¹ Paa den Tid hørte Fjerdingsfyrsten Herodes Rygtet om Jesus.

² Og han sagde til sine Tjenere: „Det er Johannes Døberen; han er oprejst fra de døde, derfor virke Kræfterne i ham.‟

³ Thi Herodes havde grebet Johannes og bundet ham og sat ham i Fængsel for sin Broder Filips Hustru, Herodias's Skyld.

⁴ Johannes sagde nemlig til ham: „Det er dig ikke tilladt at have hende.‟

⁵ Og han vilde gerne slaa ham ihjel, men frygtede for Mængden, thi de holdt ham for en Profet.

⁶ Men da Herodes's Fødselsdag kom, dansede Herodias's Datter for dem; og hun behagede Herodes.

⁷ Derfor lovede han med en Ed at give hende, hvad som helst hun begærede.

⁸ Og tilskyndet af sin Moder siger hun: „Giv mig Johannes Døberens Hoved hid paa et Fad!‟

⁹ Og Kongen blev bedrøvet; men for sine Eders og for Gæsternes Skyld befalede han, at det skulde gives hende.

¹⁰ Og han sendte Bud og lod Johannes halshugge i Fængselet.

¹¹ Og hans Hoved blev bragt paa et Fad og givet Pigen, og hun bragte det til sin Moder.

¹² Da kom hans Disciple og toge Liget og begravede ham, og de kom og forkyndte Jesus det.

¹³ Og da Jesus hørte det, drog han bort derfra i et Skib til et øde Sted afsides; og da Skarerne hørte det, fulgte de ham til Fods fra Byerne.

¹⁴ Og da han kom i Land, saa han en stor Skare, og han ynkedes inderligt over dem og helbredte deres syge.

¹⁵ Men da det blev Aften, kom Disciplene til ham og sagde: „Stedet er øde, og Tiden er allerede forløben; lad Skarerne gaa bort, for at de kunne gaa hen i Landsbyerne og købe sig Mad.‟

¹⁶ Men Jesus sagde til dem: „De have ikke nødig at gaa bort; giver I dem at spise!‟

¹⁷ Men de sige til ham: „Vi have ikke her uden fem Brød og to Fisk.‟

¹⁸ Men han sagde: „Henter mig dem hid!‟

¹⁹ Og han bød Skarerne at sætte sig ned i Græsset og tog de fem Brød og de to Fisk, saa op til Himmelen og velsignede; og han brød Brødene og gav Disciplene dem, og Disciplene gave dem til Skarerne.

²⁰ Og de spiste alle og bleve mætte; og de opsamlede det, som blev tilovers af Stykkerne, tolv Kurve fulde.

²¹ Men de, som spiste, vare omtrent fem Tusinde Mænd, foruden Kvinder og Børn.

²² Og straks nødte han sine Disciple til at gaa om Bord i Skibet og i Forvejen sætte over til hin Side, medens han lod Skarerne gaa bort.

²³ Og da han havde ladet Skarerne gaa bort, gik han op paa Bjerget afsides for at bede. Og da det blev silde, var han der alene.

²⁴ Men Skibet var allerede midt paa Søen og led Nød af Bølgerne; thi Vinden var imod.

²⁵ Men i den fjerde Nattevagt kom han til dem, vandrende paa Søen.

²⁶ Og da Disciplene saa ham vandre paa Søen, bleve de forfærdede og sagde: „Det er et Spøgelse;‟ og de skrege af Frygt.

²⁷ Men straks talte Jesus til dem og sagde: „Værer frimodige; det er mig, frygter ikke!‟

²⁸ Men Peter svarede ham og sagde: „Herre! dersom det er dig, da byd mig at komme til dig paa Vandet!‟

²⁹ Men han sagde: „Kom!‟ Og Peter traadte ned fra Skibet og vandrede paa Vandet for at komme til Jesus.

³⁰ Men da han saa det stærke Vejr, blev han bange; og da han begyndte at synke, raabte han og sagde: „Herre, frels mig!‟

³¹ Og straks udrakte Jesus Haanden og greb ham, og han siger til ham: „Du lidettroende, hvorfor tvivlede du?‟

³² Og da de stege op i Skibet, lagde Vinden sig.

³³ Men de, som vare i Skibet, faldt ned for ham og sagde: „Du er sandelig Guds Søn.‟

³⁴ Og da de vare farne over, landede de i Genezareth.

³⁵ Og da Folkene paa det Sted kendte ham, sendte de Bud til hele Egnen der omkring og bragte alle de syge til ham.

³⁶ Og de bade ham, at de blot maatte røre ved Fligen af hans Klædebon; og alle de, som rørte derved, bleve helbredede.