¹ Derefter drog Jesus over til hin Side af Galilæas Sø, Tiberias-Søen.

² Og en stor Skare fulgte ham, fordi de saa de Tegn, som han gjorde paa de syge.

³ Men Jesus gik op paa Bjerget og satte sig der med sine Disciple.

⁴ Men Paasken, Jødernes Højtid, var nær.

⁵ Da Jesus nu opløftede sine Øjne og saa, at en stor Skare kom til ham, sagde han til Filip: „Hvor skulle vi købe Brød, for at disse kunne faa noget at spise?‟

⁶ Men dette sagde han for at prøve ham; thi han vidste selv, hvad han vilde gøre.

⁷ Filip svarede ham: „Brød for to Hundrede Denarer¹ er ikke nok for dem, til at hver kan faa noget lidet.‟

1. se Matth. 18, 28.

⁸ En af hans Disciple, Andreas, Simon Peters Broder, siger til ham:

⁹ „Her er en lille Dreng, som har fem Bygbrød og to Smaafisk; men hvad er dette til saa mange?‟

¹⁰ Jesus sagde: „Lader Folkene sætte sig ned;‟ og der var meget Græs paa Stedet. Da satte Mændene sig ned, omtrent fem Tusinde i Tallet.

¹¹ Saa tog Jesus Brødene og takkede og uddelte dem til dem, som havde sat sig ned; ligeledes ogsaa af Smaafiskene saa meget, de vilde.

¹² Men da de vare blevne mætte, siger han til sine Disciple: „Samler de tiloversblevne Stykker sammen, for at intet skal gaa til Spilde.‟

¹³ Da samlede de og fyldte tolv Kurve med Stykker, som bleve tilovers af de fem Bygbrød fra dem, som havde faaet Mad.

¹⁴ Da nu Folkene saa det Tegn, som han havde gjort, sagde de: „Denne er i Sandhed Profeten, som kommer til Verden.‟

¹⁵ Da Jesus nu skønnede, at de vilde komme og tage ham med Magt for at gøre ham til Konge, gik han atter op paa Bjerget, ganske alene.

¹⁶ Men da det var blevet Aften, gik hans Disciple ned til Søen.

¹⁷ Og de gik om Bord i et Skib og vilde sætte over til hin Side af Søen til Kapernaum. Og det var allerede blevet mørkt, og Jesus var endnu ikke kommen til dem.

¹⁸ Og Søen rejste sig, da der blæste en stærk Vind.

¹⁹ Da de nu havde roet omtrent fem og tyve eller tredive Stadier, se de Jesus vandre paa Søen og komme nær til Skibet, og de forfærdedes.

²⁰ Men han siger til dem: „Det er mig; frygter ikke!‟

²¹ Da vilde de tage ham op i Skibet; og straks kom Skibet til Landet, som de sejlede til.

²² Den næste Dag saa Skaren, som stod paa hin Side af Søen, at der ikke havde været mere end eet Skib der, og at Jesus ikke var gaaet om Bord med sine Disciple, men at hans Disciple vare dragne bort alene,

²³ (men der var kommet Skibe fra Tiberias nær til det Sted, hvor de spiste Brødet, efter at Herren havde gjort Taksigelse):

²⁴ da Skaren nu saa, at Jesus ikke var der, ej heller hans Disciple, gik de om Bord i Skibene og kom til Kapernaum for at søge efter Jesus.

²⁵ Og da de fandt ham paa hin Side af Søen, sagde de til ham: „Rabbi! naar er du kommen hid?‟

²⁶ Jesus svarede dem og sagde: „Sandelig, sandelig, siger jeg eder, I søge mig, ikke fordi I saa Tegn, men fordi I spiste af Brødene og bleve mætte.

²⁷ Arbejder ikke for den Mad, som er forgængelig, men for den Mad, som varer til et evigt Liv, hvilken Menneskesønnen vil give eder; thi ham har Faderen, Gud selv, beseglet.‟

²⁸ Da sagde de til ham: „Hvad skulle vi gøre, for at vi kunne arbejde paa Guds Gerninger?‟

²⁹ Jesus svarede og sagde til dem: „Dette er Guds Gerning, at I tro paa den, som han udsendte.‟

³⁰ Da sagde de til ham: „Hvad gør du da for et Tegn, for at vi kunne se det og tro dig? Hvad Arbejde gør du?

³¹ Vore Fædre aade Manna i Ørkenen, som der er skrevet: Han gav dem Brød fra Himmelen at æde.‟

³² Da sagde Jesus til dem: „Sandelig, sandelig, siger jeg eder, ikke Moses har givet eder Brødet fra Himmelen, men min Fader giver eder det sande Brød fra Himmelen.

³³ Thi Guds Brød er det, som kommer ned fra Himmelen og giver Verden Liv.‟

³⁴ Da sagde de til ham: „Herre! giv os altid dette Brød!‟

³⁵ Jesus sagde til dem: „Jeg er Livets Brød. Den, som kommer til mig, skal ikke hungre; og den, som tror paa mig, skal aldrig tørste.

³⁶ Men jeg har sagt eder, at I have set mig og dog ikke tro.

³⁷ Alt, hvad Faderen giver mig, skal komme til mig; og den, som kommer til mig, vil jeg ingenlunde kaste ud.

³⁸ Thi jeg er kommen ned fra Himmelen, ikke for at gøre min Villie, men hans Villie, som sendte mig.

³⁹ Men dette er hans Villie, som sendte mig, at jeg skal intet miste af alt det, som han har givet mig, men jeg skal oprejse det paa den yderste Dag.

⁴⁰ Thi dette er min Faders Villie, at hver den, som ser Sønnen og tror paa ham, skal have et evigt Liv, og jeg skal oprejse ham paa den yderste Dag.‟

⁴¹ Da knurrede Jøderne over ham, fordi han sagde: „Jeg er det Brød, som kom ned fra Himmelen,‟

⁴² og de sagde: „Er dette ikke Jesus, Josefs Søn, hvis Fader og Moder vi kende? Hvorledes kan han da sige: Jeg er kommen ned fra Himmelen?‟

⁴³ Jesus svarede og sagde til dem: „Knurrer ikke indbyrdes!

⁴⁴ Ingen kan komme til mig, uden Faderen, som sendte mig, drager ham; og jeg skal oprejse ham paa den yderste Dag.

⁴⁵ Der er skrevet hos Profeterne: „Og de skulle alle være oplærte af Gud.‟ Hver den, som har hørt af Faderen og lært, kommer til mig.

⁴⁶ Ikke at nogen har set Faderen, kun den, som er fra Gud, han har set Faderen.

⁴⁷ Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som tror paa mig, har et evigt Liv.

⁴⁸ Jeg er Livets Brød.

⁴⁹ Eders Fædre aade Manna i Ørkenen og døde.

⁵⁰ Dette er det Brød, som kommer ned fra Himmelen, at man skal æde af det og ikke dø.

⁵¹ Jeg er det levende Brød, som kom ned fra Himmelen; om nogen æder af dette Brød, han skal leve til evig Tid; og det Brød, som jeg vil give, er mit Kød, hvilket jeg vil give for Verdens Liv.‟

⁵² Da kivedes Jøderne indbyrdes og sagde: „Hvorledes kan han give os sit Kød at æde?‟

⁵³ Jesus sagde da til dem: „Sandelig, sandelig, siger jeg eder, dersom I ikke æde Menneskesønnens Kød og drikke hans Blod, have I ikke Liv i eder.

⁵⁴ Den, som æder mit Kød og drikker mit Blod, har et evigt Liv, og jeg skal oprejse ham paa den yderste Dag.

⁵⁵ Thi mit Kød er sand Mad, og mit Blod er sand Drikke.