¹ Men da det var blevet Morgen, holdt alle Ypperstepræsterne og Folkets Ældste Raad imod Jesus for at aflive ham.

² Og de bandt ham og førte ham bort og overgave ham til Landshøvdingen Pontius Pilatus.

³ Da nu Judas, som forraadte ham, saa, at han var bleven domfældt, fortrød han det og bragte de tredive Sølvpenge tilbage til Ypperstepræsterne og de Ældste og sagde:

⁴ „Jeg har syndet, idet jeg forraadte uskyldigt Blod.‟ Men de sagde: „Hvad kommer det os ved? se du dertil.‟

⁵ Og han kastede Sølvpengene ind i Templet, veg bort og gik hen og hængte sig.

⁶ Men Ypperstepræsterne toge Sølvpengene og sagde: „Det er ikke tilladt at lægge dem til Tempelskatten; thi det er Blodpenge.‟

⁷ Men efter at have holdt Raad købte de Pottemagermarken derfor til Gravsted for de fremmede.

⁸ Derfor blev den Mark kaldt Blodmarken indtil den Dag i Dag.

⁹ Da opfyldtes det, som er talt ved Profeten Jeremias, som siger: „Og de toge de tredive Sølvpenge, Prisen for den vurderede, hvem de vurderede for Israels Børn,

¹⁰ og de gave dem for Pottemagermarken, som Herren befalede mig.‟

¹¹ Men Jesus blev stillet for Landshøvdingen, og Landshøvdingen spurgte ham og sagde: „Er du Jødernes Konge?‟ Men Jesus sagde til ham: „Du siger det.‟

¹² Og da han blev anklaget af Ypperstepræsterne og de Ældste, svarede han intet.

¹³ Da siger Pilatus til ham: „Hører du ikke, hvor meget de vidne imod dig?‟

¹⁴ Og han svarede ham end ikke paa et eneste Ord, saa at Landshøvdingen undrede sig saare.

¹⁵ Men paa Højtiden plejede Landshøvdingen at løslade Mængden een Fange, hvilken de vilde.

¹⁶ Og de havde dengang en berygtet Fange, som hed Barabbas.

¹⁷ Da de vare forsamlede, sagde Pilatus derfor til dem: „Hvem ville I, at jeg skal løslade eder: Barabbas eller Jesus, som kaldes Kristus?‟

¹⁸ Thi han vidste, at det var af Avind, de havde overgivet ham.

¹⁹ Men medens han sad paa Dommersædet, sendte hans Hustru Bud til ham og sagde: „Befat dig ikke med denne retfærdige; thi jeg har lidt meget i Dag i en Drøm for hans Skyld.‟

²⁰ Men Ypperstepræsterne og de Ældste overtalte Skarerne til, at de skulde begære Barabbas, men ihjelslaa Jesus.

²¹ Og Landshøvdingen svarede og sagde til dem: „Hvilken af de to ville I, at jeg skal løslade eder?‟ Men de sagde: „Barabbas.‟

²² Pilatus siger til dem: „Hvad skal jeg da gøre med Jesus, som kaldes Kristus?‟ De sige alle: „Lad ham blive korsfæstet!‟

²³ Men Landshøvdingen sagde: „Hvad ondt har han da gjort?‟ Men de raabte end mere og sagde: „Lad ham blive korsfæstet!‟

²⁴ Men da Pilatus saa, at han intet udrettede, men at der blev større Larm, tog han Vand og toede sine Hænder i Mængdens Paasyn og sagde: „Jeg er uskyldig i denne retfærdiges Blod; ser I dertil!‟

²⁵ Og hele Folket svarede og sagde: „Hans Blod komme over os og over vore Børn!‟

²⁶ Da løslod han dem Barabbas; men Jesus lod han hudstryge og gav ham hen til at korsfæstes.

²⁷ Da toge Landshøvdingens Stridsmænd Jesus med sig ind i Borgen og samlede hele Vagtafdelingen omkring ham.

²⁸ Og de afklædte ham og kastede en Skarlagens Kappe om ham.

²⁹ Og de flettede en Krone af Torne og satte den paa hans Hoved og gave ham et Rør i hans højre Haand; og de faldt paa Knæ for ham og spottede ham og sagde: „Hil være dig, du Jødernes Konge!‟

³⁰ Og de spyttede paa ham og toge Røret og sloge ham paa Hovedet.

³¹ Og da de havde spottet ham, toge de Kappen af ham og iførte ham hans egne Klæder og førte ham hen for at korsfæste ham.

³² Men medens de gik derud, traf de en Mand fra Kyrene, ved Navn Simon; ham tvang de til at bære hans Kors.

³³ Og da de kom til et Sted, som kaldes Golgatha, det er udlagt: „Hovedskalsted‟,

³⁴ gave de ham Eddike at drikke blandet med Galde; og da han smagte det, vilde han ikke drikke.

³⁵ Men da de havde korsfæstet ham, delte de hans Klæder imellem sig ved Lodkastning, [for at det skulde opfyldes, som er sagt af Profeten: „De delte mine Klæder imellem sig og kastede Lod om mit Klædebon.‟]¹

1. De indklamrede Ord mangle i alle de ældste Haandskrifter, og ere rimeligvis indføjede fra Joh. 19,24.

³⁶ Og de sade der og holdt Vagt over ham.

³⁷ Og oven over hans Hoved satte de Beskyldningen imod ham skreven saaledes: „Dette er Jesus, Jødernes Konge.‟

³⁸ Da bliver der korsfæstet to Røvere sammen med ham, en ved den højre og en ved den venstre Side.

³⁹ Og de, som gik forbi, spottede ham, idet de rystede paa deres Hoveder og sagde:

⁴⁰ „Du, som nedbryder Templet og bygger det op i tre Dage, frels dig selv; er du Guds Søn, da stig ned af Korset!‟

⁴¹ Ligesaa spottede Ypperstepræsterne tillige med de skriftkloge og de Ældste og sagde:

⁴² „Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse; er han Israels Konge, saa lad ham nu stige ned af Korset, saa ville vi tro paa ham.

⁴³ Han har sat sin Lid til Gud; han fri ham nu, om han har Behag i ham; thi han har sagt: Jeg er Guds Søn.‟

⁴⁴ Og paa samme Maade haanede ogsaa Røverne ham, som vare korsfæstede med ham.

⁴⁵ Men fra den sjette Time blev der Mørke over hele Landet indtil den niende Time.

⁴⁶ Og ved den niende Time raabte Jesus med høj Røst og sagde: „Eli! Eli! Lama Sabaktani?‟ det er: „Min Gud! min Gud! hvorfor har du forladt mig?‟

⁴⁷ Men nogle af dem, som stode der og hørte det, sagde: „Han kalder paa Elias.‟

⁴⁸ Og straks løb en af dem hen og tog en Svamp og fyldte den med Eddike og stak den paa et Rør og gav ham at drikke.

⁴⁹ Men de andre sagde: „Holdt! lader os se, om Elias kommer for at frelse ham.‟

⁵⁰ Men Jesus raabte atter med høj Røst og opgav Aanden.

⁵¹ Og se, Forhænget i Templet splittedes i to Stykker, fra øverst til nederst; og Jorden skjalv, og Klipperne revnede,

⁵² og Gravene aabnedes; og mange af de hensovede helliges Legemer bleve oprejste,

⁵³ og de gik ud af Gravene efter hans Opstandelse og kom ind i den hellige Stad og viste sig for mange.

⁵⁴ Men da Høvedsmanden og de, som tillige med ham holdt Vagt over Jesus, saa Jordskælvet, og hvad der skete, frygtede de saare og sagde: „Sandelig, denne var Guds Søn.‟

⁵⁵ Men der var mange Kvinder der, som saa til i Frastand, hvilke havde fulgt Jesus fra Galilæa og tjent ham.

⁵⁶ Iblandt dem vare Maria Magdalene og Maria, Jakobs og Josefs Moder, og Zebedæus's Sønners Moder.

⁵⁷ Men da det var blevet Aften, kom en rig Mand fra Arimathæa, ved Navn Josef, som ogsaa selv var bleven Jesu Discipel.

⁵⁸ Han gik til Pilatus og bad om Jesu Legeme. Da befalede Pilatus, at det skulde udleveres.

⁵⁹ Og Josef tog Legemet og svøbte det i et rent fint Linklæde

⁶⁰ og lagde det i sin nye Grav, som han havde ladet hugge i Klippen, og væltede en stor Sten for Indgangen til Graven og gik bort.

⁶¹ Men Maria Magdalene og den anden Maria vare der, og de sade lige over for Graven.

⁶² Men den næste Dag, som var Dagen efter Beredelsesdagen, forsamlede Ypperstepræsterne og Farisæerne sig hos Pilatus

⁶³ og sagde: „Herre! vi ere komne i Hu, at denne Forfører sagde, medens han endnu levede: Tre Dage efter bliver jeg oprejst.