¹ Jesu Kristi, Guds Søns, Evangeliums Begyndelse er saaledes,

² som der er skrevet hos Profeten Esajas: „Se, jeg sender min Engel for dit Ansigt, han skal berede din Vej.

³ Der er en Røst af en, som raaber i Ørkenen: Bereder Herrens Vej, gører hans Stier jævne!‟

⁴ Johannes kom, han, som døbte i Ørkenen og prædikede Omvendelses-Daab til Syndernes Forladelse.

⁵ Og hele Judæas Land og alle i Jerusalem gik ud og bleve døbte af ham i Floden Jordan, idet de bekendte deres Synder.

⁶ Og Johannes var klædt i Kamelhaar og havde et Læderbælte om sin Lænd og spiste Græshopper og vild Honning.

⁷ Og han prædikede og sagde: „Efter mig kommer den, som er stærkere end jeg, hvis Skotvinge jeg ikke er værdig at bøje mig ned og løse.

⁸ Jeg har døbt eder med Vand, men han skal døbe eder med den Helligaand.‟

⁹ Og det skete i de Dage, at Jesus kom fra Nazareth i Galilæa og blev døbt af Johannes i Jordan.

¹⁰ Og straks da han steg op af Vandet, saa han Himlene skilles ad og Aanden ligesom en Due dale ned over ham;

¹¹ og der kom en Røst fra Himlene: „Du er min Søn, den elskede, i dig har jeg Velbehag.‟

¹² Og straks driver Aanden ham ud i Ørkenen.

¹³ Og han var i Ørkenen fyrretyve Dage, medens han fristedes af Satan, og han var blandt Dyrene; og Englene tjente ham.

¹⁴ Men efter at Johannes var kastet i Fængsel, kom Jesus til Galilæa og prædikede Guds Evangelium

¹⁵ og sagde: „Tiden er fuldkommet, og Guds Rige er kommet nær; omvender eder og tror paa Evangeliet!‟

¹⁶ Og medens han gik langs Galilæas Sø, saa han Simon og Simons Broder Andreas i Færd med at kaste Garn i Søen; thi de vare Fiskere.

¹⁷ Og Jesus sagde til dem: „Følger efter mig, saa vil jeg gøre eder til Menneskefiskere.‟

¹⁸ Og de forlode straks Garnene og fulgte ham.

¹⁹ Og da han gik lidt videre frem, saa han Jakob, Zebedæus's Søn, og hans Broder Johannes, som ogsaa vare i Færd med at bøde deres Garn i Skibet;

²⁰ og han kaldte straks paa dem, og de forlode deres Fader Zebedæus i Skibet med Lejesvendene og gik efter ham.

²¹ Og de gaa ind i Kapernaum. Og straks paa Sabbaten gik han ind i Synagogen og lærte,

²² og de bleve slagne af Forundring over hans Lære; thi han lærte dem som en, der havde Myndighed, og ikke som de skriftkloge.

²³ Og der var i deres Synagoge et Menneske med en uren Aand, og han raabte højt

²⁴ og sagde: „Hvad have vi med dig at gøre, Jesus af Nazareth? Er du kommen for at ødelægge os; jeg kender dig, hvem du er, du Guds hellige.‟

²⁵ Og Jesus truede ham og sagde: „Ti, og far ud af ham!‟

²⁶ Og den urene Aand sled i ham og raabte med høj Røst og for ud af ham.

²⁷ Og de bleve alle forfærdede, saa at de spurgte hverandre og sagde: „Hvad er dette? en ny Lære med Myndighed; ogsaa over de urene Aander byder han, og de lyde ham.‟

²⁸ Og Rygtet om ham kom straks ud alle Vegne i hele det omliggende Land i Galilæa.

²⁹ Og straks, da de vare gaaede ud af Synagogen, kom de ind i Simons og Andreas's Hus med Jakob og Johannes.

³⁰ Men Simons Svigermoder laa og havde Feber, og straks tale de til ham om hende;

³¹ og han gik hen til hende, tog hende ved Haanden og rejste hende op, og Feberen forlod hende, og hun vartede dem op.

³² Men da det var blevet Aften, og Solen var gaaet ned, førte de til ham alle de syge og de besatte,

³³ og hele Byen var forsamlet foran Døren.

³⁴ Og han helbredte mange, som lede af mange Haande Sygdomme, og han uddrev mange onde Aander; og han tillod ikke de onde Aander at tale, fordi de kendte ham.

³⁵ Og om Morgenen længe før Dag stod han op og gik ud og gik hen til et øde Sted, og der bad han.

³⁶ Og Simon og de, som vare med ham, skyndte sig efter ham.

³⁷ Og de fandt ham, og de sige til ham: „Alle lede efter dig.‟

³⁸ Og han siger til dem: „Lader os gaa andetsteds hen til de nærmeste Smaabyer, for at jeg kan prædike ogsaa der; thi dertil er jeg udgaaet.‟

³⁹ Og han kom og prædikede i deres Synagoger i hele Galilæa og uddrev de onde Aander.

⁴⁰ Og en spedalsk kommer til ham, beder ham og falder paa Knæ for ham og siger til ham: „Om du vil, saa kan du rense mig.‟

⁴¹ Og han ynkedes inderligt og udrakte Haanden og rørte ved ham og siger til ham: „Jeg vil; bliv ren!‟

⁴² Og straks forlod Spedalskheden ham, og han blev renset.

⁴³ Og han drev ham straks bort, idet han bød ham strengt,

⁴⁴ og sagde til ham: „Se til, at du ikke siger noget til nogen herom; men gaa hen, fremstil dig selv for Præsten, og offer for din Renselse det, som Moses har befalet, til Vidnesbyrd for dem!‟

⁴⁵ Men da han kom ud, begyndte han at fortælle meget og udsprede Rygtet derom, saa at han¹ ikke mere kunde gaa aabenlyst ind i en By; men han var udenfor paa øde Steder, og de kom til ham alle Vegne fra.

1. Jesus.