¹ Og Jesus gik ud, bort fra Helligdommen, og hans Disciple kom til ham for at vise ham Helligdommens Bygninger.

² Men han svarede og sagde til dem: „Se I ikke alt dette? Sandelig, siger jeg eder, her skal ikke lades Sten paa Sten, som jo skal nedbrydes.‟

³ Men da han sad paa Oliebjerget, kom hans Disciple til ham afsides og sagde: „Sig os, naar skal dette ske? Og hvad er Tegnet paa din Tilkommelse og Verdens Ende?‟

⁴ Og Jesus svarede og sagde til dem: „Ser til, at ingen forfører eder!

⁵ Thi mange skulle paa mit Navn komme og sige: Jeg er Kristus; og de skulle forføre mange.

⁶ Men I skulle faa at høre om Krige og Krigsrygter. Ser til, lader eder ikke forskrække; thi det maa ske; men Enden er ikke endda.

⁷ Thi Folk skal rejse sig mod Folk, og Rige mod Rige, og der skal være Hungersnød og Jordskælv her og der.

⁸ Men alt dette er Veernes Begyndelse.

⁹ Da skulle de overgive eder til Trængsel og slaa eder ihjel, og I skulle hades af alle Folkeslagene for mit Navns Skyld.

¹⁰ Og da skulle mange forarges og forraade hverandre og hade hverandre.

¹¹ Og mange falske Profeter skulle fremstaa og forføre mange.

¹² Og fordi Lovløsheden bliver mangfoldig, vil Kærligheden blive kold hos de fleste.

¹³ Men den, som holder ud indtil Enden, han skal frelses.

¹⁴ Og dette Rigets Evangelium skal prædikes i hele Verden til et Vidnesbyrd for alle Folkeslagene; og da skal Enden komme.

¹⁵ Naar I da se Ødelæggelsens Vederstyggelighed, hvorom der er talt ved Profeten Daniel, staa paa hellig Grund, (den, som læser det, han give Agt!)

¹⁶ da skulle de, som ere i Judæa, fly ud paa Bjergene;

¹⁷ den, som er paa Taget, stige ikke ned for at hente, hvad der er i hans Hus;

¹⁸ og den, som er paa Marken, vende ikke tilbage for at hente sine Klæder!

¹⁹ Men ve de frugtsommelige og dem, som give Die, i de Dage!

²⁰ Og beder om, at eders Flugt ikke skal ske om Vinteren, ej heller paa en Sabbat;

²¹ thi der skal da være en Trængsel saa stor, som der ikke har været fra Verdens Begyndelse indtil nu og heller ikke skal komme.

²² Og dersom disse Dage ikke bleve afkortede, da blev intet Kød frelst; men for de udvalgtes Skyld skulle disse Dage afkortes.

²³ Dersom nogen da siger til eder: Se, her er Kristus, eller der! da skulle I ikke tro det.

²⁴ Thi falske Krister og falske Profeter skulle fremstaa og gøre store Tegn og Undergerninger, saa at ogsaa de udvalgte skulde blive forførte, om det var muligt.

²⁵ Se, jeg har sagt eder det forud.

²⁶ Derfor, om de sige til eder: Se, han er i Ørkenen, da gaar ikke derud; se, han er i Kamrene, da tror det ikke!

²⁷ Thi ligesom Lynet udgaar fra Østen og lyser indtil Vesten, saaledes skal Menneskesønnens Tilkommelse være.

²⁸ Hvor Aadselet er, der ville Ørnene samle sig.

²⁹ Men straks efter de Dages Trængsel skal Solen formørkes og Maanen ikke give sit Skin og Stjernerne falde ned fra Himmelen, og Himmelens Kræfter skulle rystes.

³⁰ Og da skal Menneskesønnens Tegn vise sig paa Himmelen; og da skulle alle Jordens Stammer jamre sig, og de skulle se Menneskesønnen komme paa Himmelens Skyer med Kraft og megen Herlighed.

³¹ Og han skal udsende sine Engle med stærktlydende Basun, og de skulle samle hans udvalgte fra de fire Vinde, fra den ene Ende af Himmelen til den anden.

³² Men lærer Lignelsen af Figentræet: Naar dets Gren allerede er bleven blød, og Bladene skyde frem, da skønne I, at Sommeren er nær.

³³ Saaledes skulle ogsaa I, naar I se alt dette, skønne, at han er nær for Døren.

³⁴ Sandelig, siger jeg eder, denne Slægt skal ingenlunde forgaa, førend alle disse Ting ere skete.

³⁵ Himmelen og Jorden skulle forgaa, men mine Ord skulle ingenlunde forgaa.

³⁶ Men om den Dag og Time ved ingen, end ikke Himmelens Engle, heller ikke Sønnen, men kun Faderen alene.

³⁷ Og ligesom Noas Dage vare, saaledes skal Menneskesønnens Tilkommelse være.

³⁸ Thi ligesom de i Dagene før Syndfloden aade og drak, toge til Ægte og bortgiftede, indtil den Dag, da Noa gik ind i Arken,

³⁹ og ikke agtede det, førend Syndfloden kom og tog dem alle bort, saaledes skal ogsaa Menneskesønnens Tilkommelse være.

⁴⁰ Da skulle to Mænd være paa Marken; den ene tages med, og den anden lades tilbage.

⁴¹ To Kvinder skulle male paa Kværnen; den ene tages med, og den anden lades tilbage.

⁴² Vaager derfor, thi I vide ikke, paa hvilken Dag eders Herre kommer.

⁴³ Men dette skulle I vide, at dersom Husbonden vidste, i hvilken Nattevagt Tyven vilde komme, da vaagede han og tillod ikke, at der skete Indbrud i hans Hus.

⁴⁴ Derfor vorder ogsaa I rede; thi Menneskesønnen kommer i den Time, som I ikke mene.

⁴⁵ Hvem er saa den tro og forstandige Tjener, som hans Herre har sat over sit Tyende til at give dem deres Mad i rette Tid?

⁴⁶ Salig er den Tjener, hvem hans Herre, naar han kommer, finder handlende saaledes.

⁴⁷ Sandelig siger jeg eder, han skal sætte ham over alt, hvad han ejer.

⁴⁸ Men dersom den onde Tjener siger i sit Hjerte: Min Herre tøver,

⁴⁹ og saa begynder at slaa sine Medtjenere og spiser og drikker med Drankerne,

⁵⁰ da skal den Tjeners Herre komme paa den Dag, han ikke venter, og i den Time, han ikke ved,

⁵¹ og hugge ham sønder og give ham hans Lod sammen med Hyklerne; der skal der være Graad og Tænders Gnidsel.