¹ Men de usyrede Brøds Højtid, som kaldes Paaske, nærmede sig.

² Og Ypperstepræsterne og de skriftkloge søgte, hvorledes de kunde slaa ham ihjel; thi de frygtede for Folket.

³ Men Satan gik ind i Judas, som kaldes Iskariot og var en af de tolv.

⁴ Og han gik hen og talte med Ypperstepræsterne og Høvedsmændene om, hvorledes han vilde forraade ham til dem.

⁵ Og de bleve glade og lovede at give ham Penge.

⁶ Og han tilsagde det; og han søgte Lejlighed til at forraade ham til dem uden Opløb.

⁷ Men de usyrede Brøds Dag kom, paa hvilken man skulde slagte Paaskelammet.

⁸ Og han udsendte Peter og Johannes og sagde: „Gaar hen og bereder os Paaskelammet, at vi kunne spise det.‟

⁹ Men de sagde til ham: „Hvor vil du, at vi skulle berede det?‟

¹⁰ Men han sagde til dem: „Se, naar I ere komne ind i Staden, skal der møde eder en Mand, som bærer en Vandkrukke; følger ham til Huset, hvor han gaar ind,

¹¹ og I skulle sige til Husbonden i Huset: Mesteren siger: Hvor er det Herberge, hvor jeg kan spise Paaskelammet med mine Disciple?

¹² Og han skal vise eder en stor Sal opdækket; der skulle I berede det.‟

¹³ Og de gik hen og fandt det saaledes, som han havde sagt dem; og de beredte Paaskelammet.

¹⁴ Og da Timen kom, satte han sig til Bords, og Apostlene med ham.

¹⁵ Og han sagde til dem: „Jeg har hjerteligt længtes efter at spise dette Paaskelam med eder, førend jeg lider.

¹⁶ Thi jeg siger eder, at jeg skal ingen Sinde mere spise det, førend det bliver fuldkommet i Guds Rige.‟

¹⁷ Og han tog en Kalk, takkede og sagde: „Tager dette, og deler det imellem eder!

¹⁸ Thi jeg siger eder, at fra nu af skal jeg ikke drikke af Vintræets Frugt, førend Guds Rige kommer.‟

¹⁹ Og han tog Brød, takkede og brød det og gav dem det og sagde: „Dette er mit Legeme, det, som gives for eder; gører dette til min Ihukommelse!‟

²⁰ Ligesaa tog han ogsaa Kalken efter Aftensmaaltidet og sagde: „Denne Kalk er den nye Pagt i mit Blod, det, som udgydes for eder.

²¹ Men se, hans Haand, som forraader mig, er her paa Bordet hos mig.

²² Thi Menneskesønnen gaar bort, som det er beskikket; dog ve det Menneske, ved hvem han bliver forraadt!‟

²³ Og de begyndte at spørge hverandre indbyrdes om, hvem af dem det dog kunde være, som skulde gøre dette.

²⁴ Men der opstod ogsaa en Trætte iblandt dem om, hvem af dem der maatte synes at være den største.

²⁵ Men han sagde til dem: „Folkenes Konger herske over dem, og de, som bruge Myndighed over dem, kaldes deres Velgørere.

²⁶ I derimod ikke saaledes; men den ældste iblandt eder blive som den yngste, og Føreren som den, der tjener.

²⁷ Thi hvem er størst: den, som sidder til Bords? eller den, som tjener? Mon ikke den, som sidder til Bords? Men jeg er iblandt eder som den, der tjener.

²⁸ Men I ere de, som have holdt ud med mig i mine Fristelser.

²⁹ Og ligesom min Fader har tildelt mig Kongedømme, tildeler jeg eder

³⁰ at skulle spise og drikke ved mit Bord i mit Rige og sidde paa Troner og dømme Israels tolv Stammer.‟

³¹ Men Herren sagde: „Simon, Simon! se, Satan begærede eder for at sigte eder som Hvede.

³² Men jeg bad for dig, at din Tro ikke skal svigte; og naar du engang omvender dig, da styrk dine Brødre!‟

³³ Men han sagde til ham: „Herre! jeg er rede til at gaa med dig baade i Fængsel og i Døden.‟

³⁴ Men han sagde: „Peter! jeg siger dig: Hanen skal ikke gale i Dag, førend du tre Gange har nægtet, at du kender mig.‟

³⁵ Og han sagde til dem: „Da jeg udsendte eder uden Pung og Taske og Sko, manglede I da noget?‟ Og de sagde: „Intet.‟

³⁶ Men han sagde til dem: „Men nu, den, som har en Pung, tage den med, ligesaa ogsaa en Taske; og den, som ikke har noget Sværd, sælge sin Kappe og købe et!

³⁷ Thi jeg siger eder: Det, som er skrevet, bør opfyldes paa mig, dette: „Og han blev regnet iblandt Overtrædere;‟ thi ogsaa med mig har det en Ende.‟

³⁸ Men de sagde: „Herre! se, her ere to Sværd.‟ Men han sagde til dem: „Det er nok.‟

³⁹ Og han gik ud og gik efter sin Sædvane til Oliebjerget; men ogsaa Disciplene fulgte ham.

⁴⁰ Men da han kom til Stedet, sagde han til dem: „Beder om ikke at falde i Fristelse.‟

⁴¹ Og han rev sig løs fra dem, saa meget som et Stenkast, og faldt paa Knæ, bad og sagde:

⁴² „Fader, vilde du dog tage denne Kalk fra mig! dog ske ikke min Villie, men din!‟

⁴³ Men en Engel fra Himmelen viste sig for ham og styrkede ham.

⁴⁴ Og da han var i Dødsangest, bad han heftigere; men hans Sved blev som Blodsdraaber, der faldt ned paa Jorden.

⁴⁵ Og da han stod op fra Bønnen og kom til Disciplene, fandt han dem sovende af Bedrøvelse.

⁴⁶ Og han sagde til dem: „Hvorfor sove I? Staar op og beder, for at I ikke skulle falde i Fristelse.‟

⁴⁷ Medens han endnu talte, se, da kom der en Skare; og han, som hed Judas, en af de tolv, gik foran dem og nærmede sig til Jesus for at kysse ham.

⁴⁸ Men Jesus sagde til ham: „Judas! forraader du Menneskesønnen med et Kys?‟

⁴⁹ Men da de, som vare omkring ham, saa, hvad der vilde ske, sagde de: „Herre! skulle vi slaa til med Sværd?‟

⁵⁰ Og en af dem slog Ypperstepræstens Tjener og afhuggede hans højre Øre.

⁵¹ Men Jesus tog til Orde og sagde: „Lad dem gøre ogsaa dette!‟ Og han rørte ved hans Øre og lægte ham.

⁵² Men Jesus sagde til Ypperstepræsterne og Høvedsmændene for Helligdommen og de Ældste, som vare komne til ham: „I ere gaaede ud som imod en Røver med Sværd og Knipler.

⁵³ Da jeg var daglig hos eder i Helligdommen, udrakte I ikke Hænderne imod mig; men dette er eders Time og Mørkets Magt.‟

⁵⁴ Og de grebe ham og førte ham bort og bragte ham ind i Ypperstepræstens Hus; men Peter fulgte efter i Frastand.

⁵⁵ Og de tændte en Ild midt i Gaarden og satte sig sammen, og Peter sad midt iblandt dem.

⁵⁶ Men en Pige saa ham sidde i Lysskæret og stirrede paa ham og sagde: „Ogsaa denne var med ham.‟

⁵⁷ Men han fornægtede ham og sagde: „Jeg kender ham ikke, Kvinde!‟

⁵⁸ Og lidt derefter saa en anden ham og sagde: „Ogsaa du er en af dem.‟ Men Peter sagde: „Menneske! det er jeg ikke.‟

⁵⁹ Og omtrent en Time derefter forsikrede en anden det og sagde: „I Sandhed, ogsaa denne var med ham; han er jo ogsaa en Galilæer.‟

⁶⁰ Men Peter sagde: „Menneske! jeg forstaar ikke, hvad du siger.‟ Og straks, medens han endnu talte, galede Hanen.

⁶¹ Og Herren vendte sig og saa paa Peter; og Peter kom Herrens Ord i Hu, hvorledes han havde sagt til ham: „Førend Hanen galer i Dag, skal du fornægte mig tre Gange.‟

⁶² Og han gik udenfor og græd bitterligt.

⁶³ Og de Mænd, som holdt Jesus, spottede ham og sloge ham;