¹ Men hvad de aandelige Gaver angaar, Brødre! vil jeg ikke, at I skulle være uvidende.

² I vide, at da I vare Hedninger, droges I hen til de stumme Afguder, som man drog eder.

³ Derfor kundgør jeg eder, at ingen, som taler ved Guds Aand, siger: „Jesus er en Forbandelse,‟ og ingen kan sige: „Jesus er Herre‟ uden ved den Helligaand.

⁴ Der er Forskel paa Naadegaver, men det er den samme Aand;

⁵ og der er Forskel paa Tjenester, og det er den samme Herre;

⁶ og der er Forskel paa kraftige Gerninger, men det er den samme Gud, som virker alt i alle.

⁷ Men til enhver gives Aandens Aabenbarelse til det, som er gavnligt.

⁸ En gives der nemlig ved Aanden Visdoms Tale; en anden Kundskabs Tale ifølge den samme Aand;

⁹ en anden Tro i den samme Aand; en anden Gaver til at helbrede i den ene Aand;

¹⁰ en anden at udføre kraftige Gerninger; en anden profetisk Gave; en anden at bedømme Aander; en anden forskellige Slags Tungetale; en anden Udlægning af Tungetale.

¹¹ Men alt dette virker den ene og samme Aand, som uddeler til enhver især, efter som han vil.

¹² Thi ligesom Legemet er eet og har mange Lemmer, men alle Legemets Lemmer, skønt de ere mange, dog ere eet Legeme, saaledes ogsaa Kristus.

¹³ Thi med een Aand bleve vi jo alle døbte til at være eet Legeme, hvad enten vi ere Jøder eller Grækere, Trælle eller frie; og alle fik vi een Aand at drikke.

¹⁴ Legemet er jo heller ikke eet Lem, men mange.

¹⁵ Dersom Foden vilde sige: „Fordi jeg ikke er Haand, hører jeg ikke til Legemet,‟ saa ophører den dog ikke derfor at høre til Legemet.

¹⁶ Og dersom Øret vilde sige: „Fordi jeg ikke er Øje, hører jeg ikke til Legemet,‟ saa ophører det dog ikke derfor at høre til Legemet.

¹⁷ Dersom hele Legemet var Øje, hvor blev da Hørelsen? Dersom det helt var Hørelse, hvor blev da Lugten?

¹⁸ Men nu har Gud sat Lemmerne, ethvert af dem, paa Legemet, efter som han vilde.

¹⁹ Men dersom de alle vare eet Lem, hvor blev da Legemet?

²⁰ Nu er der derimod mange Lemmer og dog kun eet Legeme.

²¹ Øjet kan ikke sige til Haanden: „Jeg har dig ikke nødig,‟ eller atter Hovedet til Fødderne: „Jeg har eder ikke nødig.‟

²² Nej, langt snarere ere de Lemmer paa Legemet nødvendige, som synes at være de svageste,

²³ og de, som synes os mindre ærefulde paa Legemet, dem klæde vi med des mere Ære; og de Lemmer, vi blues ved, omgives med desto større Blufærdighed;

²⁴ de derimod, som vi ikke blues ved, have det ikke nødig. Men Gud har sammenføjet Legemet saaledes, at han tillagde det ringere mere Ære;

²⁵ for at der ikke skal være Splid i Legemet, men for at Lemmerne skulle have samme Omsorg for hverandre;

²⁶ og hvad enten eet Lem lider, lide alle Lemmerne med, eller eet Lem bliver hædret, glæde alle Lemmerne sig med.

²⁷ Men I ere Kristi Legeme, og Lemmer enhver især.

²⁸ Og nogle satte Gud i Menigheden for det første til Apostle, for det andet til Profeter, for det tredje til Lærere, dernæst kraftige Gerninger, dernæst Gaver til at helbrede, til at hjælpe, til at styre, og forskellige Slags Tungetale.

²⁹ Mon alle ere Apostle? mon alle ere Profeter? mon alle ere Lærere? mon alle gøre kraftige Gerninger?

³⁰ mon alle have Gaver til at helbrede? mon alle tale i Tunger? mon alle udlægge?

³¹ Men tragter efter de største Naadegaver! Og ydermere viser jeg eder en ypperlig Vej.