¹ Da skal Himmeriges Rige lignes ved ti Jomfruer, som toge deres Lamper og gik Brudgommen i Møde.

² Men fem af dem vare Daarer, og fem kloge.

³ Daarerne toge nemlig deres Lamper, men toge ikke Olie med sig.

⁴ Men de kloge toge Olie i deres Kar tillige med deres Lamper.

⁵ Og da Brudgommen tøvede, slumrede de alle ind og sov.

⁶ Men ved Midnat lød der et Raab: Se, Brudgommen kommer, gaar ham i Møde!

⁷ Da vaagnede alle Jomfruerne og gjorde deres Lamper i Stand.

⁸ Men Daarerne sagde til de kloge: Giver os af eders Olie; thi vore Lamper slukkes.

⁹ Men de kloge svarede og sagde: Der vilde vist ikke blive nok til os og til eder; gaar hellere hen til Købmændene og køber til eder selv!

¹⁰ Men medens de gik bort for at købe, kom Brudgommen, og de, som vare rede, gik ind med ham til Brylluppet; og Døren blev lukket.

¹¹ Men senere komme ogsaa de andre Jomfruer og sige: Herre, Herre, luk op for os!

¹² Men han svarede og sagde: Sandelig, siger jeg eder, jeg kender eder ikke.

¹³ Vaager derfor, thi I vide ikke Dagen, ej heller Timen.

¹⁴ Thi det er ligesom en Mand, der drog udenlands og kaldte paa sine Tjenere og overgav dem sin Ejendom;

¹⁵ og en gav han fem Talenter,¹ en anden to, og en tredje en, hver efter hans Evne; og straks derefter drog han udenlands.

1. Se Matth. 18,24.

¹⁶ Men den, som havde faaet de fem Talenter, gik hen og købslog med dem og vandt andre fem Talenter.

¹⁷ Ligesaa vandt ogsaa den, som havde faaet de to Talenter, andre to.

¹⁸ Men den, som havde faaet den ene, gik bort og gravede i Jorden og skjulte sin Herres Penge.

¹⁹ Men lang Tid derefter kommer disse Tjeneres Herre og holder Regnskab med dem.

²⁰ Og den, som havde faaet de fem Talenter, kom frem og bragte andre fem Talenter og sagde: Herre! du overgav mig fem Talenter; se, jeg har vundet fem andre Talenter.

²¹ Hans Herre sagde til ham: Vel, du gode og tro Tjener! du var tro over lidet, jeg vil sætte dig over meget; gaa ind til din Herres Glæde!

²² Da kom ogsaa han frem, som havde faaet de to Talenter, og sagde: Herre! du overgav mig to Talenter; se, jeg har vundet to andre Talenter.

²³ Hans Herre sagde til ham: Vel, du gode og tro Tjener! du var tro over lidet, jeg vil sætte dig over meget; gaa ind til din Herres Glæde!

²⁴ Men ogsaa han, som havde faaet den ene Talent, kom frem og sagde: Herre! jeg kendte dig, at du er en haard Mand, som høster, hvor du ikke saaede, og samler, hvor du ikke spredte;

²⁵ og jeg frygtede og gik hen og skjulte din Talent i Jorden; se, her har du, hvad dit er.

²⁶ Men hans Herre svarede og sagde til ham: Du onde og lade Tjener! du vidste, at jeg høster, hvor jeg ikke saaede, og samler, hvor jeg ikke spredte;

²⁷ derfor burde du have overgivet Vekselererne mine Penge; og naar jeg kom, da havde jeg faaet mit igen med Rente.

²⁸ Tager derfor den Talent fra ham, og giver den til ham, som har de ti Talenter.

²⁹ Thi enhver, som har, ham skal der gives, og han skal faa Overflod; men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har.

³⁰ Og kaster den unyttige Tjener ud i Mørket udenfor; der skal der være Graad og Tænders Gnidsel.

³¹ Men naar Menneskesønnen kommer i sin Herlighed og alle Englene med ham, da skal han sidde paa sin Herligheds Trone.

³² Og alle Folkeslagene skulle samles foran ham, og han skal skille dem fra hverandre, ligesom Hyrden skiller Faarene fra Bukkene.

³³ Og han skal stille Faarene ved sin højre Side og Bukkene ved den venstre.

³⁴ Da skal Kongen sige til dem ved sin højre Side: Kommer hid, I min Faders velsignede! arver det Rige, som har været eder beredt fra Verdens Grundlæggelse.

³⁵ Thi jeg var hungrig, og I gave mig at spise; jeg var tørstig, og I gave mig at drikke; jeg var fremmed, og I toge mig hjem til eder;

³⁶ jeg var nøgen, og I klædte mig; jeg var syg, og I besøgte mig; jeg var i Fængsel, og I kom til mig.

³⁷ Da skulle de retfærdige svare ham og sige: Herre! naar saa vi dig hungrig og gave dig Mad, eller tørstig og gave dig at drikke?

³⁸ Naar saa vi dig fremmed og toge dig hjem til os, eller nøgen og klædte dig?

³⁹ Naar saa vi dig syg eller i Fængsel og kom til dig?

⁴⁰ Og Kongen skal svare og sige til dem: Sandelig, siger jeg eder: Hvad I have gjort imod een af disse mine mindste Brødre, have I gjort imod mig.

⁴¹ Da skal han ogsaa sige til dem ved den venstre Side: Gaar bort fra mig, I forbandede! til den evige Ild, som er beredt Djævelen og hans Engle.

⁴² Thi jeg var hungrig, og I gave mig ikke at spise; jeg var tørstig, og I gave mig ikke at drikke;

⁴³ jeg var fremmed, og I toge mig ikke hjem til eder; jeg var nøgen, og I klædte mig ikke; jeg var syg og i Fængsel, og I besøgte mig ikke.

⁴⁴ Da skulle ogsaa de svare og sige: Herre! naar saa vi dig hungrig eller tørstig eller fremmed eller nøgen eller syg eller i Fængsel og tjente dig ikke?

⁴⁵ Da skal han svare dem og sige: Sandelig, siger jeg eder: Hvad I ikke have gjort imod een af disse mindste, have I heller ikke gjort imod mig.

⁴⁶ Og disse skulle gaa bort til evig Straf, men de retfærdige til evigt Liv.‟