¹ Og hele Mængden stod op og førte ham for Pilatus.

² Og de begyndte at anklage ham og sagde: „Vi have fundet, at denne vildleder vort Folk og forbyder at give Kejseren Skat og siger om sig selv, at han er Kristus, en Konge.‟

³ Men Pilatus spurgte ham og sagde: „Er du Jødernes Konge?‟ Og han svarede og sagde til ham: „Du siger det.‟

⁴ Men Pilatus sagde til Ypperstepræsterne og til Skarerne: „Jeg finder ingen Skyld hos dette Menneske.‟

⁵ Men de bleve ivrigere og sagde: „Han oprører Folket, idet han lærer over hele Judæa fra Galilæa af, hvor han begyndte, og lige hertil.‟

⁶ Men da Pilatus hørte om Galilæa, spurgte han, om Manden var en Galilæer.

⁷ Og da han fik at vide, at han var fra Herodes's Omraade, sendte han ham til Herodes, som ogsaa selv var i Jerusalem i disse Dage.

⁸ Men da Herodes saa Jesus, blev han meget glad; thi han havde i lang Tid gerne villet se ham, fordi han hørte om ham, og han haabede at se et Tegn blive gjort af ham.

⁹ Og han gjorde ham mange Spørgsmaal; men han svarede ham intet.

¹⁰ Men Ypperstepræsterne og de skriftkloge stode og anklagede ham heftigt.

¹¹ Men da Herodes med sine Krigsfolk havde haanet og spottet ham, kastede han et prægtigt Klædebon om ham og sendte ham til Pilatus igen.

¹² Paa den Dag bleve Herodes og Pilatus Venner med hinanden; thi de vare før i Fjendskab med hinanden.

¹³ Men Pilatus sammenkaldte Ypperstepræsterne og Raadsherrerne og Folket

¹⁴ og sagde til dem: „I have ført dette Menneske til mig som en, der forfører Folket til Frafald; og se, jeg har forhørt ham i eders Paahør og har ingen Skyld fundet hos dette Menneske i det, som I anklage ham for,

¹⁵ og Herodes ikke heller, thi han sendte ham tilbage til os; og se, han har intet gjort, som han er skyldig at dø for.

¹⁶ Derfor vil jeg revse ham og lade ham løs.‟

¹⁷ [Men han var nødt til at løslade dem een paa Højtiden.]¹

1. Verset mangler i adskillige af de ældste Haandskrifter og synes dannet efter Matth. 27,15 og Mark 15,6.

¹⁸ Men de raabte alle sammen og sagde: „Bort med ham, men løslad os Barabbas!‟

¹⁹ Denne var kastet i Fængsel for et Oprør, som var sket i Staden, og for Mord.

²⁰ Og atter talte Pilatus til dem, da han gerne vilde løslade Jesus.

²¹ Men de raabte til ham og sagde: „Korsfæst, korsfæst ham!‟

²² Men han sagde tredje Gang til dem: „Hvad ondt har da denne gjort? Jeg har ingen Dødsskyld fundet hos ham; derfor vil jeg revse ham og lade ham løs.‟

²³ Men de trængte paa med stærke Raab og forlangte, at han skulde korsfæstes; og deres Raab fik Overhaand.

²⁴ Og Pilatus dømte, at deres Forlangende skulde opfyldes;

²⁵ og han løslod den, de forlangte, som var kastet i Fængsel for Oprør og Mord; men Jesus overgav han til deres Villie.

²⁶ Og da de førte ham bort, toge de fat paa en vis Simon fra Kyrene, som kom fra Marken, og lagde Korset paa ham, for at han skulde bære det bag efter Jesus.

²⁷ Men der fulgte ham en stor Hob af Folket, og af Kvinder, som jamrede og græd over ham.

²⁸ Men Jesus vendte sig om til dem og sagde: „I Jerusalems Døtre! græder ikke over mig, men græder over eder selv og over eders Børn!

²⁹ Thi se, der kommer Dage, da man skal sige: Salige ere de ufrugtbare og de Liv, som ikke fødte, og de Bryster, som ikke gave Die.

³⁰ Da skulle de begynde at sige til Bjergene: Falder over os! og til Højene: Skjuler os!

³¹ Thi gør man dette ved det grønne Træ, hvad vil da ske med det tørre?‟

³² Men der blev ogsaa to andre Misdædere førte ud for at henrettes med ham.

³³ Og da de vare komne til det Sted, som kaldes „Hovedskal‟, korsfæstede de ham der, og Misdæderne, den ene ved hans højre, og den anden ved hans venstre Side.

³⁴ Men Jesus sagde: „Fader! forlad dem; thi de vide ikke, hvad de gøre.‟ Men de delte hans Klæder imellem sig ved Lodkastning.

³⁵ Og Folket stod og saa til; men ogsaa Raadsherrerne spottede ham og sagde: „Andre har han frelst, lad ham frelse sig selv, dersom han er Guds Kristus, den udvalgte.‟

³⁶ Men ogsaa Stridsmændene spottede ham, idet de traadte til, rakte ham Eddike og sagde:

³⁷ „Dersom du er Jødernes Konge, da frels dig selv!‟

³⁸ Men der var ogsaa sat en Overskrift over ham [skreven paa Græsk og Latin og Hebraisk]:¹ „Denne er Jødernes Konge.‟

1. Ordene mangle i nogle af de ældste Haandskrifter. Joh 19,19.

³⁹ Men en af de ophængte Misdædere spottede ham og sagde: „Er du ikke Kristus? Frels dig selv og os!‟

⁴⁰ Men den anden svarede og irettesatte ham og sagde: „Frygter heller ikke du Gud, da du er under den samme Dom?

⁴¹ Og vi ere det med Rette; thi vi faa igen, hvad vore Gerninger have forskyldt; men denne gjorde intet uskikkeligt.‟

⁴² Og han sagde: „Jesus! kom mig i Hu, naar du kommer i dit Rige!‟

⁴³ Og han sagde til ham: „Sandelig, siger jeg dig, i Dag skal du være med mig i Paradiset.‟

⁴⁴ Og det var nu ved den sjette Time, og der blev Mørke over hele Landet indtil den niende Time,

⁴⁵ idet Solen formørkedes; og Forhænget i Templet splittedes midt over.

⁴⁶ Og Jesus raabte med høj Røst og sagde: „Fader! i dine Hænder befaler jeg min Aand;‟ og da han havde sagt det, udaandede han.

⁴⁷ Men da Høvedsmanden saa det, som skete, gav han Gud Æren og sagde: „I Sandhed, dette Menneske var retfærdigt.‟

⁴⁸ Og alle Skarerne, som vare komne sammen til dette Skue, sloge sig for Brystet, da de saa, hvad der skete, og vendte tilbage.

⁴⁹ Men alle hans Kyndinge stode langt borte, ligesaa de Kvinder, som fulgte med ham fra Galilæa, og saa dette.

⁵⁰ Og se, en Mand ved Navn Josef, som var Raadsherre, en god og retfærdig Mand,

⁵¹ han havde ikke samtykket i deres Raad og Gerning, han var fra Arimathæa, en jødisk By, og han forventede Guds Rige;

⁵² han gik til Pilatus og bad om Jesu Legeme.

⁵³ Og han tog det ned og svøbte det i et fint Linklæde, og han lagde ham i en Grav, som var hugget i en Klippe, hvor endnu ingen nogen Sinde var lagt.

⁵⁴ Og det var Beredelsesdag, og Sabbaten stundede til.

⁵⁵ Men Kvinderne, som vare komne med ham fra Galilæa, fulgte efter og saa Graven, og hvorledes hans Legeme blev lagt.

⁵⁶ Og de vendte tilbage og beredte vellugtende Urter og Salver; og Sabbaten over holdt de sig stille efter Budet.