¹ Men der laa en Mand syg, Lazarus fra Bethania, den Landsby, hvor Maria og hendes Søster Martha boede.

² Men Maria var den, som salvede Herren med Salve og tørrede hans Fødder med sit Haar; hendes Broder Lazarus var syg.

³ Da sendte Søstrene Bud til ham og lod sige: „Herre! se, den, du elsker, er syg.‟

⁴ Men da Jesus hørte dette, sagde han: „Denne Sygdom er ikke til Døden, men for Guds Herligheds Skyld, for at Guds Søn skal herliggøres ved den.‟

⁵ Men Jesus elskede Martha og hendes Søster og Lazarus.

⁶ Da han nu hørte, at han var syg, blev han dog to Dage paa det Sted, hvor han var.

⁷ Derefter siger han saa til Disciplene: „Lader os gaa til Judæa igen!‟

⁸ Disciplene sige til ham: „Rabbi! nylig søgte Jøderne at stene dig, og du drager atter derhen?‟

⁹ Jesus svarede: „Har Dagen ikke tolv Timer? Vandrer nogen om Dagen, da støder han ikke an; thi han ser denne Verdens Lys.

¹⁰ Men vandrer nogen om Natten, da støder han an; thi Lyset er ikke i ham.‟

¹¹ Dette sagde han, og derefter siger han til dem: „Lazarus, vor Ven, er sovet ind; men jeg gaar hen for at vække ham af Søvne.‟

¹² Da sagde Disciplene til ham: „Herre! sover han, da bliver han helbredet.‟

¹³ Men Jesus havde talt om hans Død; de derimod mente, at han talte om Søvnens Hvile.

¹⁴ Derfor sagde da Jesus dem rent ud: „Lazarus er død!

¹⁵ Og for eders Skyld er jeg glad over, at jeg ikke var der, for at I skulle tro; men lader os gaa til ham!‟

¹⁶ Da sagde Thomas (hvilket betyder Tvilling), til sine Meddisciple: „Lader os ogsaa gaa, for at vi kunne dø med ham!‟

¹⁷ Da Jesus nu kom, fandt han, at han havde ligget i Graven allerede fire Dage.

¹⁸ Men Bethania var nær ved Jerusalem, omtrent femten Stadier¹ derfra.

1. omtrent halvanden Fjerdingvej.

¹⁹ Og mange af Jøderne vare komne til Martha og Maria for at trøste dem over deres Broder.

²⁰ Da Martha nu hørte, at Jesus kom, gik hun ham i Møde; men Maria blev siddende i Huset.

²¹ Da sagde Martha til Jesus: „Herre! havde du været her, da var min Broder ikke død.

²² Men ogsaa nu ved jeg, at hvad som helst du beder Gud om, vil Gud give dig.‟

²³ Jesus siger til hende: „Din Broder skal opstaa.‟

²⁴ Martha siger til ham: „Jeg ved, at han skal opstaa i Opstandelsen paa den yderste Dag.‟

²⁵ Jesus sagde til hende: „Jeg er Opstandelsen og Livet; den, som tror paa mig, skal leve, om han end dør.

²⁶ Og hver den, som lever og tror paa mig, skal i al Evighed ikke dø. Tror du dette?‟

²⁷ Hun siger til ham: „Ja, Herre! jeg tror, at du er Kristus, Guds Søn, den, som kommer til Verden.‟

²⁸ Og da hun havde sagt dette, gik hun bort og kaldte hemmeligt sin Søster Maria og sagde: „Mesteren er her og kalder ad dig.‟

²⁹ Da hun hørte det, rejste hun sig hastigt og gik til ham.

³⁰ Men Jesus var endnu ikke kommen til Landsbyen, men var paa det Sted, hvor Martha havde mødt ham.

³¹ Da nu Jøderne, som vare hos hende i Huset og trøstede hende, saa, at Maria stod hastigt op og gik ud, fulgte de hende, idet de mente, at hun gik ud til Graven for at græde der.

³² Da Maria nu kom derhen, hvor Jesus var, og saa ham, faldt hun ned for hans Fødder og sagde til ham: „Herre! havde du været her, da var min Broder ikke død.‟

³³ Da nu Jesus saa hende græde og saa Jøderne, som vare komne med hende, græde, harmedes han i Aanden og blev heftigt bevæget i sit Indre; og han sagde:

³⁴ „Hvor have I lagt ham?‟ De sige til ham: „Herre! kom og se!‟

³⁵ Jesus græd.

³⁶ Da sagde Jøderne: „Se, hvor han elskede ham!‟

³⁷ Men nogle af dem sagde: „Kunde ikke han, som aabnede den blindes Øjne, have gjort, at ogsaa denne ikke var død?‟

³⁸ Da harmes Jesus atter i sit Indre og gaar hen til Graven. Men det var en Hule, og en Sten laa for den.

³⁹ Jesus siger: „Tager Stenen bort!‟ Martha, den dødes Søster, siger til ham: „Herre! han stinker allerede; thi han har ligget der fire Dage.‟

⁴⁰ Jesus siger til hende: „Sagde jeg ikke, at dersom du tror, skal du se Guds Herlighed?‟

⁴¹ Da toge de Stenen bort. Men Jesus opløftede sine Øjne og sagde: „Fader! jeg takker dig, fordi du har hørt mig.

⁴² Jeg vidste vel, at du altid hører mig; men for Skarens Skyld, som staar omkring, sagde jeg det, for at de skulle tro, at du har udsendt mig.‟

⁴³ Og da han havde sagt dette, raabte han med høj Røst: „Lazarus, kom herud!‟

⁴⁴ Og den døde kom ud, bunden med Jordeklæder om Fødder og Hænder, og et Tørklæde var bundet om hans Ansigt. Jesus siger til dem: „Løser ham, og lader ham gaa!‟

⁴⁵ Mange af de Jøder, som vare komne til Maria og havde set, hvad han havde gjort, troede nu paa ham;

⁴⁶ men nogle af dem gik hen til Farisæerne og sagde dem, hvad Jesus havde gjort.

⁴⁷ Ypperstepræsterne og Farisæerne sammenkaldte da et Møde af Raadet og sagde: „Hvad gøre vi? thi dette Menneske gør mange Tegn.

⁴⁸ Dersom vi lade ham saaledes blive ved, ville alle tro paa ham, og Romerne ville komme og tage baade vort Land og Folk.‟

⁴⁹ Men en af dem, Kajfas, som var Ypperstepræst i det Aar, sagde til dem:

⁵⁰ „I vide intet; ej heller betænke I, at det er os gavnligt, at eet Menneske dør for Folket, og at ikke det hele Folk skal gaa til Grunde.‟

⁵¹ Men dette sagde han ikke af sig selv; men da han var Ypperstepræst i det Aar, profeterede han, at Jesus skulde dø for Folket;

⁵² og ikke for Folket alene, men for at han ogsaa kunde samle Guds adspredte Børn sammen til eet.

⁵³ Fra den Dag af raadsloge de derfor om at ihjelslaa ham.

⁵⁴ Derfor vandrede Jesus ikke mere frit om iblandt Jøderne, men gik bort derfra ud paa Landet, nær ved Ørkenen, til en By, som kaldes Efraim; og han blev der med sine Disciple.

⁵⁵ Men Jødernes Paaske var nær; og mange fra Landet gik op til Jerusalem før Paasken for at rense sig.

⁵⁶ Da ledte de efter Jesus og sagde mellem hverandre, da de stode i Helligdommen: „Hvad mene I? Mon han ikke kommer til Højtiden?‟

⁵⁷ Men Ypperstepræsterne og Farisæerne havde givet Befaling om, at dersom nogen vidste, hvor han var, skulde han give det til Kende, for at de kunde gribe ham.