¹ Men Jesus vendte tilbage fra Jordan fuld af den Helligaand og blev ført af Aanden i Ørkenen

² i fyrretyve Dage, medens han blev fristet af Djævelen. Og han spiste intet i de Dage; og da de havde Ende, blev han hungrig.

³ Og Djævelen sagde til ham: „Dersom du er Guds Søn, da sig til denne Sten, at den skal blive Brød.‟

⁴ Og Jesus svarede ham: „Der er skrevet: Mennesket skal ikke leve af Brød alene.‟

⁵ Og han førte ham op og viste ham alle Verdens Riger i et Øjeblik.

⁶ Og Djævelen sagde til ham: „Dig vil jeg give hele denne Magt og deres¹ Herlighed; thi den er mig overgiven, og jeg giver den, til hvem jeg vil.

1. d. e. Rigernes.

⁷ Dersom du altsaa vil tilbede mig, skal den helt tilhøre dig.‟

⁸ Og Jesus svarede ham og sagde: „Der er skrevet: Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene.‟

⁹ Og han førte ham til Jerusalem og stillede ham paa Helligdommens Tinde og sagde til ham: „Dersom du er Guds Søn, da kast dig ned herfra;

¹⁰ thi der er skrevet: Han skal give sine Engle Befaling om dig, at de skulle bevare dig,

¹¹ og at de skulle bære dig paa Hænderne, for at du ikke skal støde din Fod paa nogen Sten.‟

¹² Og Jesus svarede og sagde til ham: „Der er sagt: Du maa ikke friste Herren din Gud.‟

¹³ Og da Djævelen havde endt al Fristelse, veg han fra ham til en Tid.

¹⁴ Og Jesus vendte i Aandens Kraft tilbage til Galilæa, og Rygtet om ham kom ud i hele det omliggende Land.

¹⁵ Og selv lærte han i deres Synagoger og blev prist af alle.

¹⁶ Og han kom til Nazareth, hvor han var opfødt, og gik efter sin Sædvane paa Sabbatsdagen ind i Synagogen og stod op for at forelæse.

¹⁷ Og man gav ham Profeten Esajas's Bog, og da han slog Bogen op, fandt han det Sted, hvor der stod skrevet:

¹⁸ „Herrens Aand er over mig, fordi han salvede mig til at forkynde Evangelium for fattige; han har sendt mig for at forkynde fangne, at de skulle lades løs, og blinde, at de skulle faa deres Syn, for at sætte plagede i Frihed,

¹⁹ for at forkynde et Herrens Naadeaar.‟

²⁰ Og han lukkede Bogen sammen og gav Tjeneren den igen og satte sig; og alles Øjne i Synagogen stirrede paa ham.

²¹ Men han begyndte at sige til dem: „I Dag er dette Skriftord gaaet i Opfyldelse for eders Øren.‟

²² Og de berømmede ham alle og undrede sig over de livsalige Ord, som udgik af hans Mund, og de sagde: „Er dette ikke Josefs Søn?‟

²³ Og han sagde til dem: „I ville sikkerlig sige mig dette Ordsprog: Læge! læg dig selv; gør ogsaa her i din Fædreneby saa store Ting, som vi have hørt ere skete i Kapernaum.‟

²⁴ Men han sagde: „Sandelig, siger jeg eder, at ingen Profet er anerkendt i sit Fædreland.

²⁵ Men jeg siger eder i Sandhed: Der var mange Enker i Israel i Elias's Dage, da Himmelen var lukket i tre Aar og seks Maaneder, den Gang der var en stor Hunger i hele Landet;

²⁶ og til ingen af dem blev Elias sendt uden til Sarepta ved Sidon til en Enke.

²⁷ Og der var mange spedalske i Israel paa Profeten Elisas Tid, og ingen af dem blev renset, uden Syreren Naman.‟

²⁸ Og alle, som vare i Synagogen, bleve fulde af Harme, da de hørte dette.

²⁹ Og de stode op og stødte ham ud af Byen og førte ham hen til Skrænten af det Bjerg, paa hvilket deres By var bygget, for at styrte ham ned.

³⁰ Men han gik igennem, midt imellem dem, og drog bort.

³¹ Og han kom ned til Kapernaum, en By i Galilæa, og lærte dem paa Sabbaterne.

³² Og de bleve slagne af Forundring over hans Lære, thi hans Tale var med Myndighed.

³³ Og i Synagogen var der et Menneske, som havde en uren ond Aand, og han raabte med høj Røst:

³⁴ „Ak! hvad have vi med dig at gøre, Jesus af Nazareth? Er du kommen for at ødelægge os? Jeg kender dig, hvem du er, du Guds hellige.‟

³⁵ Og Jesus truede ham og sagde: „Ti, og far ud af ham!‟ Og den onde Aand kastede ham ind imellem dem og for ud af ham uden at have gjort ham nogen Skade.

³⁶ Og der kom en Rædsel over alle; og de talte med hverandre og sagde: „Hvad er dog dette for et Ord; thi han byder over de urene Aander med Myndighed og Kraft, og de fare ud?‟

³⁷ Og Rygtet om ham udbredtes alle Vegne i det omliggende Land.

³⁸ Men han stod op og gik fra Synagogen ind i Simons Hus; og Simons Svigermoder plagedes af en stærk Feber; og de bade ham for hende.

³⁹ Og han stillede sig hen over hende og truede Feberen, og den forlod hende. Men hun stod straks op og vartede dem op.

⁴⁰ Men da Solen gik ned, førte alle de, som havde syge med alle Haande Svagheder, dem til ham; og han lagde Hænderne paa hver enkelt af dem og helbredte dem.

⁴¹ Ogsaa onde Aander fore ud af mange, raabte og sagde: „Du er Guds Søn;‟ og han truede dem og tillod dem ikke at tale, fordi de vidste, at han var Kristus.

⁴² Men da det var blevet Dag, gik han ud og drog til et øde Sted; og Skarerne ledte efter ham; og de kom hen til ham, og de holdt paa ham, for at han ikke skulde gaa fra dem.

⁴³ Men han sagde til dem: „Ogsaa for de andre Byer bør jeg forkynde Evangeliet om Guds Rige; thi dertil blev jeg udsendt.‟

⁴⁴ Og han prædikede i Galilæas Synagoger.