¹ Thi jeg vil ikke, Brødre, at I skulle være uvidende om, at vore Fædre vare alle under Skyen og gik alle igennem Havet

² og bleve alle døbte til Moses i Skyen og i Havet

³ og spiste alle den samme aandelige Mad

⁴ og drak alle den samme aandelige Drik; thi de drak af en aandelig Klippe, som fulgte med; men Klippen var Kristus.

⁵ Alligevel fandt Gud ikke Behag i de fleste af dem; thi de bleve slagne ned i Ørkenen.

⁶ Men disse Ting skete som Forbilleder for os, for at vi ikke skulle begære, hvad ondt er, saaledes som hine begærede.

⁷ Bliver ej heller Afgudsdyrkere som nogle af dem, ligesom der er skrevet: „Folket satte sig ned at spise og drikke, og de stode op at lege.‟

⁸ Lader os ej heller bedrive Utugt, som nogle af dem bedreve Utugt, og der faldt paa een Dag tre og tyve Tusinde.

⁹ Lader os ej heller friste Herren, som nogle af dem fristede ham og bleve ødelagte af Slanger.

¹⁰ Knurrer ej heller, som nogle af dem knurrede og bleve ødelagte af Ødelæggeren.

¹¹ Men dette skete dem forbilledligt, men det blev skrevet til Advarsel for os, til hvem Tidernes Ende er kommen.

¹² Derfor den, som tykkes at staa, se til, at han ikke falder!

¹³ Der er ikke kommet andre end menneskelige Fristelser over eder, og trofast er Gud, som ikke vil tillade, at I fristes over Evne, men som sammen med Fristelsen vil skabe ogsaa Udgangen af den, for at I maa kunne udholde den.

¹⁴ Derfor, mine elskede, flyr fra Afgudsdyrkelsen!

¹⁵ Jeg taler som til forstandige; dømmer selv, hvad jeg siger.

¹⁶ Velsignelsens Kalk, som vi velsigne, er den ikke Samfund med Kristi Blod? det Brød, som vi bryde, er det ikke Samfund med Kristi Legeme?

¹⁷ Fordi der er eet Brød, ere vi mange eet Legeme; thi vi faa alle Del i det ene Brød.

¹⁸ Ser til Israel efter Kødet; have de, som spise Ofrene, ikke Samfund med Alteret?

¹⁹ Hvad siger jeg da? At Afgudsofferkød er noget? eller at en Afgud er noget?

²⁰ Nej! men hvad Hedningerne ofre, ofre de til onde Aander og ikke til Gud; men jeg vil ikke, at I skulle faa Samfund med de onde Aander.

²¹ I kunne ikke drikke Herrens Kalk og onde Aanders Kalk; I kunne ikke være delagtige i Herrens Bord og i onde Aanders Bord.

²² Eller skulle vi vække Herrens Nidkærhed? Mon vi ere stærkere end han?

²³ Alt er tilladt, men ikke alt er gavnligt; alt er tilladt, men ikke alt opbygger.

²⁴ Ingen søge sit eget, men Næstens!

²⁵ Alt, hvad der sælges i Slagterbod, spiser det, uden at undersøge noget af Samvittigheds-Hensyn;

²⁶ thi Herrens er Jorden og dens Fylde.

²⁷ Dersom nogen af de vantro indbyder eder, og I ville gaa derhen, da spiser alt det, som sættes for eder, uden at undersøge noget af Samvittigheds-Hensyn.

²⁸ Men dersom nogen siger til eder: „Dette er Offerkød,‟ da lad være at spise for hans Skyld, som gav det til Kende, og for Samvittighedens Skyld.

²⁹ Samvittigheden siger jeg, ikke ens egen, men den andens; thi hvorfor skal min Frihed dømmes af en anden Samvittighed?

³⁰ Dersom jeg nyder det med Taksigelse, hvorfor hører jeg da ilde for det, som jeg takker for?

³¹ Hvad enten I derfor spise eller drikke, eller hvad I gøre, da gører alt til Guds Ære!

³² Værer uden Anstød baade for Jøder og Grækere og for Guds Menighed,

³³ ligesom ogsaa jeg i alt stræber at tækkes alle, idet jeg ikke søger, hvad der gavner mig selv, men hvad der gavner de mange, for at de kunne frelses.