¹ Da imidlertid mange Tusinde Mennesker havde samlet sig, saa at de traadte paa hverandre, begyndte han at sige til sine Disciple: „Tager eder først og fremmest i Vare for Farisæernes Surdejg, som er Hykleri.

² Men intet er skjult, som jo skal aabenbares, og intet er lønligt, som jo skal blive kendt.

³ Derfor, alt hvad I have sagt i Mørket, skal høres i Lyset; og hvad I have talt i Øret i Kamrene, skal blive prædiket paa Tagene.

⁴ Men jeg siger til eder, mine Venner! frygter ikke for dem, som slaa Legemet ihjel og derefter ikke formaa at gøre mere.

⁵ Men jeg vil vise eder, for hvem I skulle frygte: Frygter for ham, som har Magt til, efter at have slaaet ihjel, at kaste i Helvede; ja, jeg siger eder: Frygter for ham!

⁶ Sælges ikke fem Spurve for to Penninge?¹ og ikke een af dem er glemt hos Gud.

1. se Matth. 10,29.

⁷ Ja, endog Haarene paa eders Hoved ere alle talte; frygter ikke, I ere mere værd end mange Spurve.

⁸ Men jeg siger eder: Enhver, som vedkender sig mig for Menneskene, ham vil ogsaa Menneskesønnen vedkende sig for Guds Engle.

⁹ Og den, som har fornægtet mig for Menneskene, skal fornægtes for Guds Engle.

¹⁰ Og enhver, som taler et Ord imod Menneskesønnen, ham skal det forlades; men den, som har talt bespotteligt imod den Helligaand, ham skal det ikke forlades.

¹¹ Men naar de føre eder frem for Synagogerne og Øvrighederne og Myndighederne, da bekymrer eder ikke for, hvorledes eller hvormed I skulle forsvare eder, eller hvad I skulle sige.

¹² Thi den Helligaand skal lære eder i den samme Time, hvad I bør sige.‟

¹³ Men en af Skaren sagde til ham: „Mester! sig til min Broder, at han skal dele Arven med mig.‟

¹⁴ Men han sagde til ham: „Menneske! hvem har sat mig til Dommer eller Deler over eder?‟

¹⁵ Og han sagde til dem: „Ser til og vogter eder for al Havesyge; thi ingens Liv beror paa, hvad han ejer, selv om han har Overflod.‟

¹⁶ Og han sagde en Lignelse til dem: „Der var en rig Mand, hvis Mark havde baaret godt.

¹⁷ Og han tænkte ved sig selv og sagde: Hvad skal jeg gøre? thi jeg har ikke Rum, hvori jeg kan samle min Afgrøde.

¹⁸ Og han sagde: Dette vil jeg gøre, jeg vil nedbryde mine Lader og bygge dem større, og jeg vil samle deri al min Afgrøde og mit Gods;

¹⁹ og jeg vil sige til min Sjæl: Sjæl! du har mange gode Ting liggende for mange Aar; slaa dig til Ro, spis, drik, vær lystig!

²⁰ Men Gud sagde til ham: Du Daare! i denne Nat kræves din Sjæl af dig; men hvem skal det høre til, som du har beredt?

²¹ Saaledes er det med den, som samler sig Skatte og ikke er rig i Gud.‟

²² Men han sagde til sine Disciple: „Derfor siger jeg eder: Bekymrer eder ikke for Livet, hvad I skulle spise; ikke heller for Legemet, hvad I skulle iføre eder.

²³ Livet er mere end Maden, og Legemet mere end Klæderne.

²⁴ Giver Agt paa Ravnene, at de hverken saa eller høste, og de have ikke Forraadskammer eller Lade, og Gud føder dem; hvor langt mere værd end Fuglene ere dog I?

²⁵ Og hvem af eder kan ved at bekymre sig lægge en Alen til sin Vækst?

²⁶ Formaa I altsaa ikke engang det mindste, hvorfor bekymre I eder da for det øvrige?

²⁷ Giver Agt paa Lillierne, hvorledes de vokse; de arbejde ikke og spinde ikke; men jeg siger eder: End ikke Salomon i al sin Herlighed var klædt som en af dem.

²⁸ Klæder da Gud saaledes det Græs paa Marken, som i Dag staar og i Morgen kastes i Ovnen, hvor meget mere eder, I lidettroende!

²⁹ Og I, spørger ikke efter, hvad I skulle spise, og hvad I skulle drikke; og værer ikke ængstelige!

³⁰ Thi efter alt dette søge Hedningerne i Verden; men eders Fader ved, at I have disse Ting nødig.

³¹ Men søger hans Rige, saa skulle disse Ting gives eder i Tilgift.

³² Frygt ikke, du lille Hjord! thi det var eders Fader velbehageligt at give eder Riget.

³³ Sælger, hvad I eje, og giver Almisse! Gører eder Punge, som ikke ældes, en Skat i Himlene, som ikke slipper op, der hvor ingen Tyv kommer nær, og intet Møl ødelægger.

³⁴ Thi hvor eders Skat er, der vil ogsaa eders Hjerte være.

³⁵ Eders Lænder være omgjordede, og eders Lys brændende!

³⁶ Og værer I ligesom Mennesker, der vente paa deres Herre, naar han vil bryde op fra Brylluppet, for at de straks, naar han kommer og banker paa, kunne lukke op for ham.

³⁷ Salige ere de Tjenere, som Herren finder vaagne, naar han kommer. Sandelig, siger jeg eder, at han skal binde op om sig og sætte dem til Bords og gaa om og varte dem op.

³⁸ Og dersom han kommer i den anden Nattevagt og kommer i den tredje Nattevagt og finder det saaledes, da ere disse Tjenere salige.

³⁹ Men dette skulle I vide, at dersom Husbonden vidste, i hvilken Time Tyven vilde komme, da vaagede han og tillod ikke, at der skete Indbrud i hans Hus.

⁴⁰ Vorder ogsaa I rede; thi Menneskesønnen kommer i den Time, som I ikke mene.‟

⁴¹ Men Peter sagde til ham: „Herre! siger du denne Lignelse til os eller ogsaa til alle?‟

⁴² Og Herren sagde: „Hvem er vel den tro og forstandige Husholder, som Herren vil sætte over sit Tyende til at give dem den bestemte Kost i rette Tid?

⁴³ Salig er den Tjener, hvem hans Herre, naar han kommer, finder handlende saaledes.

⁴⁴ Sandelig, siger jeg eder, han skal sætte ham over alt, hvad han ejer.

⁴⁵ Men dersom hin Tjener siger i sit Hjerte: „Min Herre tøver med at komme‟ og saa begynder at slaa Karlene og Pigerne og at spise og drikke og beruse sig,

⁴⁶ da skal den Tjeners Herre komme paa den Dag, han ikke venter, og i den Time, han ikke ved, og hugge ham sønder og give ham hans Lod sammen med de utro.

⁴⁷ Men den Tjener, som har kendt sin Herres Villie og ikke har truffet Forberedelser eller handlet efter hans Villie, skal have mange Hug;

⁴⁸ men den, som ikke har kendt den og har gjort, hvad der er Hug værd, skal have faa Hug. Enhver, hvem meget er givet, af ham skal man kræve meget; og hvem meget er betroet, af ham skal man forlange mere.

⁴⁹ Ild er jeg kommen at kaste paa Jorden, og hvor vilde jeg, at den var optændt allerede!

⁵⁰ Men en Daab har jeg at døbes med, og hvor ængstes jeg, indtil den er fuldbyrdet!

⁵¹ Mene I, at jeg er kommen for at give Fred paa Jorden? Nej, siger jeg eder, men Splid.

⁵² Thi fra nu af skulle fem i eet Hus være i Splid indbyrdes, tre imod to, og to imod tre.

⁵³ De skulle være i Splid, Fader med Søn og Søn med Fader, Moder med Datter og Datter med Moder, Svigermoder med sin Svigerdatter og Svigerdatter med sin Svigermoder.‟

⁵⁴ Men han sagde ogsaa til Skarerne: „Naar I se en Sky komme op i Vester, sige I straks: Der kommer Regn, og det sker saaledes.

⁵⁵ Og naar I se en Søndenvind blæse, sige I: Der kommer Hede; og det sker.

⁵⁶ I Hyklere! Jordens og Himmelens Udseende vide I at skønne om; men hvorfor have I da intet Skøn om den nærværende Tid?

⁵⁷ Og hvorfor dømme I ikke ogsaa fra eder selv, hvad der er det rette?