¹ Men idet han saa op, fik han Øje paa de rige, som lagde deres Gaver i Tempelblokken.

² Men han saa en fattig Enke, som lagde to Skærve¹ deri.

1. se Mark. 12, 42.

³ Og han sagde: „Sandelig, siger jeg eder, at denne fattige Enke lagde mere i end de alle.

⁴ Thi alle disse lagde af deres Overflod hen til Gaverne; men hun lagde af sin Fattigdom al sin Ejendom, som hun havde.‟

⁵ Og da nogle sagde om Helligdommen, at den var prydet med smukke Stene og Tempelgaver, sagde han:

⁶ „Disse Ting, som I se — der skal komme Dage, da der ikke lades Sten paa Sten, som jo skal nedbrydes.‟

⁷ Men de spurgte ham og sagde: „Mester! naar skal dette da ske? og hvad er Tegnet paa, naar dette skal ske?‟

⁸ Men han sagde: „Ser til, at I ikke blive forførte; thi mange skulle paa mit Navn komme og sige: Det er mig, og: Tiden er kommen nær. Gaar ikke efter dem!

⁹ Men naar I høre om Krige og Oprør, da forskrækkes ikke; thi dette maa først ske, men Enden er der ikke straks.‟

¹⁰ Da sagde han til dem: „Folk skal rejse sig imod Folk, og Rige imod Rige.

¹¹ Og store Jordskælv skal der være her og der og Hungersnød og Pest, og der skal ske frygtelige Ting og store Tegn fra Himmelen.

¹² Men forud for alt dette skulle de lægge Haand paa eder og forfølge eder og overgive eder til Synagoger og Fængsler, og I skulle føres frem for Konger og Landshøvdinger for mit Navns Skyld.

¹³ Det skal falde ud for eder til Vidnesbyrd.

¹⁴ Lægger det da paa Hjerte, at I ikke forud skulle overtænke, hvorledes I skulle forsvare eder.

¹⁵ Thi jeg vil give eder Mund og Visdom, som alle eders Modstandere ikke skulle kunne modstaa eller modsige.

¹⁶ Men I skulle endog forraades af Forældre og Brødre og Frænder og Venner, og de skulle slaa nogle af eder ihjel.

¹⁷ Og I skulle hades af alle for mit Navns Skyld.

¹⁸ Og ikke et Haar paa eders Hoved skal gaa tabt.

¹⁹ Ved eders Udholdenhed skulle I vinde eders Sjæle.

²⁰ Men naar I se Jerusalem omringet af Krigshære, da forstaar, at dens Ødelæggelse er kommen nær.

²¹ Da skulle de, som ere i Judæa, fly til Bjergene; og de, som ere midt i Staden, skulle vige bort derfra; og de, som ere paa Landet, skulle ikke gaa ind i den.

²² Thi disse ere Hævnens Dage, da alt, hvad skrevet er, skal opfyldes.

²³ Men ve de frugtsommelige og dem, som give Die, i de Dage; thi der skal være stor Nød paa Jorden og Vrede over dette Folk.

²⁴ Og de skulle falde for Sværdets Od og føres fangne til alle Hedningerne; og Jerusalem skal nedtrædes af Hedningerne, indtil Hedningernes Tider fuldkommes.

²⁵ Og der skal ske Tegn i Sol og Maane og Stjerner, og paa Jorden skulle Folkene ængstes i Fortvivlelse over Havets og Bølgernes Brusen,

²⁶ medens Mennesker forsmægte af Frygt og Forventning om de Ting, som komme over Jorderige; thi Himmelens Kræfter skulle rystes.

²⁷ Og da skulle de se Menneskesønnen komme i Sky med Kraft og megen Herlighed.

²⁸ Men naar disse Ting begynde at ske, da ser op og opløfter eders Hoveder, efterdi eders Forløsning stunder til.‟

²⁹ Og han sagde dem en Lignelse: „Ser Figentræet og alle Træerne;

³⁰ naar de alt springe ud, da se I og skønne af eder selv, at Sommeren nu er nær.

³¹ Saaledes skulle ogsaa I, naar I se disse Ting ske, skønne, at Guds Rige er nær.

³² Sandelig, siger jeg eder, at denne Slægt skal ingenlunde forgaa, førend det er sket alt sammen.

³³ Himmelen og Jorden skulle forgaa; men mine Ord skulle ingenlunde forgaa.

³⁴ Men vogter eder, at eders Hjerter ikke nogen Tid besværes af Svir og Drukkenskab og timelige Bekymringer, saa hin Dag kommer pludseligt over eder som en Snare.

³⁵ Thi komme skal den over alle dem, der bo paa hele Jordens Flade.

³⁶ Og vaager og beder til enhver Tid, for at I maa blive i Stand til at undfly alle disse Ting, som skulle ske, og bestaa for Menneskesønnen.‟

³⁷ Men han lærte om Dagene i Helligdommen, men om Nætterne gik han ud og overnattede paa det Bjerg, som kaldes Oliebjerget.

³⁸ Og hele Folket kom aarle til ham i Helligdommen for at høre ham.