¹ Vorder derfor Guds Efterlignere som elskede Børn,

² og vandrer i Kærlighed, ligesom ogsaa Kristus elskede os og gav sig selv hen for os som en Gave og et Slagtoffer, Gud til en velbehagelig Lugt.

³ Men Utugt og al Urenhed eller Havesyge bør end ikke nævnes iblandt eder, som det sømmer sig for hellige,

⁴ ej heller ublu Væsen eller daarlig Snak eller letfærdig Skemt, hvilket er utilbørligt, men hellere Taksigelse.

⁵ Thi dette vide og erkende I, at ingen utugtig eller uren eller havesyg, hvilket er en Afgudsdyrker, har Arv i Kristi og Guds Rige.

⁶ Ingen bedrage eder med tomme Ord; thi for disse Ting kommer Guds Vrede over Genstridighedens Børn.

⁷ Derfor, bliver ikke meddelagtige med dem!

⁸ Thi I vare forhen Mørke, men nu ere I Lys i Herren; vandrer som Lysets Børn,

⁹ (Lysets Frugt viser sig jo i al Godhed og Retfærdighed og Sandhed,)

¹⁰ saa I prøve, hvad der er velbehageligt for Herren.

¹¹ Og haver ikke Samfund med Mørkets ufrugtbare Gerninger. Men revser dem hellere;

¹² thi hvad der lønligt bedrives af dem, er skammeligt endog at sige;

¹³ men alt dette bliver aabenbaret, naar det revses af Lyset. Thi alt det, som bliver aabenbaret, er Lys.

¹⁴ Derfor hedder det: „Vaagn op, du, som sover, og staa op fra de døde, og Kristus skal lyse for dig!‟

¹⁵ Ser derfor nøje til, hvorledes I vandre, ikke som uvise, men som vise,

¹⁶ saa I købe den belejlige Tid, efterdi Dagene ere onde.

¹⁷ Derfor bliver ikke uforstandige, men skønner, hvad Herrens Villie er.

¹⁸ Og drikker eder ikke drukne i Vin, i hvilket der er Ryggesløshed, men lader eder fylde med Aanden,

¹⁹ saa I tale hverandre til med Psalmer og Lovsange og aandelige Viser og synge og spille i eders Hjerte for Herren

²⁰ og altid sige Gud og Faderen Tak for alle Ting i vor Herres Jesu Kristi Navn

²¹ og underordne eder under hverandre i Kristi Frygt;

²² Hustruerne skulle underordne sig under deres egne Mænd, som under Herren;

²³ thi en Mand er sin Hustrus Hoved, ligesom ogsaa Kristus er Menighedens Hoved. Han er sit Legemes Frelser.

²⁴ Dog, ligesom Menigheden underordner sig under Kristus, saaledes skulle ogsaa Hustruerne underordne sig under deres Mænd i alle Ting.

²⁵ I Mænd! elsker eders Hustruer, ligesom ogsaa Kristus elskede Menigheden og hengav sig selv for den,

²⁶ for at han kunde hellige den, idet han rensede den ved Vandbadet med et Ord,

²⁷ for at han selv kunde fremstille Menigheden for sig som herlig, uden Plet eller Rynke eller noget deslige, men for at den maatte være hellig og ulastelig.

²⁸ Saaledes ere Mændene skyldige at elske deres egne Hustruer som deres egne Legemer; den, som elsker sin egen Hustru, elsker sig selv.

²⁹ Ingen har jo nogen Sinde hadet sit eget Kød, men han nærer og plejer det, ligesom ogsaa Kristus Menigheden.

³⁰ Thi vi ere Lemmer paa hans Legeme.

³¹ Derfor skal et Menneske forlade sin Fader og Moder og holde fast ved sin Hustru, og de to skulle være eet Kød.

³² Denne Hemmelighed er stor — jeg sigter nemlig til Kristus og til Menigheden.

³³ Dog, ogsaa I skulle elske hver især sin egen Hustru som sig selv; men Hustruen have Ærefrygt for Manden!