¹ Og da han gik ud af Helligdommen, siger en af hans Disciple til ham: „Mester, se, hvilke Stene og hvilke Bygninger!‟

² Og Jesus sagde til ham: „Ser du disse store Bygninger? der skal ikke lades Sten paa Sten, som jo skal nedbrydes.‟

³ Og da han sad paa Oliebjerget, lige over for Helligdommen, spurgte Peter og Jakob og Johannes og Andreas ham afsides:

⁴ „Sig os, naar skal dette ske, og hvilket er Tegnet, naar alt dette skal til at fuldbyrdes?‟

⁵ Men Jesus begyndte at sige til dem: „Ser til, at ingen forfører eder!

⁶ Mange skulle paa mit Navn komme og sige: Det er mig; og de skulle forføre mange.

⁷ Men naar I høre om Krige og Krigsrygter, da lader eder ikke forskrække, thi det maa ske; men Enden er ikke endda.

⁸ Thi Folk skal rejse sig mod Folk, og Rige mod Rige, og der skal være Jordskælv her og der, og der skal være Hungersnød og Oprør. Dette er Veernes Begyndelse.

⁹ Men I, tager Vare paa eder selv; de skulle overgive eder til Raadsforsamlinger og til Synagoger; I skulle piskes og stilles for Landshøvdinger og Konger for min Skyld, dem til et Vidnesbyrd.

¹⁰ Og Evangeliet bør først prædikes for alle Folkeslagene.

¹¹ Og naar de føre eder hen og overgive eder, da bekymrer eder ikke forud for, hvad I skulle tale; men hvad der bliver givet eder i den samme Time, det skulle I tale; thi I ere ikke de, som tale, men den Helligaand.

¹² Og Broder skal overgive Broder til Døden, og Fader sit Barn; og Børn skulle staa op mod Forældre og slaa dem ihjel.

¹³ Og I skulle hades af alle for mit Navns Skyld; men den, som holder ud indtil Enden, han skal blive frelst.

¹⁴ Men naar I se Ødelæggelsens Vederstyggelighed staa, hvor den ikke bør, (den, som læser det, han give Agt!) da skulle de, som ere i Judæa, fly til Bjergene;

¹⁵ men den, som er paa Taget, stige ikke ned eller gaa ind for at hente noget fra sit Hus;

¹⁶ og den, som er paa Marken, vende ikke tilbage for at hente sine Klæder!

¹⁷ Men ve de frugtsommelige og dem, som give Die, i de Dage!

¹⁸ Men beder om, at det ikke skal ske om Vinteren;

¹⁹ thi i de Dage skal der være en saadan Trængsel, som der ikke har været fra Skabningens Begyndelse, da Gud skabte den, indtil nu, og som der heller ikke skal komme.

²⁰ Og dersom Herren ikke afkortede de Dage, da blev intet Kød frelst; men for de udvalgtes Skyld, som han har udvalgt, har han afkortet de Dage.

²¹ Og dersom nogen da siger til eder: Se, her er Kristus, eller se der! da tror det ikke.

²² Thi falske Krister og falske Profeter skulle fremstaa og gøre Tegn og Undergerninger for at forføre, om det var muligt, de udvalgte.

²³ Men I, vogter eder; jeg har sagt eder alt forud.‟

²⁴ Men i de Dage, efter den Trængsel, skal Solen formørkes, og Maanen ikke give sit Skin,

²⁵ og Stjernerne skulle falde ned fra Himmelen, og de Kræfter, som ere i Himlene, skulle rystes.

²⁶ Og da skulle de se Menneskesønnen komme i Skyerne med megen Kraft og Herlighed.

²⁷ Og da skal han udsende sine Engle og samle sine udvalgte fra de fire Vinde, fra Jordens Ende indtil Himmelens Ende.

²⁸ Men lærer Lignelsen af Figentræet: Naar dets Gren allerede er bleven blød, og Bladene skyde frem, da skønne I, at Sommeren er nær.

²⁹ Saaledes skulle ogsaa I, naar I se disse Ting, skønne, at han er nær for Døren.

³⁰ Sandelig, siger jeg eder, denne Slægt skal ingenlunde forgaa, førend alle disse Ting ere skete.

³¹ Himmelen og Jorden skulle forgaa, men mine Ord skulle ingenlunde forgaa.

³² Men om den Dag og Time ved ingen, end ikke Englene i Himmelen, heller ikke Sønnen, men alene Faderen.

³³ Ser til, vaager og beder; thi I vide ikke, naar Tiden er der.

³⁴ Ligesom en Mand, der drog udenlands, forlod sit Hus og gav sine Tjenere Fuldmagt, hver sin Gerning, og bød Dørvogteren, at han skulde vaage, —

³⁵ vaager derfor; thi I vide ikke, naar Husets Herre kommer, enten om Aftenen eller ved Midnat eller ved Hanegal eller om Morgenen;

³⁶ for at han ikke, naar han kommer pludseligt, skal finde eder sovende!

³⁷ Men hvad jeg siger eder, det siger jeg alle: Vaager!‟