¹ Vorder mine Efterfølgere, ligesom ogsaa jeg er Kristi!

² Men jeg roser eder, fordi I komme mig i Hu i alt og holde fast ved Overleveringerne, saaledes som jeg har overleveret eder dem.

³ Men jeg vil, at I skulle vide, at Kristus er enhver Mands Hoved; men Manden er Kvindens Hoved; men Gud er Kristi Hoved.

⁴ Hver Mand, som beder eller profeterer med tildækket Hoved, beskæmmer sit Hoved.

⁵ Men hver Kvinde, som beder eller profeterer med utildækket Hoved, beskæmmer sit Hoved; thi det er lige det samme, som var hun raget.

⁶ Thi naar en Kvinde ikke tildækker sig, saa lad hende ogsaa klippe sit Haar af; men er det usømmeligt for en Kvinde at klippes eller rages, da tildække hun sig!

⁷ Thi en Mand bør ikke tildække sit Hoved, efterdi han er Guds Billede og Ære; men Kvinden er Mandens Ære.

⁸ Mand er jo ikke af Kvinde, men Kvinde af Mand.

⁹ Ej heller er jo Mand skabt for Kvindens Skyld, men Kvinde for Mandens Skyld.

¹⁰ Derfor bør Kvinden have et Ærbødighedstegn paa Hovedet for Englenes Skyld.

¹¹ Dog er hverken Kvinde uden Mand eller Mand uden Kvinde i Herren.

¹² Thi ligesom Kvinden er af Manden, saaledes er ogsaa Manden ved Kvinden; men alt sammen er det af Gud.

¹³ Dømmer selv: Er det sømmeligt, at en Kvinde beder til Gud med utildækket Hoved?

¹⁴ Lærer ikke ogsaa selve Naturen eder, at naar en Mand bærer langt Haar, er det ham en Vanære,

¹⁵ men naar en Kvinde bærer langt Haar, er det hende en Ære; thi det lange Haar er givet hende som et Slør.

¹⁶ Men har nogen Lyst til at trættes herom, da have vi ikke saadan Skik, og Guds Menigheder ej heller.

¹⁷ Men idet jeg giver følgende Formaning, roser jeg ikke, at I komme sammen, ikke til det bedre, men til det værre.

¹⁸ For det første nemlig hører jeg, at naar I komme sammen i Menighedsforsamling, er der Splittelser iblandt eder; og for en Del tror jeg det.

¹⁹ Thi der maa endog være Partier iblandt eder, for at de prøvede kunne blive aabenbare iblandt eder.

²⁰ Naar I da komme sammen, er dette ikke at æde en Herrens Nadvere.

²¹ Thi under Spisningen tager enhver sit eget Maaltid forud, og den ene hungrer, den anden beruser sig.

²² Have I da ikke Huse til at spise og drikke i? eller foragte I Guds Menighed og beskæmme dem, som intet have? Hvad skal jeg sige eder? skal jeg rose eder? I dette roser jeg eder ikke.

²³ Thi jeg har modtaget fra Herren, hvad jeg ogsaa har overleveret eder: At den Herre Jesus i den Nat, da han blev forraadt, tog Brød,

²⁴ takkede og brød det og sagde: „Dette er mit Legeme, som er for eder; gører dette til min Ihukommelse!‟

²⁵ Ligesaa tog han ogsaa Kalken efter Aftensmaaltidet og sagde: „Denne Kalk er den nye Pagt i mit Blod; gører dette, saa ofte som I drikke det, til min Ihukommelse!‟

²⁶ Thi saa ofte, som I æde dette Brød og drikke Kalken, forkynde I Herrens Død, indtil han kommer.

²⁷ Derfor, den, som æder Brødet eller drikker Herrens Kalk uværdigt, paadrager sig Skyld over for Herrens Legeme og Blod.

²⁸ Men hvert Menneske prøve sig selv, og saaledes æde han af Brødet og drikke af Kalken!

²⁹ Thi den, som æder og drikker, æder og drikker sig selv en Dom til, naar han ikke agter paa Legemet.¹

1. d. e. Herrens Legeme.

³⁰ Derfor ere mange skrøbelige og sygelige iblandt eder, og en Del sover hen.

³¹ Men dersom vi bedømte os selv, bleve vi ikke dømte.

³² Men naar vi dømmes, tugtes vi af Herren, for at vi ikke skulle fordømmes med Verden.

³³ Derfor, mine Brødre! naar I komme sammen til Maaltid, da venter paa hverandre!

³⁴ Naar nogen hungrer, han spise hjemme, for at I ikke skulle komme sammen til Dom.¹ Men det øvrige skal jeg forordne, naar jeg kommer.

1. d. e. paadrage eder Straf derved.