¹ Thi denne Melkisedek, Konge i Salem, den højeste Guds Præst, som gik Abraham i Møde, da han vendte tilbage fra Kongernes Nederlag, og velsignede ham,

² hvem ogsaa Abraham gav Tiende af alt, og som, naar hans Navn udlægges, først er Retfærdigheds Konge, dernæst ogsaa Salems Konge, det er: Freds Konge,

³ uden Fader, uden Moder, uden Slægtregister, uden Dages Begyndelse og uden Livs Ende, men gjort lig med Guds Søn, han forbliver Præst for bestandig.

⁴ Ser dog, hvor stor denne er, hvem endog Patriarken Abraham gav Tiende af Byttet.

⁵ Og hine, som, idet de høre til Levi Sønner, faa Præstedømmet, have et Bud om at tage Tiende efter Loven af Folket, det er af deres Brødre, endskønt disse ere udgaaede af Abrahams Lænd;

⁶ men han, som ikke regner sin Slægt fra dem, har taget Tiende af Abraham og har velsignet den, som havde Forjættelserne.

⁷ Men uden al Modsigelse er det den ringere, som velsignes af den ypperligere.

⁸ Og her er det dødelige Mennesker, som tage Tiende; men der er det en, om hvem der vidnes, at han lever.

⁹ Ja, saa at sige, har endog Levi, som tager Tiende, igennem Abraham givet Tiende;

¹⁰ thi han var endnu i Faderens Lænd, da Melkisedek gik denne i Møde.

¹¹ Hvis der altsaa var Fuldkommelse at faa ved det levitiske Præstedømme (thi paa Grundlag af dette har jo Folket faaet Loven), hvilken Trang var der da yderligere til, at en anden Slags Præst skulde opstaa efter Melkisedeks Vis og ikke nævnes efter Arons Vis?

¹² Naar nemlig Præstedømmet omskiftes, sker der med Nødvendighed ogsaa en Omskiftelse af Loven.

¹³ Thi han, om hvem dette siges, har hørt til en anden Stamme, af hvilken ingen har taget Vare paa Alteret.

¹⁴ Thi det er vitterligt, at af Juda er vor Herre oprunden, og for den Stammes Vedkommende har Moses intet talt om Præster.

¹⁵ Og det bliver end ydermere klart, naar der i Lighed med Melkisedek opstaar en anden Slags Præst,

¹⁶ som ikke er bleven det efter et kødeligt Buds¹ Lov, men efter et uopløseligt Livs Kraft.

1. et Bud, som gør Præstedømmets Gyldighed afhængig af den legemlige Afstamning.

¹⁷ Thi han faar det Vidnesbyrd: „Du er Præst til evig Tid efter Melkisedeks Vis.‟

¹⁸ Thi vel sker der Ophævelse af et forudgaaende Bud, fordi det var svagt og unyttigt

¹⁹ (thi Loven har ikke fuldkommet noget); men der sker Indførelse af et bedre Haab, ved hvilket vi nærme os til Gud.

²⁰ Og saa vist som det ikke er sket uden Ed,

²¹ (thi hine ere blevne Præster uden Ed, men denne med Ed, ved den, som siger til ham: „Herren svor, og han skal ikke angre det: Du er Præst til evig Tid‟):

²² Saa vist er Jesus bleven Borgen for en bedre Pagt.

²³ Og hine ere blevne Præster, flere efter hinanden, fordi de ved Døden hindredes i at vedblive;

²⁴ men denne har et uforgængeligt Præstedømme, fordi han bliver til evig Tid,

²⁵ hvorfor han ogsaa kan fuldkomment frelse dem, som komme til Gud ved ham, efterdi han lever altid til at gaa i Forbøn for dem.

²⁶ Thi en saadan Ypperstepræst var det ogsaa, som sømmede sig for os, en from, uskyldig, ubesmittet, adskilt fra Syndere og ophøjet over Himlene;

²⁷ en, som ikke hver Dag har nødig, som Ypperstepræsterne, at frembære Ofre først for sine egne Synder, derefter for Folkets; thi dette gjorde han een Gang for alle, da han ofrede sig selv.

²⁸ Thi Loven indsætter til Ypperstepræster Mennesker, som have Skrøbelighed; men Edens Ord, som kom senere end Loven, indsætter en Søn, som er fuldkommet til evig Tid.