¹ Men i Kejser Tiberius's femtende Regeringsaar, da Pontius Pilatus var Landshøvding i Judæa, og Herodes var Fjerdingsfyrste i Galilæa, og hans Broder Filip var Fjerdingsfyrste i Ituræa og Trakonitis's Land og Lysanias Fjerdingsfyrste i Abilene,

² medens Annas og Kajfas vare Ypperstepræster, kom Guds Ord til Johannes, Sakarias's Søn, i Ørkenen.

³ Og han gik ud i hele Omegnen om Jordan og prædikede Omvendelses-Daab til Syndernes Forladelse,

⁴ som der er skrevet i Profeten Esajas's Talers Bog: „Der er en Røst af en, som raaber i Ørkenen: Bereder Herrens Vej, gører hans Stier jævne;

⁵ hver Dal skal opfyldes, og hvert Bjerg og Høj skal nedtrykkes, og det krumme skal gøres lige, og de ujævne Veje skulle gøres jævne;

⁶ og alt Kød skal se Guds Frelse.‟

⁷ Han sagde altsaa til de Skarer, som gik ud for at døbes af ham: „I Øgleunger! hvem har lært eder at fly fra den kommende Vrede?

⁸ Bærer da Frugter, som ere Omvendelsen værdige, og begynder ikke at sige ved eder selv: Vi have Abraham til Fader; thi jeg siger eder, at Gud kan opvække Abraham Børn af disse Stene.

⁹ Men Øksen ligger ogsaa allerede ved Roden af Træerne; saa bliver da hvert Træ, som ikke bærer god Frugt, omhugget og kastet i Ilden.‟

¹⁰ Og Skarerne spurgte ham og sagde: „Hvad skulle vi da gøre?‟

¹¹ Men han svarede og sagde til dem: „Den, som har to Kjortler, dele med den, som ingen har; og den, som har Mad, gøre ligesaa!‟

¹² Men ogsaa Toldere kom for at døbes, og de sagde til ham: „Mester! hvad skulle vi gøre?‟

¹³ Men han sagde til dem: „Kræver intet ud over, hvad eder er forordnet.‟

¹⁴ Men ogsaa Krigsfolk spurgte ham og sagde: „Hvad skulle vi da gøre?‟ Og han sagde til dem: „Øver ikke Vold imod nogen, bruger ikke Underfundighed imod nogen, og lader eder nøje med eders Sold!‟

¹⁵ Men da Folket var i Forventning, og alle tænkte i deres Hjerter om Johannes, om ikke han skulde være Kristus,

¹⁶ da svarede Johannes og sagde til alle: „Jeg døber eder med Vand; men den kommer, som er stærkere end jeg, og hvis Skotvinge jeg ikke er værdig at løse; han skal døbe eder med den Helligaand og Ild.

¹⁷ Hans Kasteskovl er i hans Haand, for at han skal gennemrense sin Lo og sanke Hveden i sin Lade, men Avnerne skal han opbrænde med uslukkelig Ild.‟

¹⁸ Ligesaa formanede han ogsaa Folket om mange andre Ting og forkyndte dem Evangeliet.

¹⁹ Men da Fjerdingsfyrsten Herodes blev revset af ham for hans Broders Hustru, Herodias's Skyld og for alt det onde, som Herodes gjorde,

²⁰ saa føjede han til alt det øvrige ogsaa dette, at han kastede Johannes i Fængsel.

²¹ Men medens hele Folket blev døbt, skete det, da ogsaa Jesus var bleven døbt og bad, at Himmelen aabnedes,

²² og at den Helligaand dalede ned over ham i legemlig Skikkelse som en Due, og at en Røst lød fra Himmelen: „Du er min Søn, den elskede, i dig har jeg Velbehag.‟

²³ Og Jesus selv var omtrent tredive Aar, da han begyndte, og han var, som man holdt for, en Søn af Josef, Elis Søn,

²⁴ Matthats Søn, Levis Søn, Melkis Søn, Jannajs Søn, Josefs Søn,

²⁵ Mattathias's Søn, Amos's Søn, Naums Søn, Eslis Søn, Naggajs Søn,

²⁶ Maaths Søn, Mattathias's Søn, Semeis Søn, Josefs Søn, Judas Søn,

²⁷ Joanans Søn, Resas Søn, Zorobabels Søn, Salathiels Søn, Neris Søn,

²⁸ Melkis Søn, Addis Søn, Kosams Søn, Elmadams Søn, Ers Søn,

²⁹ Jesu Søn, Eliezers Søn, Jorims Søn, Matthats Søn, Levis Søn,

³⁰ Simeons Søn, Judas Søn, Josefs Søn, Jonams Søn, Eliakims Søn,

³¹ Meleas Søn, Mennas Søn, Mattathas Søn, Nathans Søn, Davids Søn,

³² Isajs Søn, Obeds Søn, Boos's Søn, Salmons Søn, Nassons Søn,

³³ Aminadabs Søn, Arams Søn, Esroms Søn, Fares's Søn, Judas Søn,

³⁴ Jakobs Søn, Isaks Søn, Abrahams Søn, Tharas Søn, Nakors Søn,

³⁵ Seruks Søn, Ragaus Søn, Faleks Søn, Ebers Søn, Salas Søn,

³⁶ Kajnans Søn, Arfaksads Søn, Sems Søn, Noas Søn, Lameks Søn,

³⁷ Methusalas Søn, Enoks Søn, Jareds Søn, Maleleels Søn, Kajnans Søn,

³⁸ Enos's Søn, Seths Søn, Adams Søn, Guds Søn.