¹ Og det skete, da Jesus havde fuldendt alle disse Ord, sagde han til sine Disciple:

² „I vide, at om to Dage er det Paaske; saa forraades Menneskesønnen til at korsfæstes.‟

³ Da forsamledes Ypperstepræsterne og Folkets Ældste i Ypperstepræstens Gaard; han hed Kajfas.

⁴ Og de raadsloge om at gribe Jesus med List og ihjelslaa ham.

⁵ Men de sagde: „Ikke paa Højtiden, for at der ikke skal blive Oprør iblandt Folket.‟

⁶ Men da Jesus var kommen til Bethania, i Simon den spedalskes Hus,

⁷ kom der en Kvinde til ham, som havde en Alabastkrukke med saare kostbar Salve, og hun udgød den paa hans Hoved, medens han sad til Bords.

⁸ Men da Disciplene saa det, bleve de vrede og sagde: „Hvortil denne Spilde?

⁹ Dette kunde jo være solgt til en høj Pris og være givet til fattige.‟

¹⁰ Men da Jesus mærkede det, sagde han til dem: „Hvorfor volde I Kvinden Fortrædeligheder? Hun har jo gjort en god Gerning imod mig.

¹¹ Thi de fattige have I altid hos eder; men mig have I ikke altid.

¹² Thi da hun udgød denne Salve over mit Legeme, gjorde hun det for at berede mig til at begraves.

¹³ Sandelig, siger jeg eder, hvor som helst i hele Verden dette Evangelium bliver prædiket, skal ogsaa det, som hun har gjort, omtales til hendes Ihukommelse.‟

¹⁴ Da gik en af de tolv, han, som hed Judas Iskariot, hen til Ypperstepræsterne

¹⁵ og sagde: „Hvad ville I give mig, saa skal jeg forraade ham til eder?‟ Men de betalte ham tredive Sølvpenge.¹

1. d. e. 300 Sekler, omtrent 75 Kroner, se Matth. 17,24.

¹⁶ Og fra den Stund søgte han Lejlighed til at forraade ham.

¹⁷ Men paa den første Dag af de usyrede Brøds Højtid kom Disciplene til Jesus og sagde: „Hvor vil du, at vi skulle træffe Forberedelse for dig til at spise Paaskelammet?‟

¹⁸ Men han sagde: „Gaar ind i Staden til den og den Mand, og siger til ham: Mesteren siger: Min Time er nær; hos dig holder jeg Paaske med mine Disciple.‟

¹⁹ Og Disciplene gjorde, som Jesus befalede dem, og beredte Paaskelammet.

²⁰ Men da det var blevet Aften, sad han til Bords med de tolv.

²¹ Og medens de spiste, sagde han: „Sandelig, siger jeg eder, en af eder vil forraade mig.‟

²² Og de bleve saare bedrøvede og begyndte hver især at sige til ham: „Det er dog vel ikke mig, Herre?‟

²³ Men han svarede og sagde: „Den, som dyppede Haanden tillige med mig i Fadet, han vil forraade mig.

²⁴ Menneskesønnen gaar vel bort, som der er skrevet om ham; men ve det Menneske, ved hvem Menneskesønnen bliver forraadt! Det var godt for det Menneske, om han ikke var født.‟

²⁵ Men Judas, som forraadte ham, svarede og sagde: „Det er dog vel ikke mig, Rabbi?‟ Han siger til ham: „Du har sagt det.‟

²⁶ Men medens de spiste, tog Jesus Brød, og han velsignede og brød det og gav Disciplene det og sagde: „Tager, æder; dette er mit Legeme.‟

²⁷ Og han tog en Kalk og takkede, gav dem den og sagde: „Drikker alle deraf;

²⁸ thi dette er mit Blod, Pagtens, hvilket udgydes for mange til Syndernes Forladelse.

²⁹ Men jeg siger eder, fra nu af skal jeg ingenlunde drikke af denne Vintræets Frugt indtil den Dag, da jeg skal drikke den ny med eder i min Faders Rige.‟

³⁰ Og da de havde sunget Lovsangen, gik de ud til Oliebjerget.

³¹ Da siger Jesus til dem: „I skulle alle forarges paa mig i denne Nat; thi der er skrevet: Jeg vil slaa Hyrden, og Hjordens Faar skulle adspredes.

³² Men efter at jeg er bleven oprejst, vil jeg gaa forud for eder til Galilæa.‟

³³ Men Peter svarede og sagde til ham: „Om end alle ville forarges paa dig, saa vil jeg dog aldrig forarges.‟

³⁴ Jesus sagde til ham: „Sandelig, siger jeg dig, i denne Nat, førend Hanen galer, skal du fornægte mig tre Gange.‟

³⁵ Peter siger til ham: „Om jeg end skulde dø med dig, vil jeg ingenlunde fornægte dig.‟ Ligesaa sagde ogsaa alle Disciplene.

³⁶ Da kommer Jesus med dem til en Gaard, som kaldes Gethsemane, og han siger til Disciplene: „Sætter eder her, medens jeg gaar derhen og beder.‟

³⁷ Og han tog Peter og Zebedæus's to Sønner med sig, og han begyndte at bedrøves og svarlig at ængstes.

³⁸ Da siger han til dem: „Min Sjæl er dybt bedrøvet indtil Døden; bliver her og vaager med mig!‟

³⁹ Og han gik lidt frem, faldt paa sit Ansigt, bad og sagde: „Min Fader! er det muligt, da gaa denne Kalk mig forbi; dog ikke som jeg vil, men som du vil.‟

⁴⁰ Og han kommer til Disciplene og finder dem sovende, og han siger til Peter: „Saa kunde I da ikke vaage een Time med mig!

⁴¹ Vaager og beder, for at I ikke skulle falde i Fristelse! Aanden er vel redebon, men Kødet er skrøbeligt.‟

⁴² Han gik atter anden Gang hen, bad og sagde: „Min Fader! hvis denne Kalk ikke kan gaa mig forbi, uden jeg drikker den, da ske din Villie!‟

⁴³ Og han kom og fandt dem atter sovende, thi deres Øjne vare betyngede.

⁴⁴ Og han forlod dem og gik atter hen og bad tredje Gang og sagde atter det samme Ord.

⁴⁵ Da kommer han til Disciplene og siger til dem: „Sove I fremdeles og hvile eder? Se, Timen er nær, og Menneskesønnen forraades i Synderes Hænder.

⁴⁶ Staar op, lader os gaa; se, han, som forraader mig, er nær.‟

⁴⁷ Og medens han endnu talte, se, da kom Judas, en af de tolv, og med ham en stor Skare, med Sværd og Knipler, fra Ypperstepræsterne og Folkets Ældste.

⁴⁸ Men han, som forraadte ham, havde givet dem et Tegn og sagt: „Den, som jeg kysser, ham er det; griber ham!‟

⁴⁹ Og han traadte straks hen til Jesus og sagde: „Hil være dig, Rabbi!‟ og kyssede ham.

⁵⁰ Men Jesus sagde til ham: „Ven, hvorfor kommer du her?‟ Da traadte de til og lagde Haand paa Jesus og grebe ham.

⁵¹ Og se, en af dem, som vare med Jesus, rakte Haanden ud og drog sit Sværd og slog Ypperstepræstens Tjener og huggede hans Øre af.

⁵² Da siger Jesus til ham: „Stik dit Sværd igen paa dets Sted; thi alle de, som tage Sværd, skulle omkomme ved Sværd.

⁵³ Eller mener du, at jeg ikke kan bede min Fader, saa han nu tilskikker mig mere end tolv Legioner Engle?

⁵⁴ Hvorledes skulde da Skrifterne opfyldes, at det bør gaa saaledes til?‟

⁵⁵ I den samme Time sagde Jesus til Skarerne: „I ere gaaede ud ligesom imod en Røver med Sværd og Knipler for at fange mig. Daglig sad jeg i Helligdommen og lærte, og I grebe mig ikke.

⁵⁶ Men det er alt sammen sket, for at Profeternes Skrifter skulde opfyldes.‟ Da forlode alle Disciplene ham og flyede.

⁵⁷ Men de, som havde grebet Jesus, førte ham hen til Ypperstepræsten Kajfas, hvor de skriftkloge og de Ældste vare forsamlede.

⁵⁸ Men Peter fulgte ham i Frastand indtil Ypperstepræstens Gaard, og han gik indenfor og satte sig hos Svendene for at se, hvad Udgang det vilde faa.

⁵⁹ Men Ypperstepræsterne og hele Raadet søgte falsk Vidnesbyrd imod Jesus, for at de kunde aflive ham.