¹ Og jeg, Brødre! kunde ikke tale til eder som til aandelige, men som til kødelige, som til spæde Børn i Kristus.

² Mælk gav jeg eder at drikke, ikke fast Føde; thi I kunde endnu ikke taale det, ja, I kunne det ikke engang nu;

³ thi endnu ere I kødelige. Naar der nemlig er Nid og Splid iblandt eder, ere I da ikke kødelige og vandre paa Menneskers Vis?

⁴ Thi naar en siger: „Jeg hører Paulus til,‟ og en anden: „Jeg hører Apollos til,‟ ere I saa ikke „Mennesker‟?

⁵ Hvad er da Apollos? og hvad er Paulus? Tjenere, ved hvilke I bleve troende og det, efter som Herren gav enhver.

⁶ Jeg plantede, Apollos vandede, men Gud gav Vækst.

⁷ Saa er da hverken den noget, som planter, ikke heller den, som vander, men Gud, som giver Vækst.

⁸ Den, som planter, og den, som vander, ere eet; men hver skal faa sin egen Løn efter sit eget Arbejde.

⁹ Thi Guds Medarbejdere ere vi; Guds Ager, Guds Bygning ere I.

¹⁰ Efter den Guds Naade, som blev given mig, har jeg som en viis Bygmester lagt Grundvold, men en anden bygger derpaa. Men enhver se til, hvorledes han bygger derpaa!

¹¹ thi anden Grundvold kan ingen lægge end den, som er lagt, hvilken er Jesus Kristus.

¹² Men dersom nogen paa Grundvolden bygger med Guld, Sølv, kostbare Stene, Træ, Hø, Straa,

¹³ da skal enhvers Arbejde blive aabenbart; thi Dagen skal gøre det klart, efterdi den aabenbares med Ild, og hvordan enhvers Arbejde er, det skal Ilden prøve.

¹⁴ Dersom det Arbejde, som en har bygget derpaa, bestaar, da skal han faa Løn;

¹⁵ dersom ens Arbejde bliver opbrændt, da skal han gaa Glip af den; men selv skal han blive frelst, dog som igennem Ild.

¹⁶ Vide I ikke, at I ere Guds Tempel, og Guds Aand bor i eder?

¹⁷ Dersom nogen fordærver Guds Tempel, skal Gud fordærve ham; thi Guds Tempel er helligt, og det ere jo I.

¹⁸ Ingen bedrage sig selv! Dersom nogen tykkes at være viis iblandt eder i denne Verden, han vorde en Daare, for at han kan vorde viis.

¹⁹ Thi denne Verdens Visdom er Daarskab for Gud; thi der er skrevet: „Han er den, som griber de vise i deres Træskhed;‟

²⁰ og atter: „Herren kender de vises Tanker, at de ere forfængelige.‟

²¹ Derfor rose ingen sig af Mennesker! Alle Ting ere jo eders,

²² være sig Paulus eller Apollos eller Kefas eller Verden eller Liv eller Død eller det nærværende eller det tilkommende: alle Ting ere eders;

²³ men I ere Kristi, og Kristus er Guds.