hans Aasyn,

⁵ idet han i Kærlighed forudbestemte os til Sønneudkaarelse hos sig ved Jesus Kristus, efter sin Villies Velbehag,

⁶ til Pris for sin Naades Herlighed, som han benaadede os med i den elskede,

⁷ i hvem vi have Forløsningen ved hans Blod, Syndernes Forladelse, efter hans Naades Rigdom,

⁸ som han rigelig tildelte os i al Visdom og Forstand,

⁹ idet han kundgjorde os sin Villies Hemmelighed, efter sin velbehagelige Beslutning, som han havde fattet hos sig selv,

¹⁰ for at oprette en Husholdning i Tidernes Fylde, nemlig at sammenfatte sig alt i Kristus, det, som er i Himlene, og det, som er paa Jorden, i ham,

¹¹ i hvem vi ogsaa have faaet Arvelodden¹, forud bestemte efter hans Forsæt, der virker alt efter sin Villies Raad,

1. d.e. Guds Rige.

¹² for at vi skulde være til Pris for hans Herlighed, vi, som forud havde haabet paa Kristus,

¹³ i hvem ogsaa I, da I hørte Sandhedens Ord, Evangeliet om eders Frelse, i hvem I ogsaa, da I bleve troende, bleve beseglede med Forjættelsens hellige Aand,

¹⁴ som er Pant paa vor Arv, til Ejendommens¹ Forløsning, til Pris for hans Herlighed.

1. Guds Ejendomsfolks.

¹⁵ Derfor har ogsaa jeg, efter at have hørt om eders Tro paa den Herre Jesus og om eders Kærlighed til alle de hellige,

¹⁶ ikke ophørt at takke for eder, idet jeg ihukommer eder i mine Bønner om,

¹⁷ at vor Herres Jesu Kristi Gud, Herlighedens Fader, maa give eder Visdoms og Aabenbarelses Aand i Erkendelse af ham,

¹⁸ gøre eders Hjertes Øjne oplyste til at kende, hvilket det Haab er, som han kaldte eder til, hvilken hans Arvs Herligheds Rigdom er iblandt de hellige,

¹⁹ og hvilken hans Krafts overvættes Storhed er over for os, som tro, alt efter hans Styrkes vældige Virkekraft,

²⁰ som han udviste paa Kristus, da han oprejste ham fra de døde og satte ham ved sin højre Haand i det himmelske,

²¹ langt over al Magt og Myndighed og Kraft og Herredom og hvert Navn, som nævnes, ikke alene i denne Verden, men ogsaa i den kommende,

²² og lagde alt under hans Fødder, og ham gav han som Hoved over alting til Menigheden,

²³ der er hans Legeme, fyldt af ham, som fylder alt i alle.

¹ Ogsaa eder, da I vare døde ved eders Overtrædelser og Synder,

² hvori I fordum vandrede efter denne Verdens Tidsaand, efter hans Vis, som hersker over Luftens Magt, over den Aand, der nu er virksom i Genstridighedens Børn,

³ iblandt hvilke ogsaa vi fordum alle vandrede i vort Køds Begæringer og gjorde Kødets og Tankernes Villie og vare af Natur Vredes Børn ligesom ogsaa de andre —

⁴ men Gud, som er rig paa Barmhjertighed, har for sin store Kærligheds Skyld, hvormed han elskede os,

⁵ ogsaa da vi vare døde ved vore Overtrædelser, levendegjort os med Kristus — af Naade ere I frelste! —

⁶ og medoprejst os og sat os med ham i det himmelske i Kristus Jesus,

⁷ for at han i de tilkommende Tider kunde vise sin Naades overvættes Rigdom ved Godhed imod os i Kristus Jesus.

⁸ Thi af Naaden ere I frelste ved Tro, og det ikke af eder selv, Guds er Gaven;

⁹ ikke af Gerninger, for at ikke nogen skal rose sig.

¹⁰ Thi vi ere hans Værk, skabte i Kristus Jesus til gode Gerninger, som Gud forud beredte, for at vi skulde vandre i dem.

¹¹ Derfor kommer i Hu, at fordum I Hedninger i Kødet, I, som bleve kaldte Forhud af den saakaldte Omskærelse, der sker i Kødet med Haanden,

¹² at I paa den Tid, uden for Kristus, vare udelukkede fra Israels Borgerret og fremmede for Forjættelsens Pagter, uden Haab og uden Gud i Verden.

¹³ Nu derimod, i Kristus Jesus, ere I, som fordum vare langt borte, komne nær til ved Kristi Blod.

¹⁴ Thi han er vor Fred, han, som gjorde begge til eet og nedbrød Gærdets Skillevæg,

¹⁵ Fjendskabet, da han i sit Kød¹ afskaffede Budenes Lov med dens Befalinger, for at han i sig kunde skabe de to til eet nyt Menneske ved at stifte Fred

1. ved sin Lidelse og Død.

¹⁶ og for at forlige dem begge i eet Legeme med Gud ved Korset, idet han ved dette dræbte Fjendskabet.

¹⁷ Og han kom og forkyndte Fred for eder, som vare langt borte, og Fred for dem, som vare nær.

¹⁸ Thi ved ham have vi begge i een Aand Adgang til Faderen.

¹⁹ Saa ere I da ikke mere fremmede og Udlændinge, men I ere de helliges Medborgere og Guds Husfolk,

²⁰ opbyggede paa Apostlenes og Profeternes Grundvold, idet Hovedhjørnestenen er Kristus Jesus selv,

²¹ i hvem enhver Bygning sammenføjes og vokser til et helligt Tempel i Herren,

²² i hvem ogsaa I blive medopbyggede til en Guds Bolig i Aanden.

¹ Det er for denne Sags Skyld, at jeg, Paulus, Kristi Jesu Fange for eder, I Hedninger, —

² om I da have hørt om Husholdningen med den Guds Naade, som blev given mig til eder,

³ at ved Aabenbarelse blev Hemmeligheden kundgjort mig, saaledes som jeg foran kortelig har skrevet,

⁴ hvoraf I, naar I læse det, kunne skønne min Indsigt i Kristi Hemmelighed,

⁵ som i andre Slægter ikke blev kundgjort for Menneskenes Børn, saaledes som den nu er bleven aabenbaret hans hellige Apostle og Profeter ved Aanden:

⁶ Nemlig at Hedningerne ere Medarvinger og medindlemmede og meddelagtige i Forjættelsen i Kristus Jesus ved Evangeliet,

⁷ hvis Tjener jeg er bleven ifølge den Guds Naades Gave, som blev given mig ved hans Magts Virkekraft.

⁸ Mig, den allerringeste af alle hellige, blev denne Naade given at forkynde Hedningerne Evangeliet om Kristi uransagelige Rigdom

⁹ og at oplyse alle om, hvilken Husholdningen med den Hemmelighed er, som fra Evighed har været skjult i Gud, der skabte alle Ting,

¹⁰ for at Guds mangfoldige Visdom skulde nu ved Menigheden blive kundgjort for Magterne og Myndighederne i det himmelske,

¹¹ efter det evige Forsæt, som han fuldbyrdede ved Kristus Jesus, vor Herre,

¹² i hvem vi have Frimodigheden og Adgang med Tillid ved Troen paa ham.

¹³ Derfor beder jeg, at I ikke tabe Modet over mine Trængsler, som jeg lider for eder, hvilket er en Ære for eder. —

¹⁴ For denne Sags Skyld bøjer jeg mine Knæ for Faderen,

¹⁵ fra hvem enhver Faderlighed¹ i Himle og paa Jord har sit Navn,

1. egl.: Slægt. Det græske Ord for "Slægt" er afledet af og lyder omtrent som "Fader".

¹⁶ at han vil give eder efter sin Herligheds Rigdom mægtigt at styrkes ved hans Aand i det indvortes Menneske;

¹⁷ at Kristus maa bo ved Troen i eders Hjerter,

¹⁸ for at I, rodfæstede og grundfæstede i Kærlighed, kunne sammen med alle de hellige formaa at begribe, hvor stor Bredden og Længden og Dybden og Højden er,

¹⁹ og at kende Kristi Kærlighed, som overgaar al Erkendelse, for at I kunne fyldes indtil hele Guds Fylde.

²⁰ Men ham, som formaar over alle Ting at gøre langt ud over det, som vi bede eller forstaa, efter den Magt, som er virksom i os,

²¹ ham være Ære i Menigheden og i Kristus Jesus igennem alle Slægterne i Evighedernes Evighed! Amen.

¹ Jeg formaner eder derfor, jeg, den fangne i Herren, til at vandre værdig den Kaldelse, med hvilken I bleve kaldede,

² med al Ydmyghed og Sagtmodighed, med Langmodighed, saa I bære over med hverandre i Kærlighed

³ og gøre eder Flid for at bevare Aandens Enhed i Fredens Baand;

⁴ eet Legeme og een Aand, ligesom I ogsaa bleve kaldede til eet Haab i eders Kaldelse;

⁵ een Herre, een Tro, een Daab,

⁶ een Gud og alles Fader, som er over alle og igennem alle og i alle!

⁷ Men hver enkelt af os blev Naaden given efter Kristi Gaves Maal.

⁸ Derfor hedder det: „Da han opfor til det høje, bortførte han Fanger og gav Menneskene Gaver.‟

⁹ Men dette: „Han opfor,‟ hvad er det, uden at han ogsaa nedfor til Jordens nedre Egne.

¹⁰ Han, som nedfor, han er ogsaa den, som opfor højt over alle Himlene, for at han skulde fylde alle Ting.

¹¹ Og han gav nogle som Apostle, andre som Profeter, andre som Evangelister, andre som Hyrder og Lærere,

¹² til de helliges fuldkomne Beredelse, til en Tjenestegerning, til Kristi Legemes Opbyggelse,

¹³ indtil vi alle naa til Enheden i Troen paa og Erkendelsen af Guds Søn, til Mands Modenhed, til Kristi Fyldes Maal af Vækst,

¹⁴ for at vi ikke mere skulle være umyndige, der omtumles og omdrives af enhver Lærdommens Vind, ved Menneskenes Tærningspil, ved Træskhed efter Vildfarelsens Rænkespind;

¹⁵ men for at vi, Sandheden tro i Kærlighed, skulle i alle Maader opvokse til ham, som er Hovedet, Kristus,

¹⁶ ud fra hvem hele Legemet, idet det sammenføjes og sammenknyttes ved ethvert hjælpende Bindeled i Forhold til hver enkelt Dels tilmaalte Virkekraft, fuldbyrder Legemets Vækst til Opbyggelse af sig selv i Kærlighed.

¹⁷ Dette siger jeg da og vidner i Herren, at I skulle ikke mere vandre saaledes, som Hedningerne vandre i deres Sinds Tomhed,

¹⁸ formørkede i deres Tanke, fremmedgjorte for Guds Liv som Følge af den Vankundighed, som er i dem paa Grund af deres Hjertes Forhærdelse,

¹⁹ de, som jo følesløse have hengivet sig til Uterligheden, til at øve al Urenhed i Havesyge.

²⁰ Men I have ikke saaledes lært Kristus,

²¹ om I da have hørt om ham og ere blevne oplærte i ham saaledes, som Sandhed er i Jesus,

²² at I, hvad eders forrige Vandel angaar, skulle aflægge det gamle Menneske, som fordærves ved bedrageriske Begæringer,

²³ men fornyes i eders Sinds Aand

²⁴ og iføre eder det nye Menneske, som blev skabt efter Gud i Sandhedens Retfærdighed og Hellighed.

²⁵ Derfor aflægger Løgnen og taler Sandhed, hver med sin Næste, efterdi vi ere hverandres Lemmer.

²⁶ Blive I vrede, da synder ikke; lad ikke Solen gaa ned over eders Forbitrelse;

²⁷ giver ikke heller Djævelen Rum!

²⁸ Den, som stjæler, stjæle ikke mere, men arbejde hellere og gøre det gode med sine egne Hænder, for at han kan have noget at meddele den, som er i Trang.

²⁹ Lad ingen raadden Tale udgaa af eders Mund, men saadan Tale, som er god til fornøden Opbyggelse, for at den kan skaffe dem Naade, som høre derpaa;

³⁰ og bedrøver ikke Guds hellige Aand, med hvilken I bleve beseglede til Forløsningens Dag.

³¹ Al Bitterhed og Hidsighed og Vrede og Skrigen og Forhaanelse blive langt fra eder tillige med al Ondskab!

³² Men vorder velvillige imod hverandre, barmhjertige, tilgivende hverandre, ligesom jo Gud har tilgivet eder i Kristus.

¹ Vorder derfor Guds Efterlignere som elskede Børn,

² og vandrer i Kærlighed, ligesom ogsaa Kristus elskede os og gav sig selv hen for os som en Gave og et Slagtoffer, Gud til en velbehagelig Lugt.

³ Men Utugt og al Urenhed eller Havesyge bør end ikke nævnes iblandt eder, som det sømmer sig for hellige,

⁴ ej heller ublu Væsen eller daarlig Snak eller letfærdig Skemt, hvilket er utilbørligt, men hellere Taksigelse.

⁵ Thi dette vide og erkende I, at ingen utugtig eller uren eller havesyg, hvilket er en Afgudsdyrker, har Arv i Kristi og Guds Rige.

⁶ Ingen bedrage eder med tomme Ord; thi for disse Ting kommer Guds Vrede over Genstridighedens Børn.

⁷ Derfor, bliver ikke meddelagtige med dem!

⁸ Thi I vare forhen Mørke, men nu ere I Lys i Herren; vandrer som Lysets Børn,

⁹ (Lysets Frugt viser sig jo i al Godhed og Retfærdighed og Sandhed,)

¹⁰ saa I prøve, hvad der er velbehageligt for Herren.

¹¹ Og haver ikke Samfund med Mørkets ufrugtbare Gerninger. Men revser dem hellere;

¹² thi hvad der lønligt bedrives af dem, er skammeligt endog at sige;

¹³ men alt dette bliver aabenbaret, naar det revses af Lyset. Thi alt det, som bliver aabenbaret, er Lys.

¹⁴ Derfor hedder det: „Vaagn op, du, som sover, og staa op fra de døde, og Kristus skal lyse for dig!‟

¹⁵ Ser derfor nøje til, hvorledes I vandre, ikke som uvise, men som vise,

¹⁶ saa I købe den belejlige Tid, efterdi Dagene ere onde.

¹⁷ Derfor bliver ikke uforstandige, men skønner, hvad Herrens Villie er.

¹⁸ Og drikker eder ikke drukne i Vin, i hvilket der er Ryggesløshed, men lader eder fylde med Aanden,

¹⁹ saa I tale hverandre til med Psalmer og Lovsange og aandelige Viser og synge og spille i eders Hjerte for Herren

²⁰ og altid sige Gud og Faderen Tak for alle Ting i vor Herres Jesu Kristi Navn

²¹ og underordne eder under hverandre i Kristi Frygt;

²² Hustruerne skulle underordne sig under deres egne Mænd, som under Herren;

²³ thi en Mand er sin Hustrus Hoved, ligesom ogsaa Kristus er Menighedens Hoved. Han er sit Legemes Frelser.

²⁴ Dog, ligesom Menigheden underordner sig under Kristus, saaledes skulle ogsaa Hustruerne underordne sig under deres Mænd i alle Ting.

²⁵ I Mænd! elsker eders Hustruer, ligesom ogsaa Kristus elskede Menigheden og hengav sig selv for den,

²⁶ for at han kunde hellige den, idet han rensede den ved Vandbadet med et Ord,

²⁷ for at han selv kunde fremstille Menigheden for sig som herlig, uden Plet eller Rynke eller noget deslige, men for at den maatte være hellig og ulastelig.

²⁸ Saaledes ere Mændene skyldige at elske deres egne Hustruer som deres egne Legemer; den, som elsker sin egen Hustru, elsker sig selv.

²⁹ Ingen har jo nogen Sinde hadet sit eget Kød, men han nærer og plejer det, ligesom ogsaa Kristus Menigheden.

³⁰ Thi vi ere Lemmer paa hans Legeme.

³¹ Derfor skal et Menneske forlade sin Fader og Moder og holde fast ved sin Hustru, og de to skulle være eet Kød.

³² Denne Hemmelighed er stor — jeg sigter nemlig til Kristus og til Menigheden.

³³ Dog, ogsaa I skulle elske hver især sin egen Hustru som sig selv; men Hustruen have Ærefrygt for Manden!

¹ I Børn! adlyder eders Forældre i Herren, thi dette er ret.

² „Ær din Fader og Moder‟, dette er jo det første Bud med Forjættelse,

³ „for at det maa gaa dig vel, og du maa leve længe i Landet.‟

⁴ Og I Fædre! opirrer ikke eders Børn, men opfostrer dem i Herrens Tugt og Formaning!

⁵ I Trælle! adlyder eders Herrer efter Kødet¹ med Frygt og Bæven i eders Hjertes Enfold som Kristus;

1. jordiske Herrer.

⁶ ikke med Øjentjeneste, som de, der ville tækkes Mennesker, men som Kristi Tjenere, saa I gøre Guds Villie af Hjertet,

⁷ idet I med god Villie gøre Tjeneste som for Herren og ikke for Mennesker,

⁸ idet I vide, at hvad godt enhver gør, det skal han faa igen af Herren, hvad enten han er Træl eller fri.

⁹ Og I Herrer! gører det samme imod dem, saa I lade Trusel fare, idet I vide, at baade deres og eders Herre er i Himlene, og der er ikke Persons Anseelse hos ham.

¹⁰ For øvrigt bliver stærke i Herren og i hans Styrkes Vælde!

¹¹ Ifører eder Guds fulde Rustning, for at I maa kunne holde Stand imod Djævelens snedige Anløb.

¹² Thi for os staar Kampen ikke imod Blod og Kød, men imod Magterne, imod Myndighederne, imod Verdensherskerne i dette Mørke, imod Ondskabens Aandemagter i det himmelske.

¹³ Derfor tager Guds fulde Rustning paa, for at I maa kunne staa imod paa den onde Dag og bestaa efter at have fuldbyrdet alt.

¹⁴ Saa staar da omgjordede om eders Lænd med Sandhed og iførte Retfærdighedens Panser.

¹⁵ Fødderne ombundne med Kampberedthed fra Fredens Evangelium;

¹⁶ og i alle Forhold løfter Troens Skjold, med hvilket I ville kunne slukke alle den ondes gloende Pile,

¹⁷ og tager imod Frelsens Hjelm og Aandens Sværd, som er Guds Ord,

¹⁸ idet I under al Paakaldelse og Bøn bede til enhver Tid i Aanden og ere aarvaagne dertil i al Vedholdenhed og Bøn for alle de hellige,

¹⁹ ogsaa for mig, om at der maa gives mig Ord, naar jeg oplader min Mund, til med Frimodighed at kundgøre Evangeliets Hemmelighed,

²⁰ for hvis Skyld jeg er et Sendebud i Lænker, for at jeg maa have Frimodighed deri til at tale, som jeg bør.

²¹ Men for at ogsaa I skulle kende mine Forhold, hvorledes det gaar mig, da skal Tykikus, den elskede Broder og tro Tjener i Herren, kundgøre eder alt;

²² ham sender jeg til eder, just tor at I skulle lære at kende, hvorledes det staar til hos os, og for at han skal opmuntre eders Hjerter.

²³ Fred være med Brødrene og Kærlighed med Tro fra Gud Fader og den Herre Jesus Kristus!

²⁴ Naaden være med alle dem, som elske vor Herre Jesus Kristus i Uforkrænkelighed!