¹ Paulus, Kristi Jesu Apostel ved Guds Villie, til de hellige, som ere i Efesus¹ og ere troende i Kristus Jesus:

1. Ordene "i Efesus" mangle i to af de ældste Haandskrifter, muligvis fordi Brevet har været rettet til en hel Kreds af lilleasiatiske Menigheder.

² Naade være med eder og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus!

³ Lovet være Gud og vor Herres Jesu Kristi Fader, som har velsignet os med al aandelig Velsignelse i det himmelske i Kristus,

⁴ ligesom han har udvalgt os i ham før Verdens Grundlæggelse til at være hellige og ulastelige for hans Aasyn,

⁵ idet han i Kærlighed forudbestemte os til Sønneudkaarelse hos sig ved Jesus Kristus, efter sin Villies Velbehag,

⁶ til Pris for sin Naades Herlighed, som han benaadede os med i den elskede,

⁷ i hvem vi have Forløsningen ved hans Blod, Syndernes Forladelse, efter hans Naades Rigdom,

⁸ som han rigelig tildelte os i al Visdom og Forstand,

⁹ idet han kundgjorde os sin Villies Hemmelighed, efter sin velbehagelige Beslutning, som han havde fattet hos sig selv,

¹⁰ for at oprette en Husholdning i Tidernes Fylde, nemlig at sammenfatte sig alt i Kristus, det, som er i Himlene, og det, som er paa Jorden, i ham,

¹¹ i hvem vi ogsaa have faaet Arvelodden¹, forud bestemte efter hans Forsæt, der virker alt efter sin Villies Raad,

1. d.e. Guds Rige.

¹² for at vi skulde være til Pris for hans Herlighed, vi, som forud havde haabet paa Kristus,

¹³ i hvem ogsaa I, da I hørte Sandhedens Ord, Evangeliet om eders Frelse, i hvem I ogsaa, da I bleve troende, bleve beseglede med Forjættelsens hellige Aand,

¹⁴ som er Pant paa vor Arv, til Ejendommens¹ Forløsning, til Pris for hans Herlighed.

1. Guds Ejendomsfolks.

¹⁵ Derfor har ogsaa jeg, efter at have hørt om eders Tro paa den Herre Jesus og om eders Kærlighed til alle de hellige,

¹⁶ ikke ophørt at takke for eder, idet jeg ihukommer eder i mine Bønner om,

¹⁷ at vor Herres Jesu Kristi Gud, Herlighedens Fader, maa give eder Visdoms og Aabenbarelses Aand i Erkendelse af ham,

¹⁸ gøre eders Hjertes Øjne oplyste til at kende, hvilket det Haab er, som han kaldte eder til, hvilken hans Arvs Herligheds Rigdom er iblandt de hellige,

¹⁹ og hvilken hans Krafts overvættes Storhed er over for os, som tro, alt efter hans Styrkes vældige Virkekraft,

²⁰ som han udviste paa Kristus, da han oprejste ham fra de døde og satte ham ved sin højre Haand i det himmelske,

²¹ langt over al Magt og Myndighed og Kraft og Herredom og hvert Navn, som nævnes, ikke alene i denne Verden, men ogsaa i den kommende,

²² og lagde alt under hans Fødder, og ham gav han som Hoved over alting til Menigheden,

²³ der er hans Legeme, fyldt af ham, som fylder alt i alle.