¹ I Begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud.

² Dette var i Begyndelsen hos Gud.

³ Alle Ting ere blevne til ved det, og uden det blev end ikke een Ting til af det, som er.

⁴ I det var Liv, og Livet var Menneskenes Lys.

⁵ Og Lyset skinner i Mørket, og Mørket begreb det ikke.

⁶ Der kom et Menneske, udsendt fra Gud, hans Navn var Johannes.

⁷ Denne kom til et Vidnesbyrd, for at han skulde vidne om Lyset, for at alle skulde tro ved ham.

⁸ Han var ikke Lyset, men han skulde vidne om Lyset.

⁹ Det sande Lys, der oplyser hvert Menneske, var ved at komme til Verden.

¹⁰ Han var i Verden, og Verden er bleven til ved ham, og Verden kendte ham ikke.

¹¹ Han kom til sit eget, og hans egne toge ikke imod ham.

¹² Men saa mange, som toge imod ham, dem gav han Magt til at vorde Guds Børn, dem, som tro paa hans Navn;

¹³ hvilke ikke bleve fødte af Blod, ej heller af Køds Villie, ej heller af Mands Villie, men af Gud.

¹⁴ Og Ordet blev Kød og tog Bolig iblandt os, og vi saa hans Herlighed, en Herlighed, som en enbaaren Søn har den fra sin Fader, fuld af Naade og Sandhed.

¹⁵ Johannes vidner om ham og raaber og siger: „Ham var det, om hvem jeg sagde: Den, som kommer efter mig, er kommen foran mig; thi han var før mig.‟

¹⁶ Thi af hans Fylde have vi alle modtaget, og det Naade over Naade.

¹⁷ Thi Loven blev given ved Moses; Naaden og Sandheden er kommen ved Jesus Kristus.

¹⁸ Ingen har nogen Sinde set Gud; den enbaarne Søn,¹ som er i Faderens Skød, han har kundgjort ham.

1. Nogle af de ældste Haandskrifter læse: Gud.

¹⁹ Og dette er Johannes's Vidnesbyrd, da Jøderne sendte Præster og Leviter ud fra Jerusalem, for at de skulde spørge ham: „Hvem er du?‟

²⁰ Og han bekendte og nægtede ikke, og han bekendte: „Jeg er ikke Kristus.‟

²¹ Og de spurgte ham: „Hvad da? Er du Elias?‟ Han siger: „Det er jeg ikke.‟ „Er du Profeten?‟ Og han svarede: „Nej.‟

²² Da sagde de til ham: „Hvem er du? For at vi kunne give dem Svar, som have udsendt os; hvad siger du om dig selv?‟

²³ Han sagde: „Jeg er en Røst af en, som raaber i Ørkenen: Jævner Herrens Vej, som Profeten Esajas har sagt.‟

²⁴ Og de vare udsendte fra Farisæerne,

²⁵ og de spurgte ham og sagde til ham: „Hvorfor døber du da, dersom du ikke er Kristus, ej heller Elias, ej heller Profeten?‟

²⁶ Johannes svarede dem og sagde: „Jeg døber med Vand; midt iblandt eder staar den, I ikke kende,

²⁷ han, som kommer efter mig, hvis Skotvinge jeg ikke er værdig at løse.‟

²⁸ Dette skete i Bethania hinsides Jordan, hvor Johannes døbte.

²⁹ Den næste Dag ser han Jesus komme til sig, og han siger: „Se det Guds Lam, som bærer Verdens Synd!

³⁰ Han er den, om hvem jeg sagde: Efter mig kommer en Mand, som er kommen foran mig; thi han var før mig.

³¹ Og jeg kendte ham ikke; men for at han skulde aabenbares for Israel, derfor er jeg kommen og døber med Vand.‟

³² Og Johannes vidnede og sagde: „Jeg har set Aanden dale ned som en Due fra Himmelen, og den blev over ham.

³³ Og jeg kendte ham ikke; men den, som sendte mig for at døbe med Vand, han sagde til mig: Den, som du ser Aanden dale ned over og blive over, han er den, som døber med den Helligaand.

³⁴ Og jeg har set det og har vidnet, at denne er Guds Søn.‟

³⁵ Den næste Dag stod Johannes der atter og to af hans Disciple.

³⁶ Og idet han saa paa Jesus, som gik der, siger han: „Se det Guds Lam!‟

³⁷ Og de to Disciple hørte ham tale, og de fulgte Jesus.

³⁸ Men Jesus vendte sig om, og da han saa dem følge sig, siger han til dem:

³⁹ „Hvad søge I efter?‟ Men de sagde til ham: „Rabbi! (hvilket udlagt betyder Mester) hvor opholder du dig?‟

⁴⁰ Han siger til dem: „Kommer og ser!‟ De kom da og saa, hvor han opholdt sig, og de bleve hos ham den Dag; det var ved den tiende Time.

⁴¹ Den ene af de to, som havde hørt Johannes's Ord og havde fulgt ham, var Andreas, Simon Peters Broder.

⁴² Denne finder først sin egen Broder Simon og siger til ham: „Vi have fundet Messias‟ (hvilket er udlagt: Kristus).¹

1. Den salvede, smlgn. Ps 2,2.

⁴³ Og han førte ham til Jesus. Jesus saa paa ham og sagde: „Du er Simon, Johannes's Søn; du skal hedde Kefas‟¹ (det er udlagt: Petrus).

1. Klippe. Matth. 16,18.

⁴⁴ Den næste Dag vilde han drage derfra til Galilæa; og han finder Filip. Og Jesus siger til ham: „Følg mig!‟

⁴⁵ Men Filip var fra Bethsajda, fra Andreas's og Peters By.

⁴⁶ Filip finder Nathanael og siger til ham: „Vi have fundet ham, hvem Moses i Loven og ligesaa Profeterne have skrevet om, Jesus, Josefs Søn, fra Nazareth.‟

⁴⁷ Og Nathanael sagde til ham: „Kan noget godt være fra Nazareth?‟ Filip siger til ham: „Kom og se!‟

⁴⁸ Jesus saa Nathanael komme til sig, og han siger om ham: „Se, det er sandelig en Israelit, i hvem der ikke er Svig.‟

⁴⁹ Nathanael siger til ham: „Hvorfra kender du mig?‟ Jesus svarede og sagde til ham: „Førend Filip kaldte dig, saa jeg dig, medens du var under Figentræet.‟

⁵⁰ Nathanael svarede ham: „Rabbi! du er Guds Søn, du er Israels Konge.‟

⁵¹ Jesus svarede og sagde til ham: „Tror du, fordi jeg sagde dig, at jeg saa dig under Figentræet? Du skal se større Ting end disse.‟ Og han siger til ham: „Sandelig, sandelig, siger jeg eder, I skulle fra nu af se Himmelen aabnet og Guds Engle stige op og stige ned over Menneskesønnen.‟